![\"\"](\"http:\/\/familie.steenstrup.org\/wp-content\/uploads\/IMG_2893.jpg\")
<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n
Endnu engang tak fordi I f\u00e5r smileb\u00e5ndet aktiveret p\u00e5 fineste vis her i blog universet \ud83d\ude42<\/p>\n
Nu hvor jeg ikke har f\u00e5et blog’et hver dag, m\u00e5 I b\u00e6re over med et langt indl\u00e6g af slagsen.<\/p>\n
Vi MaaC’ere kom som bekendt det meste af vejen til vores destination i Italien for godt en uge siden. 100 km f\u00f8r m\u00e5l sprang slangen til turboladeren af. Den var \u00e5benbart ikke blevet ordentligt f\u00e6stnet efter sidste servicetjek for en m\u00e5ned siden. (Udover en anden slange, som vi dog n\u00e5ede at fange inden vi k\u00f8rte p\u00e5 ferie!) Vi troede vi var punkteret – PUF ! Og s\u00e5 gik det ellers tr\u00e6gt med at k\u00f8re videre. Okay, at strande p\u00e5 en skummel parkeringsplads kl 20 en s\u00f8ndag aften i Italien — det kan ikke varmt anbefales. Men vi blev efter megen debat frem og tilbage hentet, og bugseret\/fragtet den forkerte vej, til et midlertidigt v\u00e6rksted hvor bilen skulle holde, indtil Mercedes i en n\u00e6rliggende by \u00e5bnede igen. Casper var der ikke plads til, s\u00e5 han m\u00e5tte blive i bilen p\u00e5 laddet, som i \u00f8vrigt tippede med (mindst \ud83d\ude09 30 grader, da bilen blev hevet op. Albert og jeg br\u00f8d sammen i tragi komiske stor grin, for vi troede vitterligt at lad vognen ville tippe over. Med Casper!!!Forhjulene og k\u00f8rehuset var temmeligt h\u00f8jt i vejret ! Foto medf\u00f8lger….Casper kunne godt se vores reaktion og n\u00e5ede at indfange vores lettelse da vognen faldt p\u00e5 plads igen.<\/p>\n
Nuvel, en taxa til hotellet blev det s\u00e5 til. Og det viste sig at v\u00e6re en god beslutning. (Udgifter div. med bil skrammel t\u00f8rrer vi helt sikkert af p\u00e5 SOS og Mercedes). Hotellet – og landskabet – viste sig nemlig at v\u00e6re et lille paradis at strande i. Hotel Posta Marccuci er lige gen\u00e5bnet for 3 mdr siden med nye ejere. Ambitionen er, at lave et luksus hotel, men indtil de har f\u00e5et “l\u00f8ftet” det sidste, (hotel managerens egen formulering), var vi s\u00e5 heldige, at kunne k\u00f8be en relativ fornuftig ugepakke med halv pension. Bevares, bruserne var da af \u00e6ldre model, men i helhed var hotellet fantastisk! Personalet var enest\u00e5ende s\u00f8de, og vi fik farvel gaver og lune h\u00e5ndtryk da vi tog hjem \ud83d\ude42 Vi er vel nok ogs\u00e5 den familie der har benyttet flest kroge og aktiviteter p\u00e5 hotellet, n\u00e5r nu man “strandede”; og det gav naturligvis anledning til samtidigt at f\u00e5 en del gode snakke med personalet hele vejen rundt. Og der var heldigvis mange kroge at afs\u00f8ge. Selve hotellet (og tilh\u00f8rende wellness koncept) er gammelt, og det var sjovt at se forvandlingerne gennem tiderne. Vi unders\u00f8gte sort-hvide billeder af kendisser der l\u00e5 i de lune kilder med sne langs pool kanterne. Mange fine billeder i det hele taget…hotellets biblioteks stuer havde ogs\u00e5 de sk\u00f8nneste kunstb\u00f8ger om omr\u00e5det og vin, udover en imponerende kunstsamling i det hele taget. Amalie og jeg n\u00f8d at bem\u00e6rke, at de hver dag plukkede blomster i deres have anl\u00e6g og satte i vaser rundt omkring. De havde ogs\u00e5 en meget hyggelig bar, med pladespiller og ejerens private pladesamling. At h\u00f8re Bryan Ferry p\u00e5 vinyl og f\u00e5 en drink over et kort spil efter en lang dag i solen…hold da op… jeg var salig. Amalie fik sig i \u00f8vrigt en m\u00e6gtig god ven i baren, som opfandt en “Amalie special”, hvilket var obligatorisk for Amalie at f\u00e5 hver dag inden middagen.
\nHalv pension viste sig i \u00f8vrigt at v\u00e6re rigeligt med mad hver dag. Morgenmads buffet, s\u00e5 ungerne var helt rustet sen formiddag. 4 retters menu hver aften: salat buffet, lille pasta ret, k\u00f8d ret og dessert. Maden gjorde vi vores bedste for at l\u00f8be af i omr\u00e5dets bjergbakker. Puha – det var h\u00e5rdt for lille mor at l\u00f8be med fodbold s\u00f8nnike…han sv\u00e6rmede interval tr\u00e6ning omkring mig – t\u00e5lmodig og godmodig som han er \ud83d\ude42 Albert var i \u00f8vrigt ogs\u00e5 Bj\u00f8rn Borg eller Boris Becker kongen p\u00e5 hotellets tennisbane, hvor Casper dog fik lavet et okay McEnroe comeback efter fire dage i h\u00e5rd tr\u00e6ning. (Det er jo 35 sk\u00f8nne varmegrader dernede). Vi er blevet lovet revanche med receptionisten \ud83d\ude42 Alt imens Amalie n\u00e6rmest gik i \u00e9t med de gr\u00f8nne pools, s\u00e5 hendes hud blev silkebl\u00f8d og er i siddende bil stund ganske udt\u00f8rret pga klima \u00e6ndring! Godt den s\u00f8de wellness dame fik prejet os en af hendes cremer. Hun har smilet fra hendes station til Amalie hver dag imens hun plaskede rundt, og vidste nok godt at huden ville blive lidt p\u00e5virket trods alt. Hver onsdag og l\u00f8rdag arrangerer hotellet aftenbadning i de termiske mineralske vande. Det m\u00e5tte vi naturligvis ogs\u00e5 pr\u00f8ve. Her fulgte gratis Prosecco, te, frugt og deres traditionelle mandelkager med. Altsammen fra det lokale omr\u00e5de.
\nIkke at forglemme den sk\u00f8nne p\u00e9tanque bane, omkranset af aldrende blomsterbede og med \u00e6gte tr\u00e6kugler, der havde mistet farve efter mange \u00e5rs brug og liggen i sol. Den fors\u00f8mte vi faktisk en smule…tsk tsk.
\nBagno Vignoni pletten kan alts\u00e5 til geng\u00e6ld varmt anbefales. Jeg skal nok sende lidt billeder.<\/p>\n
Som de fleste af jer ogs\u00e5 ved, er dette omr\u00e5de tilf\u00e6ldigvis n\u00e6rmest nabolag til Emiliekildernes italienske “hjemstavn”. Jeg m\u00e5 endnu engang hjerteligt takke Henrik & AM for at s\u00e6tte os i forbindelse med jeres k\u00e6re veninde Giuditta. Hun fixede bil situation; og fork\u00e6lede os stort p\u00e5 deres sk\u00f8nne ving\u00e5rd. Alle man har k\u00e6r burde bes\u00f8ge Nostra Vita. Et s\u00e6rligt livs v\u00e6rk hendes far har skabt m\u00e5 man sige 😊 Og sk\u00f8nt at v\u00e6re en smule p\u00e5 vintur ogs\u00e5. For hold da op, hvor er der meget god vin i Toscana. Vi kan ogs\u00e5 godt forst\u00e5 I er glade for smukke Montalcino. Vi vender helt sikkert tilbage til deres sommer vin\/jazz festival p\u00e5 det gamle fort. Tilbage i Val D’Orcia dalen i det hele taget! Der er mange paralleller til vores barndomsture i St Sulpice. Og med liges\u00e5 meget charme og hjertevarme i Italien. Tournesol marker, duften af vin, lyden af meget flittige chikader, ro, t\u00f8r jord, smukke landskaber med cypres striber og s\u00e6rligt sollys der hviler p\u00e5 en bestemt m\u00e5de over bakkerne, frugter der smager ekstra s\u00f8dt, lavendler, god ost…..og meget mere usagt. Alt det der udg\u00f8r ingredienser til \u00e6gte ferie.<\/p>\n
S\u00e5ledes n\u00e5ede vi lige at f\u00e5 bilen igen inden weekend, og dermed nappe et par sk\u00f8nne udflugter og beg\u00e5 os en smule i det lokale supermarked.<\/p>\n
Nu er vi s\u00e5 tilbage i Europas motorvejs net.
\nVi overvejede at l\u00e6gge et par dage til ferien og krydse Emiliekilderne, men der er lidt derhjemme der kalder. S\u00e5ledes str\u00f8g vi i g\u00e5r til et sjovt lille Bed&Breakfast sted i Como, hvor vi troede vi skulle have en uformel bid mad med view til den m\u00e6gtige s\u00f8. Men alts\u00e5….da vi var g\u00e5et til Como centrum ramte et monster dyrt og turist gejlet gadebillede. Man skulle n\u00e6sten tro George Clooney sad udstillet et sted! Det gjorde han nu ikke, men vi fik da en sk\u00f8n spadseretur ud af det. Gaderne indeni Como er s\u00e5dan set charmerende nok, og der var mange fine butikker. Men det endte i den grad med kikset pizza og st\u00e5ende quick view til s\u00f8en. Vi n\u00e5ede lige med n\u00f8d og n\u00e6ppe tilbage til vores B&B v\u00e6relse, inden et af de seri\u00f8se tordenvejr ramte. Her faldt vi mageligt i s\u00f8vn i et hyggeligt familie t\u00e5rn v\u00e6relse. N\u00e5r jeg kravlede op p\u00e5 en stol kunne jeg titte ud af et lille vindue, og fornemme every day life i Como bjergene \ud83d\ude42
\nI morges v\u00e5gnede vi op til s\u00f8deste mama og pappa, der ivrigt trakterede luksuri\u00f8s morgenmad til os. Det var en ret fin oplevelse at g\u00f8re stop i et hjem p\u00e5 en Scweizisk bybakke. Det er meget anderledes og pudsigt at plumpe ned i et privat villa koncept. Amalie og jeg blev ret gode venner med huskatten, som lignede Valde af pels, men Amalies Mooly bamse af fj\u00e6s. K\u00e6mpe store orange \u00f8jne – totalt uimodst\u00e5elig \ud83d\ude42 Den mjavede p\u00e5 en s\u00f8d m\u00e5de n\u00e5r vi aede den. Dem vi boede hos talte ikke s\u00e5 meget engelsk, men mit s\u00f8lle italienske fangede noget med en s\u00e6rlig skotsk race…. I k\u00e6lderens garage holdt den fineste lille Fiat med \u00fcber kvali l\u00e6der kuffert taske p\u00e5 bagsm\u00e6k. Sammen med familiens motor cykler og cykler man kunne l\u00e5ne. Det der med at cykle i udlandet, det gad jeg godt at pr\u00f8ve en dag. Men hver ting til sin tid…<\/p>\n
Nu er vi t\u00e6t p\u00e5 Kassel og f\u00f8ler os n\u00f8dsaget til at hvile bilens k\u00f8re pedal inden den velfortjent vender helt hjem til DK. I nat har vi fundet et last minute offer i Hildesheim. Med lidt held er der ophold i det tyske regnvejr, s\u00e5 vi lige kan n\u00e5 at opleve byen der er blevet genopbygget efter 2. verdenskrig s\u00f8nderbombningen….<\/p>\n
Indtil videre har vores hjemrute v\u00e6ret god, vi har 7-9-13 undg\u00e5et k\u00f8 so far. Men vi m\u00e5 vist se om der er blot et par lange bukser i kufferterne, for nu er 35 grader pludseligt blevet til 15!<\/p>\n
<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n