Tordenvejr

Efter en hed mandag, kom tordenvejret som lovet her til aften. Jeg har altid syntes, at tordenvejr er noget af det hyggeligste, men Marie var ikke helt med på den. Hun ligger nu på sofaen – er lige faldet i søvn, efter en snak om lyn og torden, og hvorfor jeg synes det er hyggeligt. Det var også hyggeligt 🙂

Solgt!

Ja, altså jeg kommer til at få en oplevelse a la Jesper og Anjas i en uge eller to, for jeg har netop solgt min Skoda på kun 4 dage! Jeg troede måske nok at der ville gå noget tid, men næ nej den blev skam solgt på rekordtid til ikke mindre end 58.000 kr., hvor den blev vurderet til 45.000 hos forhandleren.

Nu er min udfordring så bare, at jeg ikke har fået min firmabil endnu, så det bliver en skøn udfordring med vores hverdag. Heldigvis har jeg øvet med børnene i sidste uge, hvor bilen blev gjort rent i 2 dage, hvor vi cyklede til og fra skole og så tog jeg S-toget på arbejde, så jeg snyder lidt 🙂

Jeg kan helt savne de dage, hvor vi var studerende og cyklede alle vegne og ikke var så afhængige af en masse materielle goder. Det er svært at give slip på luksus, når først den er kommet ind! 🙂

VCTA 2011

Både Anja og undertegnede er tilmeldt Vi Cykler Til Arbejde (VCTA), som løber af stabelen her i maj måned. Det er skønt at cykle og at cykle til arbejde, men det er også en logistik udfordring af en anden verden. Anja har ca. 10km til Ballerup og jeg har ca. 18km til Brøndby.

Altså det positive først:
Det er hamrende godt for dit helbred og din form, og man bliver klar i bolden til en hektisk arbejdsdag, selvom det kræver man står lidt tidligere op, hvis arbejdsdagen skal starte kl. 8.
Det er godt for familiens økonomi, idet man sparer km og benzin på begge biler, ligesom vi sparer på vandregningen fordi vi bader på arbejde.
Det giver goodwill og misundelige blikke både på arbejde og i skolen, når man kommer i fuld udrustning og ser lidt lidende ud 🙂

Udfordringerne:
Bevar smilet og motivationen når du bliver overhalet af professionelt udseende cyklister i det rigtige tøj på de rigtige cykler selvom du kører på max. belastning…
Forklar din chef at du ikke kan være på telefonkonference med cheferne i USA fordi du skal 1 time tidligere afsted for at hente pigerne til badminton.
Nå at køre hjem for at puste ud og køle af inden du skal ud at handle, og så i øvrigt være hjemme, så der kan laves mad inden der er svømning kl. 18.15 med Sofie.
Kombiner alt dette med ugentlige smårejser til Frankrig, Tyskland, osv. samt et par LC møder, en golfaftale og en tilsyneladende uendelig række af vært-/værtinde- og fødselsgaver, som skal købes fordi vi er så flinke og pligtopfyldende.

Og nej, det er ikke for at få medlidenhed jeg skriver denne blog, det er blot for at konstatere, at det i dagens Danmark ikke er en ubetinget fornøjelse at deltage i storstilede “feel good” kampagner. Det kan selvfølgeligt også være, at vi gør noget forkert, men hvordan fanden får andre mennesker på det danske arbejdsmarked tingene til at hænge sammen med en deltagelse i VCTA el. lign?

Vi melder os til for at få motion, være med i firmaets holdånd og bidrage lidt til at nedsætte CO2 udledningen, og hatten af for den gode sag og de mange tramp i pedalerne. Bevares det er da en god fornemmelse, og der er kommet et stærkt ønske om en mountainbike til farmand i familien, men vores liv kan ikke leves på den her måde lige nu, måske om 5 år…

Sunde og lidt trængte hilsner

Camp Mosegård

Har du nu hvilet ud?

Mor og jeg har lånt Peder P’s sommerhus på Samsø fra d. 28. juni til d. 5. juli. Vi har inviteret Mormor og Karl-Ulrik fra d 30. til d. 2., men der er soveplads til én lille familie mere. Ved interesse meld tilbage.
KH
Far Anders

Puha

… jeg trænger til at hvile lidt ud. De sidste par uger har været hektiske:

Efter påskeferien tog jeg til Kina d. 1. maj, til mit halvårlige møde med vores afdelinger i Beijing. Som altid en god tur, men de lange flyveture (godt nok på business) og jetlag er ikke lige hvad jeg havde brug for, fordi…

Jeg landede fra Beijing torsdag d. 5. ca kl. 21 og skyndte mig hjem i seng. Næste morgen stod jeg igen i Kastrup lufthavn for at støde til golfselskabet (Jesper, C. Mou, C. Sørensen og Søren) i Nice. Fire skønne dage i Provence med rigtig gode golfbaner, god mad, og godt selskab. Det var en super tur.

Vi var hjemme igen mandag lige før midnat. Tirsdag var det hverdag igen og glædeligt gensyn med børnene. Madpakker, skole/børnehave, skolehjemsamtale, basket osv. Det gik slag i slag. Søndag morgen blev de afleveret til Lotte, så jeg kunne nå brunch med Mike fra USA 🙂 (han var på besøg i forbindelse med en konference), hvorefter jeg kørte direkte til Kastrup – igen! Denne gang til et lille to-dags forretningsmøde i München.

Alt den slags fravær hævner sig selvfølgelig på arbejde, så onsdag-torsdag har stået på brandslukning; heldigvis afsluttet med en hyggelig afskedsmiddag for min PAL’Altro i går aftes. Hun har desværre fundet sig et bedre job et andet sted i NN.

Så i dag har jeg taget det heeelt stille og roligt. Vasket lidt tøj. Om en times tid teer jeg ud med Kristian fra vinklubben. Solen skinner (sådan da). Rosalux og Alberte og Josefine Winding synger i baggrunden om “Min klub først”. Det er rart med en lille fridag 🙂

Wellness

Af Anne Mette og Henrik fik vi jo et gavekort til Vejlefjlord. Vi kørte til Juelsminde Marina onsdag middag og fik en let frokost med havneudsigt og kørte til hotellet for indcheckning kl. 14.00. Vi fik en dejlig Junior Suite med stor terrasse og udsigt til parken og til vandet. Mor fik spa-massage en times tid og jeg gik i Termerne. Herligt. Om afftenen var der en 2-retters menu – forret Serrano skinke med salat og L’aioli o hovedret andebryst m porresauté pastinak, tomat, pommes rissoleés i rødvinssovs. Dertil en fremragende argentinsk vin og kaffe og avèc med aftenrafling.Mums!

Alt og intet om Steenstrup familien