Jeg er klar over, at det er store ord, og det kan være lidt af en kliché, men her efter én uge på Ivory Playa er det skønt at konstatere, hvor dejligt afslappet livet også kan være.

Vi ligger på stranden og tidsfordriver hver formiddag, solen giver os D-vitamin og brune ben, alle i familien hygger sig, Peter og jeg skiftes til at have en 2 iskolde 1664 med derned, og der flyver jævnligt parasailere forbi, mens Anja og jeg tænker: I må være tossede at sætte livet på spil på den måde. Vi venter på linen kappes hvert sekund, men heldigvis er det ikke sket endnu.

Mallorca giver os alt det vi har brug for, og hvor andre lider i varmen, og synes det er sygt kedeligt at holde ferie som vi gør, så nyder vi at komme ned i gear og bare snakke om løst og fast, folk der går forbi på stranden, Tour de France, Wimbledon, F1, osv. Det er næsten som at blive gammel for tidligt, men altså på den gode måde, hvis I forstår.

Vi er lykkeligt sluppet for al børne-hurlum-hej, sceneshows og konkurrencer med andre hotelgæster, men vi er i vores bevidsthed klar over, at disse ting hører sig til, for det er jo også sådan, at vi har knyttet bånd hernede til nogle rigtig søde mennesker, som vi stadig ser hver gang hernede.

I aften går turen til en ny restaurant som Jesper Maigård og sønner har anbefalet, de kender ejeren og har igår forberedt ham på, at vi kommer, så mon ikke vi får “special treatment for you my friend” igen i aften?

Og det er det jeg mener, livet drejer sig drejer om mennesker, om forbindelser, om gode venner, om familie, og om at hygge sig mens man kan.

Længe leve livet!