Uha tiden flyver med lynets hastighed og endnu engang missede jeg en dags blog. I g\u00e5r var f\u00f8rste dag helt uden planer og vi har ingen anelse om, hvor tiden forsvandt hen. Dog brugte vi en del timer p\u00e5 at f\u00e5 lavet en fotobog med billeder fra brylluppet, men bortset fra det s\u00e5 blev det ikke til meget andet end solbadning, drinks, god mad og backgammon til en forandring.<\/p>\n
I dag har v\u00e6ret helt utrolig sp\u00e6ndende! Vi havde bestilt en tur til hoved\u00f8en i denne atolgruppe, Naifaru, hvor de har et skildpadde hospital. Da klokken sl\u00e5r 10.00 og vi er klar i receptionen, g\u00e5r det op for os, at vi er eneste g\u00e6ster p\u00e5 turen og derfor f\u00e5r vi en hel b\u00e5d for os selv med liggestole p\u00e5 toppen, drikkevarer, snacks, 2 guider og 3 der sejler b\u00e5den. Tal om at blive serviceret… \ud83d\ude42<\/p>\n
Turen til Naifaru tager 30 min. og p\u00e5 vejen bliver vi introduceret til nogle af de andre \u00f8er. Det viser sig, at den svensker, der er medejer af Hurawalhi, ogs\u00e5 ejer to andre \u00f8er her. Den ene har allerede et resort og den anden er under opbygning. Det er en lillebitte \u00f8 (som i MEGET lille), hvor der ikke kommer til at v\u00e6re andet end 15 meget luksuri\u00f8se vandhytter med egen butler tilknyttet og s\u00e5 er der en enkelt restaurant\/bar.<\/p>\n
P\u00e5 vej mod Naifaru fort\u00e6ller vores guide, at \u00f8en er 1,7 km lang og der bor 5.800 indbyggere…. Male (hovedstaden) er en \u00f8 p\u00e5 3,5 km og her bor ca. 120.000 indbyggere. Det er sindssygt.<\/p>\n
Vel ankommet til \u00f8en, p\u00e5begynder vi rundturen, som for mig foreg\u00e5r i lange bukser og t-shirt med \u00e6rmer, da det jo er et muslimsk land og kvinderne derfor skal have d\u00e6kket skulder og kn\u00e6 – ogs\u00e5 som turist i lokalsamfundene. Og vi taler om, at der er h\u00f8j solskin, 32 grader og meget lidt bl\u00e6st, s\u00e5 vores guide er s\u00e5 venlig at r\u00e6kke os en paraply til at skygge og to iskolde vand.<\/p>\n
Indbyggerne her er utrolig g\u00e6stfrie, taler alle engelsk og smiler hele tiden. Som vores guide siger, s\u00e5 er 90 % af Maldivernes indtjening jo ogs\u00e5 turister, s\u00e5 det l\u00e6rer de s\u00e5dan set fra barns ben. Vi starter ved fiskemarkedet, hvor der ligger tun i massevis, som de er ved at sk\u00e6re op og forberede. Der er ogs\u00e5 en enkelt “red snapper” imellem, ved ikke helt hvad det er p\u00e5 dansk, men det er en flot fisk!<\/p>\n
Dern\u00e6st g\u00e5r vi forbi flere v\u00e6rksteder, herunder en smed der sk\u00e6rer uden nogen maske p\u00e5 og et savv\u00e6rk, hvor de er ved at bygge et stort skib med bare enkelte bj\u00e6lker at st\u00e5 p\u00e5 i h\u00f8jden og uden nogen form for sikkerhedsudstyr. Det her var ikke g\u00e5et i Danmark, kan jeg godt sige, men herude er der ikke de samme muligheder og alt er mere primitivt.<\/p>\n
Vi g\u00f8r et stop ved skildpaddehospitalet, hvor vi f\u00f8rst f\u00e5r indsigt i deres arbejde og hvorfor det er s\u00e5 vigtigt at hj\u00e6lpe skildpadderne. Fordi vandet stiger herude p\u00e5 Maldiverne, s\u00e5 mister de hele tiden skildpadder, der ikke l\u00e6ngere kan komme hjem til deres ynglested p\u00e5 stranden. Derfor er hver skildpadde v\u00e6rd at redde. Og dem de redder her er skildpadder, der har siddet fast i fiskenet og har mistet en “arm” eller skildpadder som folk herude har som k\u00e6ledyr i d\u00e5rlige forhold, selvom det er ulovligt. De passer dem s\u00e5 i op til et \u00e5r, hvorefter de i 4 uger skal v\u00e6re i et stort bur ude i havet for s\u00e5 til sidst at blive lukket ud. De er ENORM s\u00f8de de skilpadder, de har. En af dem har et bukket skjold, to af dem mangler en “arm”, en af dem har f\u00e5et en m\u00e6rkelig skildpaddesygdom, hvor de ligesom er pustet op som en ballon og derfor ikke kan komme til bunds og f\u00e5 mad. Jeg har bare S\u00c5 meget lyst til at r\u00f8re ved dem, men det m\u00e5 vi naturligvis ikke. Det er ikke indf\u00f8dte Maldivere, der passer dem. Vores guide p\u00e5 skildpaddehospitalet er fra Australien og der er to andre udenlandske piger.<\/p>\n
De samme mennesker passer ogs\u00e5 p\u00e5 koralrevet her, som er voldsomt truet af den globale opvarmning. N\u00e5r vandet er for varmt i for lang tid ad gangen, s\u00e5 d\u00f8r korallerne, som faktisk er dyr, fandt vi ud af. 80 % af korallerne var d\u00f8de et \u00e5r, hvor der havde v\u00e6ret ekstraordin\u00e6rt varmt i lang tid. N\u00e5r de er ved at d\u00f8, s\u00e5 tager disse mennesker den del, der stadig er velfungerende og kobler p\u00e5 et slags stativ, som de kan sno sig rundt om og s\u00e6tter det p\u00e5 havbunden. S\u00e5 vokser de derfra og danner nye koraller. Fascinerende arbejde….<\/p>\n
Herefter fortsatte vi rundturen og s\u00e5 skolen, politistationen, hospitalet og deres college, hvor man faktisk kan l\u00e6se adskillige Bachelor uddannelser og en enkelt master uddannelse og s\u00e5 naturligvis flere maritime studier \ud83d\ude42 P\u00e5 politistationen m\u00f8dte vi politimand Ibrahim, der var p\u00e5 vagt i dag. Han fortalte, at de d\u00e6kker hele atollen med de mange \u00f8er, der er. Det er dog kun 4-5 af dem, der er lokalsamfund, hvor der er behov for politi. Ibrahim fort\u00e6ller ogs\u00e5, at det er de samme 10-20 mennesker, der kontinuerligt bliver sat for retten og d\u00f8mt til f\u00e6ngsel. Udover det er der stort set ingen kriminalitet.<\/p>\n
Efter en virkelig sp\u00e6ndende 2 timers rundtur blandt de venlige Maldivere, sejler vi videre mod en af de andre \u00f8er for at snorkle efter skildpadder. Jeg overvinder mange af mine begr\u00e6nsninger, da jeg f\u00f8rst skal hoppe i direkte fra b\u00e5den i dybt vand og s\u00e5 skulle snorkle p\u00e5 dybt vand. Jeg har trods alt kun lige l\u00e6rt at snorkle. Men vores guide er supers\u00f8d og tager en redningskrans med ud, som jeg kan holde fast i og s\u00e5 er jeg hele tiden sikret, hvis jeg skulle blive tr\u00e6t. Det g\u00f8r jeg naturligvis ikke, for hold nu op, hvor er her fantastisk. Forestil jer “Find Nemo” filmen in real life. Der er et v\u00e6ld af sindssygt flotte fisk og koraller. Jeg glemmer fuldst\u00e6ndig, at jeg faktisk er p\u00e5 flere meter dybt vand uden at v\u00e6re en s\u00e6rlig habil sv\u00f8mmer \ud83d\ude42 Vi f\u00e5r desv\u00e6rre ikke set nogle skildpadder i deres naturlige habitat, men vi er godt tilfredse alligevel. Og da vi sidder i badet\u00f8j i liggestolene p\u00e5 toppen af b\u00e5den hjem, s\u00e5 er det sv\u00e6rt ikke at f\u00f8le sig som en million\u00e6r p\u00e5 egen yatch for en stund.<\/p>\n
Nu skal vi s\u00e5 slappe af resten af eftermiddagen, indtil vi skal p\u00e5 bes\u00f8g i Undersea Water Restaurant 5.8 i aften. Det er vores bryllupsgave fra Peters bonusfar og bror (Egon, Dan og Jola) og det skulle v\u00e6re en fantastisk oplevelse at sidde der under vandet og se fiskene ved siden af, mens man spiser. Det m\u00e5 jeg fort\u00e6lle mere om imorgen. Gudskelov, at vi har et par dage endnu, for jeg er ikke helt klar til at komme hjem endnu! \ud83d\ude42<\/p>\n
Knus og kram fra os begge<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Uha tiden flyver med lynets hastighed og endnu engang missede jeg en dags blog. I g\u00e5r var f\u00f8rste dag helt uden planer og vi har ingen anelse om, hvor tiden forsvandt hen. Dog brugte vi en del timer p\u00e5 at f\u00e5 lavet en fotobog med billeder fra brylluppet, men bortset fra det s\u00e5 blev det … L\u00e6s videre Dag 7 + halv 8 Maldiverne \ud83d\ude42<\/span>