Portugal dag 2

Efter gårsdagens eftermiddagsrefleksion her på bloggen gik Peter og jeg op til rooftop poolen og fik os både en svømmetur og en god snak på liggestolene med et glas G&T på størrelse med en mindre bowle. Det betød, at jeg allerede inden aftensmad var ret munter ovenpå en lang dag 🙂

Det blev så efterfulgt af en virkelig god middag på en lokal restaurant gemt væk i de små gader her i byen. Jeg havde fundet Casa Mateus på TripAdvisor (som jo er en gave til enhver rejsende) og den slog ikke fejl. Der var måske plads til 24 mennesker i restauranten og selvom vi jokede med, at vi var de tidlige danskere ude at spise (kl 19.30), så betød det også, at vi fik et bord. For kun en halv time senere måtte de afvise folk. Vi fik en Fisherman’s stew, som vi delte. Det er en gryderet med kartofler, tomater, løg, persille, mynte og fire slags fisk – herunder haj og havtaske. Uhmmmmmm…. Fisken er virkelig anderledes hernede.

Da vi jo havde været oppe siden kl. 04.00, så var vi også godt møre, da vi efter en flaske rosevin tumlede hjem i seng. Vi vågnede her til morgen til gråvejr og meget blæst, hvorved bølgerne tilsvarende var blevet væsentlige større. Vi frygtede for vores golftur og pakkede os godt ind i flere lag tøj.

Det begyndte da også at smådryppe, da vi nåede til Aroeira I banen, så vi besluttede os lynhurtigt for at leje en golfvogn at køre i, hvis nu det skulle blive regnvejr. Da vi mødte ind for at melde vores ankomst, fik vi at vide, at vi nok vil have banen for os selv, for ingen portugisere går ud og spiller golf i regnvejr 🙂 Så vi havde også frit slag til at gå ud med det samme, hvis vi ville. Og da driving range var 5 min. væk i bil (ved Aroeira II), så besluttede vi os for at tage en koldstart. Det gik forbavsende godt! Trods et ordentligt regnskyl, der startede ved hul 3 og fortsatte et par huller, så klarede vi begge første 9 huller med 19 point. Aroeira I er den nemme af de to baner tror vi – meget ligeud og ikke så mange farer.

Hele golfbanen igennem ligger der kæmpemæssige huse med pools helt ud til banen og de var superflotte, men jeg vil nu nødig have et hus helt op ad banen. Især når der kommer sådan en som mig, der på hul 10 lægger ud med at slice den i vildskab ind over hustaget på en af de meget fine hvide huse! UPS!

Og således gik det lidt ned ad bakke for mig på de sidste 9, men kun lidt, for præsterede 14 point og således meget godt tilfreds med årets første runde på 35 point, som i øvrigt er bedre end hele sidste sæson 😉 Det blev dog slået af Peter med 37 point, så jeg har en revanche til gode imorgen på Quinta do Peru.

Efter hul 10 tittede solen i øvrigt frem og vi fik 9 skønne huller med varme og fantastisk golfvejr, så vi begge har røde kinder. Vi sluttede golfturen af med en burger på en af golfresortets restauranter, når nu vi ved, at vi igen i aften jo nok skal have fisk (ja, det er altså det man kan få her i Sesimbra ;-)).

Tilbage på hotellet sidder jeg nu på altanen og nyder solhullerne i skyerne med lyden af Atlanterhavet. Og hvilken lyd, jeg har optaget en lille video, vi hører det selv med lukket dør om natten. Det er fantastisk 🙂 Mere nyt imorgen fra Portugal.

Portugal dag 1

Det er stunder som denne, på altanen foran Middelhavet med bølgernes larm og solens varme, at jeg meget tydeligt mærker lykken. Det mærker jeg også hver dag derhjemme med min dejlige mand og mine skønne børn, men det er utrolig stærkt, når jeg tillader mig selv at slippe hverdagsræset. Lykken er ro. Ro i sjælen. Og det får jeg af disse kæmpestore Atlanterhavs bølgeskvulp. Jeg fik det også, da vi i fredags stod ude ved Hulerød strand 500 meter fra vores sommerhus. Det må være fordi jeg er vokset op ved Vesterhavet, vand er min terapi.

Og da vi landede her på vores hotel i dag og fik frokost ved stranden, fik et værelse på 4. sal med altan lige ud til vandet og den skønneste udsigt og bagefter tog en gåtur langs stranden og mærkede Atlanterhavets 14-15 graders kolde vand på tæerne, så tog mit 300 km/t tempo sig lige et dyk.

Det viser sig, at Sesimbra har sit eget mikromiljø, som åbenbart er varmere end Lissabon, så i går havde de 22 grader og i dag når vi op på det samme i solen, så folk solbader og svømmer i det kolde hav. Atlanterhavet er 14-15 grader året rundt åbenbart og det betyder også, at det er noget af det bedste fisk, man kan få her i Portugal siger de på hotellet. Bedre end Thailand, Maldiverne og alle de steder, hvor vandet er varmt. Der er også 61 skaldyrsrestauranter her i byen, så vi kommer uden tvivl til at få meget fisk hernede 😉

Der er helligdag hernede i dag også, hvilket betyder, at der er folkestimer hernede ved vandet. Folk hænger ud, drikker drinks, spiser fisk. Børn kører på rulleskøjter og leger, der kører en fodboldturnering i sandet med bare tæer og en kæmpe skare af publikum (det er åbenbart en stor begivenhed i denne lille by :-)). Vi nyder det og skal om lidt op og prøve poolen på toppen af hotellet, men jeg har varslet Peter, at inden ugen er omme, så må vi hoppe i Atlanterhavet. Det kræver nok lige et par dages overtalelse 😉

Imorgen står den på Aeroira One kl. 10.00. Vi glæder os til at rapportere om banen og sender et kram til jer alle.

#deletefacebook

Som nogen af jer ved, er jeg ikke længere på Facebook. De seneste måneder har gjort det tydeligt for mig, at

  1. Det er usundt for vores børn, at leve i en kultur hvor de hele tiden skal jagte “Likes” – så vil jeg gerne gå forrest som et godt eksempel og stoppe med det, og
  2. Verden kan ikke administrere Facebook. Vi som race er simpelthen ikke i stand til at bruge det fornuftigt, og bliver i stedet manipuleret af russiske propagandamaskiner eller pro-Trump kampagner, uden at have en chance for at finde ud af hvad der sker.

Stifteren af Whatsapp startede for nyligt dette hashtag på Twitter: #deletefacebook. Læs lidt her og overvej så om Facebook stadig er værd at bruge 🙂

https://www.theverge.com/2018/3/20/17145200/brian-acton-delete-facebook-whatsapp

https://www.inc.com/bill-murphy-jr/please-check-these-privacy-settings-on-your-facebook-account-i-was-truly-stunned-by-what-i-found.html

https://qz.com/1126271/facebooks-founding-president-sean-parker-admitted-how-it-exploits-human-psychology/

 

GreenMobility

Jeg er begyndt at bruge GreenMobility en gang i mellem. Det er et ret smart alternativ til taxa og offentlig transport. Hvis nogen af jer er interesserede, kan I få 30 min gratis kørsel ved at bruge nedenstående kode.

Vi har fået rigtigt mange opfordringer fra glade kunder om at lave et “Tip en ven” program. Så det har vi nu gjort. 

Som bruger har du nu mulighed for at give 30 minutters gratis kørsel til en ven, som ikke er bruger hos os i forvejen.
Hvis du fortæller din ven om GreenMobility – og vedkommende opretter sig, modtager du også selv 15 minutters gratis kørsel.*

Når du fortæller din ven om GreenMobility, skal du give vedkommende din personlige kode, som han eller hun skal bruge, når de opretter sig. Din kode er:

CPH#1KRSMT1R
 

Du kan bruge koden så mange gange du vil. 

Med venlig hilsen
Michelle
GreenMobility – Din Bybil

Sprunget ud

Ja bare rolig det er som guitarist i Hemingway-klubben. Efter intens træning følte jeg mig i form til at genoptage akkompagnement og sang. Det gik forrygende og medlemmerne vil have mere sangtradition. som fast punkt. Det var sgu dejligt at føle sig så værdsat – også blandt fremmede!
Far

Når man mindst venter det….

…så forandrer livet sig igen. Min chef Jesper Lok har endnu engang trukket sig fra CEO posten og skal nu fremover kun lave bestyrelsesarbejde inkl at sidde i vores bestyrelse i ALLIANCE+. Der var en to siders artikel i Børsen i torsdags om netop hans arbejde med bestyrelse.

Det betyder, at jeg jo så får ny chef i vores nyansatte COO Anders Egehus, der kommer fra DSB, hentet af Jesper og uden tvivl er en god fyr. Det var blot en meget uventet og træls nyhed.

That’s life… og livet går videre. I mellemtiden glæder jeg mig til januar er overstået og mine Sverige ture aftager, så jeg kan være mere hjemme hos familien. Og så er Peter og jeg begyndt til pardans, så vi er i gang med at lære vals, cha cha cha og jive 🙂

Verdensbyen Tokyo

Hej derhjemme.

Sidder i loungen og venter på at skulle hjem. Lidt sent at få skrevet til Jer, men det har ikke været nemt at passe blog indlæg ind imellem kundemøder, møder på Furukawa HQ og dinners.

Jeg er vild med Tokyo! Den ligner New York synes jeg, og den er spændende, ren, flot, imponerende, kulturel, dyr og lidt omklamrende, der er bare mange mennesker.

Billedet her er fra mit hotel, lobbyen ligger på 25. Etage, mit værelse på 34., og der er udsigt over byen, ligesom man kan skimte Mount Fuji i baggrunden.

Det har været en god tur, og selvom der ikke umiddelbart kommer noget frugtbart ud af den sådan rent forretningsmæssigt, så har det været det hele værd at møde mine japanske kolleger fra HQ.

De har taget os ud til middag to gange, og det har været meget spændende at smage alt muligt rå fisk inkl. den farlige Fugu fisk, som kun certificerede kokke må servere. Tilberedt forkert så kan man dø af at spise den…jeg lever heldigvis endnu. Japansk sake og masser af sushi er der også blevet konsumeret.

Sætter lige endnu et billede ind, men når jeg kommer hjem viser jeg gerne alle billeder frem, jeg har taget en del :-), og de ydes ikke retfærdighed her på bloggen.

Vi ses derhjemme.

knus Jesper

Alt og intet om Steenstrup familien