Så er vi nået til dag 5 på vores cruise i Caribien, og vandet er stadig blåt her lige uden for vores balkon på 14. etage. I aften er det white night, dvs. kaptajnen anbefaler alle at møde op til middag i hvidt. Vi glæder os til at se begge familier klædt helt i hvidt og gå op til vores stambord i restauranten, hvor vores faste tjener Bernard vil tage imod os med et stort smil, når han tænker på de enorme drikkepenge, vi vil lægge til ham den sidste aften. Han har været helt eminent, sjov, kompetent, effektiv og tålmodig.

Det er nu ellers ikke den hvide farve, som præger vores ferie. Vores kroppe er røde og brune af den stærke sol, himmel og hav kæmper om den stærkeste blå farve og igår stod alt i de gule, røde og sorte farver, for der udforskede vi Jamaica. Efter strandoplevelsen på Haiti havde vi booket en kombitur omkring Falmouth og Montego Bay med kulturelt indhold blandet med strand. Jamaica er fattigt uden dog at være i liga med Haiti, der skraber bunden, men kontrasterne er stadig store, og Jamaica må finde sig, at turismen har overtaget den økonomiske styring efter at sukkerrørsplantager, limestone, rom og mineraler ikke længere kan holde hånden under den smukke ø og dens beboere.

Falmouth var meget fattigt mens Montego Bay (musikkendere samt far og Menne vil genkende navnet fra sangen Kokomo med Beach Boys), efterhånden huser adskillige højkvalitets-resort-hoteller og er en slags turistmagnet eller et Mallorca for Jamaica. Efter sightseeing i bus endte vi på Doctors Cave stranden i Montego Bay, hvor vandet var klart, masser af fisk gjorde snorkling sjovt, og hvor de penge-hungrende jamaicanske sælgere af hvad som helst jagtede os for at sælge lokalt fremstillede ligegyldigheder.

Den vuggende caribiske musik spiller stadig på Jamaica, men vi synes det var som om, at der var ugler i mosen. Usain Bolt er deres nationalhelt, men en anden 100m løber ved navn Ben Johnson er faktisk også født på Jamaica, selvom han jo stillede op for Canada, indtil han blev fældet for doping. Af samme årsag vil Jamaicanerne ikke have Ben tilbage, mens krydstogtturisterne skal komme tilbage, for nu er lokalbefolkningen helt og afdeles afhængige af os og vores lynvisit. Ikke alle virkede glade for os, så hver dag når et nyt krydstogtskib lægger til, er der nye penge men også mere trist afhængighed.

Dagen idag er blevet tilbragt på havet mellem Jamaica og Mexico, hvor vi har spillet minigolf, været til vinsmagning og slikket sol ved poolen på dæk 15. Imorgen tidlig anløber Harmony of the Seas øen Cozumel udfor Cancun. Vi har booket en snorkling og strandtur med en katamaran, så vi håber der er klart vand og fisk i alle mulige farver. Vejret er skønt og varmt ligesom hjemme i Danmark, hvor vi hører der er hedebølge, men tenperaturen på 30-32 grader er ingenting i forhold til temperaturen på mit glohede Mastercard…vi føler os bestemt langt væk hjemmefra i disse dage, hvor det eneste man ser ud af vinduet eller balkonen er blåt vand og nogle hvide bølgetoppe og middagsgæster :-).

Kærlige hilsner fra en totalt afslappet admiral Jespersen