Jeg var til 2. og sidste samtale i dag til jobbet som HR afdelingsleder i Falck Danmark, hvor jeg vil få ansvaret for at arbejde med leder- og medarbejderudvikling primært i vores meget store redningsorganisation (ambulance, brand, vejhjælp m.v.). Samtalen gik godt og jeg klarede både test, case og samtale på en ifølge dem spændende og god måde, som jeg også selv var tilfreds med og så kan jeg jo ikke gøre mere.
Der er så sket det i mellemtiden, at en af de andre HR ansatte er headhuntet til en HR stilling i Politiet og det efterlader dem i en anden situation, hvor de skal finde ud af, om de har mere brug for at få en HR faglig kompetence ind i afdelingen og der er lige nu 2 andre kandidater i spil. Så jeg er ikke sikker på noget og eftersom de skal bruge noget tid på lige at finde den rette organisering, så venter de med at tage den endelige beslutning og jeg ved derfor først noget i slutningen af denne måned (senest 30. november).
Så jeg væbner mig med tålmodighed og afventer om jeg snart går en ny fremtid i møde eller om jeg bliver hvor jeg er. Jeg lover en opdatering mere, så snart jeg ved noget 🙂
Spændende nyt… Vi krydser fingre herfra. Knus
Ja, det er schpændende søs…. ganske positivt.