K\u00e6re Strupper,<\/p>\n
Intet er s\u00e5 skidt, at det ikke er godt for noget! Den grundl\u00e6ggende positive indstilling – som heldigvis pr\u00e6ger os Strupper – har vi haft god brug for i den seneste lille uge i familien.<\/p>\n
Skidt at vi sluttede ferien af med, at tre ud af fire har f\u00e5et en salmonella bakterie med fra Cebu. Godt fordi jeg nu har masser af tid til at skrive et blog indl\u00e6g her fra hospitalsstuen p\u00e5 St. Lukes Hospital.<\/p>\n
For lige at tage status p\u00e5 salmonellaen f\u00f8rst, s\u00e5 er Daniel i bedring og jeg regner med, at vi bliver udskrevet i eftermiddag eller i morgen formiddag, hvorefter Danske Forsikring skal f\u00e5 os p\u00e5 en afgang hjemover s\u00e5 hurtigt som det nu er muligt. Medicinen ser ud til at virke. Anne Mette og Emilie d\u00f8jer med den Cebu’ske syge i noget mindre omfang, men har v\u00e6ret ved l\u00e6ge og f\u00e5r forh\u00e5bentligt snart bugt med den drilske lille bakterie.<\/p>\n
Som et curiosum kan jeg fort\u00e6lle, at de klaskede sig p\u00e5 l\u00e5rene af grin, da jeg fortalte, at salmonella er den helt store frygtede bakterie hjemme. Den ser de slet ikke noget problem i, da den er overalt hernede og de fleste af de lokale bliver ikke p\u00e5virkede (deres krop er s\u00e5 vant til den…). N\u00e6, de frygter den langt mere aggressive f\u00e6tter (eller er det kusine?) tyfussen, som rask v\u00e6k tager livet af selv lokale hernede. S\u00e5 da resultatet \u00e5benbarede salmonella som var “ikke-tyfus” arten, klappede de i h\u00e6nderne og smilede stort. Det tog broden af chokket, som havde forplantet sig i min krop da jeg s\u00e5 “salmonella” ordet. Og s\u00e5 fik de i \u00f8vrigt endnu et atort grin, da jeg fortalte, at vi holder \u00e6g p\u00e5 k\u00f8l for at undg\u00e5 salmonella!<\/p>\n
Jeg mener at have fundet \u00e5rsagen til infektionen. Nede i Cebu – jeg kommer tilbage til selve ferien – benyttede vi os alle af Miks service hver morgen. Mik var den meget s\u00f8de, men meget stressede unge praktikant, der stod ved “the egg station” og lavede omeletter til folk. Da morgenmaden i \u00f8vrigt ikke var noget at skrive hjem om (og det g\u00f8r jeg s\u00e5 alligevel), var en omelet god til at l\u00e6gge bunden. Men da Mik var en popul\u00e6r herre, gik det nogle gange lidt st\u00e6rkt. Og s\u00e6rligt een morgen, var k\u00f8en lang og Miks stressniveau h\u00f8jt, s\u00e5 han fik langet omeletter ud over disken, der ikke var heeeelt f\u00e6rdige. <\/p>\n
Daniels var den omelet, der var mest r\u00e5 i midten. Det ser jeg nu klart i bakspejlet, fordi sk\u00e6bnen ville det s\u00e5ledes, at Daniel faktisk p\u00e5pegede det selv og spurgte mig: “Far er den ikke lidt r\u00e5, kan jeg spise det?”. G\u00e6t hvad overskudsfar svarer? Formentlig rigtig g\u00e6ttet: “Det sker der ikke noget ved”.<\/p>\n
Den lille bem\u00e6rkning har i den grad v\u00e6ret ris til r.. Den har kostet en uges ophold p\u00e5 et hospital i Manila! Jeg siger ALDRIG igen, at nogen skal spise en uf\u00e6rdig omelet uanset hvor i verden, vi befinder os!<\/p>\n
Anne Mette og Emilie spiste med stor vellyst deres respktive omeletter, men de var knap s\u00e5 r\u00e5, og derfor er de sluppet billigere.<\/p>\n
Pr\u00e6cis den morgen valgte jeg – i mods\u00e6tning til de tre andre – at vente indtil k\u00f8en var v\u00e6k, hvorfor jeg fik min omelet senere end de andre og meget well done. Det m\u00e5 da siges at v\u00e6re forudseende: Jeg s\u00f8rgede for at f\u00e5 min well done, s\u00e5 jeg kunne v\u00e6re frisk til at blive og passe min syge s\u00f8n!<\/p>\n
N\u00e5, nok om selve salmonellaen. Fokus bliver jo lidt p\u00e5 denne lidt kedelige afslutning, men sandheden er, at vi indtil dagen f\u00f8r afrejsen hjem til Danmark har haft en fantastisk ferie.<\/p>\n
Fulde af forventning troppede tropperne fra Emiliekildevej op i lufthavnen fredag d. 7. april. Nogle var m\u00e5ske lidt \u00e6ngstelige over at skulle s\u00e5 langt v\u00e6k og ned til et land, der er styret af Duterte med h\u00e5rd h\u00e5nd. Vidste jeg ikke bedre, ville jeg have g\u00e6ttet p\u00e5, at Duterte var navnet p\u00e5 en af skurkene i en gammel John Wayne film. Nu er han tilf\u00e6ldigvis pr\u00e6sident, s\u00e5 han er vel h\u00e6vet over at v\u00e6re skurk (han bliver i hvert fald s\u00e5 betalt for at v\u00e6re det), men ellers er der mange paralleller i hans adf\u00e6rd til den klassiske skurk – skyd f\u00f8rst, sp\u00f8rg bagefter.<\/p>\n
Overskudsfar havde brugt megen energi p\u00e5 at berolige tropperne, s\u00e6rilgt generalen (i \u00f8vrigt en kvindelig en af slagsen), der meget grundigt og meget hyppigt holdt briefinger for de yngre kadetter om, at de ikke m\u00e5tte l\u00f8be v\u00e6k, ikke m\u00e5tte g\u00e5 alene p\u00e5 toilettet, ikke m\u00e5tte antyde i lufthavnen at skydev\u00e5ben eller lignende var en del af bagagen, men til geng\u00e6ld gerne m\u00e5tte bev\u00e6bne sig med litervis af creme for at beskytte sig mod den st\u00f8rste skurk af alle – selveste solen.<\/p>\n
Selv om vi med milit\u00e6ragtig pr\u00e6cisiom stod op, da v\u00e6kkeuret ringede, lykkedes det ikke at holde os til tidsplanen (nogle af de mest skarpsindige blandt denne eksklusive l\u00e6serskare vil ikke v\u00e6re overraskede over at erfare dette), s\u00e5 planerne for shopping, morgenmad fra Lagkagehuset og almindelig summen rundt i lufthavnen blev kondenseret ned til lynshopping, der var us\u00e6dvanlig m\u00e5lrettet selv fra generalens side og en lynmorgenmad hos Steen & Ole, der lagde en solid bund, da den skulle indtages hurtigere end godt var. Men overskudsfar havde jo lovet det til de unge kadetter, og en overskudsfar holder vel hvad han lover – mavepine eller ej…<\/p>\n
Turen med Singapore Airlines gik fint, selv om overskudsfar (igen) havde taget fejl, s\u00e5 vi til ingeni\u00f8r kadettens store fortrydelse hverken kom til at flyve med en dobbeltd\u00e6kker (ja alts\u00e5 Airbus udgaven, ikke London typen), eller Jumboen. Men flyet fl\u00f8j selvom det var i een etage, og servicen var up\u00e5klagelig.<\/p>\n
Noget tr\u00e6tte efter 12 timer, hvor is\u00e6r mindst kadetten meget ih\u00e6rdigt fors\u00f8gte at undg\u00e5 enhver form for hvile med stor succes, ankom vi til Singapore. Fin lufthavn med god plads og behagelige indre haver til at fremh\u00e6ve det kunstige indtryk (!), men ogs\u00e5 meget dyr. For jo – s\u00e5vel generalen som den mindste kadet lod sig ikke m\u00e6rke med, at vi havde fl\u00f8jet i mange timer, da f\u00f8rst butikkerne med deres glans b\u00f8d sig til. Generalen fandt med vanlig sikker sans for at opsnuse de gode tilbud, en butik med 70 pct. neds\u00e6ttelse, hvilket gjorde det muligt at erhverve et par shorts til en nogenlunde almindelig pris. S\u00e5 har man v\u00e6ret der op plantet et flag, synes hun at t\u00e6nke…<\/p>\n
Et lille hurtigt hop (nogle f\u00e5 tusinde kilometer) senere, ankom hele truppen fra Emiliekildevej godt m\u00f8re – dog havde selv mindste kadetten m\u00e5ttet overgive sig til s\u00f8vnen i de tre timer turen varede, for vi havde jo faktisk sprunget en nat over. De tre timer viste sig at v\u00e6re nok, og ingen i familien har m\u00e6rket noget til jetlag p\u00e5 turen!<\/p>\n
Gensynsgl\u00e6den var stor da vi blev m\u00f8dt af generalens bror og f\u00f8rste sergeant Sofia i lufhtavnen. Og herfra er det, at generalens og kadetternes bekymringer gradvist bliver reduceret. Generalens bror, chefen for UNFPAs kontor i Manila, har selvf\u00f8lgelig s\u00f8rget for, at generalen kan f\u00f8le sig tryg.<\/p>\n
Vi hentes i et monster af en firehjulstr\u00e6kker, som alene har til form\u00e5l at fragte passagererne. Bagefter f\u00f8lger chauff\u00f8ren med bagagen (godt nok i en lidt mindre firehjulstr\u00e6kker, men alligevel). Til overskudsfarens fortrydelse pointerer ingeni\u00f8r kadetten straks overfor landechefen Klaus, at overskudsfaren er noget misundelig over ikke at kunne k\u00f8re rundt i tilsvarende k\u00f8ret\u00f8j!<\/p>\n
Landechefen bor selvf\u00f8lgelig standsm\u00e6ssigt p\u00e5 36. etage med udsigt over st\u00f8rste dele af Manila i en lejlighed p\u00e5 300+ kvadratmeter med tilh\u00f8rende poolkompleks, fitness, spa, osv, osv. Generalen har jo s\u00f8rget for at stationere sine folk ordentligt. Det er vel overfl\u00f8digt at n\u00e6vne, at tjenestepigen s\u00f8rger for det hele, undtagen n\u00e5r landechefen selv g\u00e5r i k\u00f8kkenet for at bage rugbr\u00f8d eller stege tallerken store b\u00f8ffer, som overskudsfar selv havde den gl\u00e6de at v\u00e6re med til at opleve.<\/p>\n
Eneste frustration ved denne herskabelige indkvartering var og er, at der indenfor et godt sl\u00e5et drives afstand er en smuk og sirligt holdt golfbane, bogstaveligt beliggende for foden af bygningskomplekset. Og dog var og er den uden for r\u00e6kkevidde, da landechefen af uransagelige \u00e5rsager ikke har villet punge ud med de godt 2,5 mio. kr. det koster at erhverve sig et medlemsskab. Og greenfee er man for oph\u00e6vet til. Det er “invitation only”. Hold da op det kilder i min driver at se ned p\u00e5 det anl\u00e6g…<\/p>\n
Mindste kadetten indtog i \u00f8vrigt med st\u00f8rste selvf\u00f8lgelighed lejligheden som var den hendes egen, satte sig tungt p\u00e5 pigev\u00e6relset sammen med pigerne – som heldigvis har l\u00e6rt af landechefen at udvise megen tolerance – og viste sig frem som en pige i en alder, hun faktisk ikke har endnu. Jeg var aldeles u\u00f8nsket i rollen som b\u00e5de far og overskudsfar for den lille pre-teenager. Men det er jo ogs\u00e5 rart engang imellem ikke at skulle beh\u00f8ve at have s\u00e5 meget overskud.<\/p>\n
Den lille pre-teenagers shopping gen viste sig ogs\u00e5 at v\u00e6re s\u00e6rdeles veludviklet, da vi dagen efter begav os ud i Manila anf\u00f8rt af de erfarne kusine kadetter, Sofia og Cecilia. De havde p\u00e5 forh\u00e5nd lovprist diverse malls, og dem havde generalen og hendes pre-teenage kadet udset sig som f\u00f8rste v\u00e6sentlige territorie at indtage i det fjerne \u00f8sten.<\/p>\n
Forudsigeligt nok endte det med en dag, hvor overskudsfars overskud skrumpede gevaldigt – p\u00e5 alle m\u00e5der – mens mindste kadettens overskud til geng\u00e6ld eksploderede i en overflod af poser med gode sager s\u00e5som 7 sommerkjoler, to tasker osv, osv. Generalen selv tog sig af de fysisk mindre – men monet\u00e6rt slet ikke mindre – perleindk\u00f8b. Og mest overraskende gik ingeni\u00f8r kadetten helt amok og shoppede t\u00f8j i en fart og m\u00e6ngde, der fik kusine kadetterne til at m\u00e5be. Ja, s\u00e5m\u00e6nd lod selv overskudsfar sig lokke af de lave priser til at shoppe lidt polo-shirts, s\u00e5 da vi vendte tilbage til basen p\u00e5 36. etage var alle glade, tilfredse og n\u00e6sten mere udmattede end efter flyrejsen. S\u00e5 m\u00e5tte overskudsfar leve med, at overskuddet var skrumpet. En dry martini senere var det dog til at leve med, for er der noget bedre end at se yngste kadetterne vise deres nyindk\u00f8bte sommeruniformer frem med k\u00e6mpe tilfredse smil p\u00e5 l\u00e6ben?<\/p>\n
Ferien b\u00f8d dern\u00e6st p\u00e5 en historisk dag: Generalen og kusine kadet Cecilia kunne for f\u00f8rste gang nogensinde fejre f\u00f8dselsdag sammen (jo, de er f\u00f8dt samme dag). Kusine kadetten havde dikteret udflugt til “kidzania”. Lad mig straks advare: Dette koncept er skabt af en ondskabsfuld mand, der pr\u00f8ver at overbevise b\u00f8rnene om, at de skal tage magten i samfundet. En hel lille by bygget op med alskens funktioner – banker, benzinstationer, fris\u00f8r, produktion af is, cola, mv., aviser, flyselskab, etc, etc. B\u00f8rnene bliver udstyret med kidzania dollars, og s\u00e5 kan de henholdvis k\u00f8be ting (selvf\u00f8lgelig til opskruede priser) og tjene penge ved f.eks. at arbejde som stuepige p\u00e5 et hotel – s\u00e5 de kan bruge flere penge. Alt sammen selvf\u00f8lgelig baseret p\u00e5 sponsorede stande med Coca Cola, Shell osv som sponsorer.<\/p>\n
Men det v\u00e6rate er, at det hele foreg\u00e5r indenfor i en k\u00e6mpe lagerhal, hvor luften mildt sagt ikke er s\u00e6rlig god. Og air condition k\u00f8rer p\u00e5 fuld tryk. Samtidig er der INTET for for\u00e6ldrene at give sig til. S\u00e5 overskudsfar og generalen selv m\u00e5tte ofre aig og tilbringe st\u00f8rste delen af f\u00f8dselsdagen inde i en iskold “for\u00e6ldrelounge”, altimens der udenfor var behagelige 30 grader. Men de fire unge kadetter var glade, s\u00e5 hvad mere kan man forlange?? Beh\u00f8ver jeg at n\u00e6vne, at jeg igen m\u00e5tte have en dry martini for at finde noget, der mindede om mental balance igen!<\/p>\n
Historien er vist grebet om sig, s\u00e5 lad mig v\u00e6re lidt mere kortfattet omkring resten af ferien.<\/p>\n
I p\u00e5skedagene k\u00f8rte vi sydover med Beck truppen. Bare omkring 100 km fra Manila i afstand, men over 3 timer i bil! Scenen er fascinerende, n\u00e5r man k\u00f8rer igennem landet. Fuld af kontraster, megen fattigdom, men ogs\u00e5 masser af foretagsomhed. De unge Steenstrup kadetters \u00f8jne stod p\u00e5 stilke, skulle jeg hilse at sige.<\/p>\n
M\u00e5let var et resort, Puenta Fuego. Dejligt sted med sk\u00f8nne pools, god strand og dejlig mad. Og igen en golfbane (dem er der fakrisk mange af herude). Jeg fik desv\u00e6rre ikke spillet den, men udfordrende s\u00e5 den ud.<\/p>\n
Tilbage til Manila for at pakke kufferten om og s\u00e5 afsted til Cebu og derfra ud til vores fem-stjernede resort, Plantation Bay. Cebu er en af de st\u00f8rre byer, beliggende i det centrale Philippinerne, og em kendt turist destination. Desv\u00e6rre l\u00e6ste vi et par dage f\u00f8r afgang, at vagter p\u00e5 et resort p\u00e5 en \u00f8 lige i n\u00e6rheden, havde v\u00e6ret i ildkamp med radikale muslimer, som fors\u00f8gte at tr\u00e6nge ind for at bortf\u00f8re turister. Det sker desv\u00e6rre med j\u00e6vne mellemrum i det sydlige Philippinerne, men det var f\u00f8rste gang, at det skete s\u00e5 nordligt. Der var 9 dr\u00e6bte (!), dog ingen turister.<\/p>\n
Generalen mente m\u00e5ske nok, at vi dermed kom lidt for t\u00e6t p\u00e5 fronten (man er lidt af en skrivebordsgeneral), mens overskudsfar p\u00e5pegede, at sandsynligheden for at det skete igen lige efter, var meget lille, s\u00e5 det var faktisk rigtig godt, at det var sket lige f\u00f8r vi kom. N\u00e5 ja, man skal vel v\u00e6re lidt overskudsagtig. Kadetterne var vistnok ligeglade, bare der var en pool.<\/p>\n
Og det var der. Plantation Bay var et fint sted, lidt slidt hist og her, men med alt det man gerne vil have p\u00e5 et familievenligt resort. Ikke mindst de sm\u00e5 golfvogne, som transporterede folk rundt p\u00e5 det temmelig store omr\u00e5de. Snorklingen var ikke fantastisk, men det blev oph\u00e6vet af vandrutschebane, bordtennis, bueskydning, flere gode pools og flere restauranter. Yngste kadet var lykkelig i poolen, ingeni\u00f8r kadet lykkelig i golfvognene, generalen lykkelig p\u00e5 solstolen og overskudsfar skulle bare klare dagen indtil det blev tid til en San Miguel i swim-up baren, s\u00e5 var han nogenlunde tilfreds. S\u00e5dan kan dagene hurtigt g\u00e5, og det gjorde de. Lige indtil den morgen, hvor vi v\u00e5gnede ved at Emilie kastede op ud over det hele. Og s\u00e5 Daniel bagefter. Og s\u00e5 Anne Mette bagefter.<\/p>\n
Hjem skulle vi. Det er sikkert at sige, at jeg aldrig har oplevet en rejse, der var s\u00e5 slem. Begge yngste kadetter sad med br\u00e6kpose i shuttlebussen p\u00e5 vej til lufthavnen – og brugte den. Det fortsatte i lufthavnen, igennem security (hvor de til geng\u00e6ld n\u00e6rmest ikke gad tjekke os), og inde i den mikroskopiske terminal, som var overproppet med mennesker. Ikke en stol at f\u00e5 var der, s\u00e5 de to syge familiemedlemmer sad p\u00e5 gulvet og kastede op p\u00e5 skift (mens generalen k\u00e6mpede en brav kamp med sin mave). Overskudsfar kunne heldigvis st\u00e5 p\u00e5 benene. Selvf\u00f8lgelig var flyet to timer forsinket. Og selvf\u00f8lgelig bet\u00f8d det, at vi kom s\u00e5 sent til Manila, at vi sad to timer i bilen for at k\u00f8re 5 km! Som Landechefen skrev: “Manila at its best”. <\/p>\n
Resten er historie, som man siger. Overskudsfar filosoferer stadig over, hvor godt det var, at vi trods alt n\u00e5ede til Manila. St. Lukes er det bedste hospital i landet og holder en skyh\u00f8j standard. Ingeni\u00f8r kadetten bliver tilset af landets bedste l\u00e6ger, vi har eget v\u00e6relse med tv, dvd, k\u00f8leskab og god udsigt. Tilsvarende havde vi ikke fundet i Cebu. Og s\u00e5 har vi Beck truppens hj\u00e6lp og uvurderlige st\u00f8tte. Man skal som sagt se det positive i tingene!<\/p>\n
Herfra blot tilbage at sige: Overskudsfar og ingeni\u00f8r kadetten takker af for nu og gl\u00e6der os til at se jer alle i det relativt set sikre og k\u00f8lige DANMARK.<\/p>\n
Knus<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
K\u00e6re Strupper, Intet er s\u00e5 skidt, at det ikke er godt for noget! Den grundl\u00e6ggende positive indstilling – som heldigvis pr\u00e6ger os Strupper – har vi haft god brug for i den seneste lille uge i familien. Skidt at vi sluttede ferien af med, at tre ud af fire har f\u00e5et en salmonella bakterie med … L\u00e6s videre Indtryk fra Philippinerne<\/span>