Så er vi gået ind i den sidste uge af ferien, i det nogen vel nok vil kalde en turistfælde, men vi i stedet betragter, som et betaleligt sted for afslapning og rekreation, hvor unge som gamle får pulsen ned og samværet op. Ahhhh måske jeg lige korrigerer omkring det med pulsen, faktisk går den ligeså meget op, for igen idag har familien været i fitnesscentret og forsøgt at løbe bøffer, rødvin, cola, is og drinks væk…

Imorgen eftermiddag står den på parasailing for hele familien, og igen her vil pulsen uden tvivl stige til et uønsket højt niveau. Tænk bare en mand med højdeskræk sammen med en kvinde og en teenager, der notorisk bliver køre-/flyvesyge af den mindste bevægelse! Ja faktisk er Sofie den eneste der normalt er helt upåvirket, men lur mig, om ikke også hun vil få lidt højere puls ved at blive spændt fast i en line på en speedbåd henover Alcudias mere end 8km lange strandstrækning…

Så er der det førnævnte med de unge og de gamle.  Hvornår ved man om man er blevet eller er ved at blive gammel? Jo, når ens to skønne teenagedøtre ved frokostbordet (som farmanden sirligt har forberedt, så de kunne få lidt ekstra sol) siger: “Far – du har jo mere hår under armene, end du har på hovedet!!!!!”. Se det kunne jeg MÅSKE OG TIL NØDS acceptere, hvis jeg var onkel Henrik eller onkel Thomas, for der kunne jo være noget om det (sorry guys, ved godt det er anden gang her på turen det nævnes, men sandt er det jo…), med deres minimale men flotte hårpragt.

Ikke nok med at man beskyldes for at være nærmest skaldet af sine egne børn, så fik jeg åbenbart også fornærmet en ellers sød hollandsk far idag nede ved poolen. Jeg spurgte bare om manden var “Dutch”, og så svarende han, at nej han var hollænder. Så spurgte jeg, “hvad er forskellen”? Der var det så han sagde, at det var da et grimt spørgsmål! Jeg tænkte, hvad fanden har jeg gjort, og her er svaret: For det første er man fra Netherlands, for Holland er kun en region af Netherlands, og for det andet så troede han, at jeg havde spurgt, om han var Deutsch? Det forklarer jo hans fornærmelse…

Ellers hygger vi os med fede aftenture til Molen i Alcudia havn, hvor vi spiser på lækre spanske restauranter og finder små men meningsfulde gaver til pigernes veninder. Igår stod den på grillet laks og grillet tun samt Mallorcinsk vin af øverste skuffe, og til Oberstens store fornøjelse, var det et måltid helt uden overfald 😎.

Lige nu er pulsen så lav, som den kan blive efter en drink, så spørgsmålet er, om en drink mere vil give mig hvilepuls på niveau med en dopet Bjarne Riis? Lad os finde ud af det…

Obersten

Så kort kan de sidste tre dage i vores selvvalgte ferieeksil beskrives. Det vil sige lidt solbadning er det jo blevet til trods alt, men det er jo ikke længere nyheder, som kan få Jer hjemlige læsere op af stolen, allerhøjst kan det måske afføde lidt ønsketænkning med tanke på det danske vejr?

Det med journalistikken er lidt vigtigt for mig, for dels skal et blogindlæg jo være interessant, og dels er jeg lige gået i gang med Ken B. Rasmussens bog Livet, det Forbandede om hans tid på Se og Hør, og der var journalistik vel nærmest et fy-ord!?

Tilbage til virkeligheden så blev fredag til en hygge-hjemme dag, hvor der blev spillet kort, og hvor farmand lavede Cesars Salat til indtagelse på den dejlige balkon vi har. Vi nåede lige at spise færdig og få kaffe og drinks inden et uvejr brød løs og regn, lyn og torden satte igang. Det dårlige vejr varede indtil lørdag middag, hvor vi med perfekt timing ankom i bus til Palma for at shoppe. Det blev til 6 timer i den smukke by, og et gloende hedt Mastercard, men ikke én eneste kulturel afstikker, med mindre vi får lidt credit for at vandre rundt i Palmas smalle, charmerende og tilsynelandede uendelige gågader.

Nå men mennesket skal jo også spise, så i mylderet af tusinder af andre turister kæmpede vi os (ja, vi kæmpede, bare forestil Jer Roskilde festival på åbningsdagen eller en græsk bank, der åbner efter en uges lukning…) til et bord på en travl men hyggelig restaurant med skygge og søde tjenere. Som sagt lidt crowded var det, og da en tjener 2 meter fra mig basker en due væk for en anden gæst, flyver den direkte ind i snotten på Obersten her. Jeg sad lammet tilbage med en større flok andre gæster og familien måbende og helt blanke på, hvad det lige var der skete. En kæmpe due sort af udstødningsgas havde lige torpederet mig og forsøgt at nedlægge mig. Den må da enten have været blind eller fuld eller begge dele, for normalt gør duer da ikke sådan noget…vel? Man når lige at tænke Hitchcock’s fuglene og om en due kan have Ebola eller fugleinfluenza, men efter en slurk af den kolde fadøl slår man det hen og kommer videre.

Idag er vi heldigvis tilbage på sporet, altså Mallorca-sporet, dvs. sol, sommer, pool og for Oberstens vedkommende en hyggelig blog fra balkonen her ved drinkstid. Alt imens I får nyheder fra radio Stoney så sveder alle de tre piger i Ivory Playas nye fitnesslokale. Sådan var det sku’ ikke da jeg var dreng tænker Obersten men fryder sig da over, at rekrutterne fra Camp Mosegård holder sig i form selv på ferien. I St. Sulpice dengang fik vi vist rigeligt med fitness i poolen dagen lang, og hvor skulle man også placere et løbebånd og en crossfit træner nede i Le Bourg??? På den anden side, mon så ikke B. S. Christiansen havde fundet en løsning på det, ham hørte jeg i Café Hack her til formiddag, mens jeg gik og lavede morgenmad og tænkte, han er altså for sej den mand. Tænk bare på, hvad han med sin fortid i jægerkorpsets havde gjort ved duen i Palma, hvis den havde overfaldet ham…

Jeg nøjes med et par armbøjninger – altså af drinkshånden – og vender snart frygteligt tilbage med mindre jeg i mellemtiden er blevet overfaldet af andre livsfarlige rovdyr.

Obersten

For at komme væk fra støvsugning, fald og daglig trummerum tog vi en minitur Danmark Rundt. Vi startede med en pragtfuld buffet i Restaurant Røgeriet ved Bogense havn, Her var alt hvad hjertet kunne begære og af fin kvalitet. Desværre var vejret ikke så godt, så en planlagt gåtur i Fyns største marina blev ikke til noget. Herfra kørte vi til Tornøes Hotel i Kerteminde. Selvom værelset lå på anden etage og uden elevator, var det til gengæld en oplevelse. Stort smagfuldt indrettet og lige ved havnen med udsigt til rest. Rudolf Mathis.
Vi spiste nu på hotellet – et herligt måltid, hvorefter vi på skift tævede hinanden i Yatzy og kort.
Næste dag satte vi kursen mod Knuthenborg Safaripark. Det var blevet middag, og vi ville starte i et Cafeteria. Ak og ve: Lige som mor var ved at sætte sig på en stol, og jeg skulle hente lidt bestik, faldt hun nærmest ned af stolen på stengulvet og slog et lille hul i baghovedet. Det blødte, og vi blev nødt til at køre på skadestuen i Nykøbing Falster efter nødrensning og med et viskestykke omkring. Heldigvis ingen kø der. Mor blev renset, fik syet 2 sting og en stivkrampevaccination. Det var trods alt blevet så sent, at vi fortsatte direkte til næste destination Hotel Søpark i Maribo ned til den store sø – udstyret med 2 voksne fribilletter til Safariparken, som foræres væk til hvem der kan bruge dem. Værelset var noget slidt, udsigten fin med balkon,i stueetagen, så vi kun skulle op ad 7 trapper. Maden var en buffet af beskedent indhold. Til gengæld var morgenbordet overdådigt. Der var alt!! Endog brunsviger.
Næste morgen kørte vi til Tårs og tog færgen over til Langeland. Krydsede Langeland og kørte gennem Valdemar Slot til Troense til Hotel Troense med udsigt til Svendborgsund og Marinaen. Det var en flot beliggenhed i en museumslandsby. Værelset var – på trods af Sundudsigten dog alt for lille og uden henlæggeplads til kuffert m.v. Vi spiste både frokost og middag her. Begge dele var ualmindeligt lækkert lavet og serveret.
For at det ikke skulle være løgn, tog vi Bøjden – Fynshav færgen kl. 11.00 og kørte forbi Citti Grossmarkt for fourangering og hjemkørsel. Vi fik slappet af og fik mange flotte indtryk af et idyllisk Danmark med mange Til Salg skilte på Lolland og Langeland.

KH
Mor og Far

Sofie har fundet en super sød veninde fra Silkeborg. Amalie (godt navn ikke også Mali ?😃). Straks er forældrene fortid og må sætte deres lid til, at Caro ikke alt for hurtigt finder en ferieflirt eller “bare” en veninde, for så sidder de gamle tilbage og er – ja gamle!

Til hele familiens store fornøjelse er den brune farve så småt ved at indfinde sig, men der er forskel på brun farve! Min er brun med røde “øer” på udvalgte steder med sløset cremering, Anja har taget patent på det rødbrune og pigerne er bare choko-brune allerede – suk det ville være skønt at være teenager igen 😜.

Vandet på stranden her ved Alcudia er heldigvis bare stadig super blåt, og under en snorkel-sceance 50m fra stranden fik pigerne og jeg da også lige et kig til en rigtig stor fisk 😱, som dog ikke havde smukke Thailands-farver 😦.

Vi nyder livet her og nu er det tid til middag i byen, da pigerne efter en længere forberedelse (apropos min blog igår) er klar til at gå ud.

SKÅL!

Mænd har det jo ret beset for nemt. Ingen make-up, ingen hårtørring, ingen halve og hele timer om at finde tøj, osv. Vi kan bare sidde her og lave Blog-indlæg efter et bad på 3 minutter og en hånd igennem håret (hvis der da er noget tilbage onkel Henrik og onkel Thomas…!).

Og det er jo ikke engang det eneste, så er der menstruation, bekymringer, shopping, smalltalk, ja blot for at nævne nogle få. Ganske vist ordner vi mænd i Steenstrup familien mange ting på hjemmefronten efterhånden, og vi er fantastiske til at lave mad og glemme ellers vigtige beskeder og huskesedler, men det er nu dejligt at være mand, når man, som jeg, sidder her på balkonen på Ivory Playa og bare ser hele verdens turister passere forbi i gadeplan, på stranden og ved poolen, alt imens pigerne gør sig klar inde ved siden af (uha en lang sætning!).

Desværre er internetforbindelsen her på hoteller ikke gearet til den flodbølge af videostreaming der uden tvivl foregår på alle værelser her med børn mellem 2-18 år, for ellers havde jeg sendt Jer alle et billede, af den fantastiske havudsigt, som vi har fået.

Nu må I nøjes med mine fattige ord, som skrives på efterbevilling, for måske er mine 3 piger her ikke så lang tid om det, som jeg havde forventet, og hermed slutter…nej vent lige lidt, der flyver en kæmpe ørn lige henover vores hotel udefra Salbufera nationalparken, WOW den var flot…nå Radio Stoney fra Alcudia slutter hermed, nu skal der festes 🎉📻🍧🍸.

God aften til alle.

Obersten

Så skete det alligevel, der kom en delvist skyet dag på Mallorca. Skal man bede Bravo Tours om penge tilbage? Eller skal man nyde, at der kun er 28 grader, og at man alligevel bliver brun (læs rød)?

Nej, man skal bruge dagen til at få lidt motion! Så tror I nok, at Oberst Jespersen er en fanatisk kasernebestyrer, der driver sine rekrutter og sergenter rundt i manegen? Et svin af en gammel oberst, der sender sine loyale folk ud i hedeslag og fatalt væskemangel? Nej, det var skam rekrutterne selv, der tog initiativet og strøg i fitnesscenteret. Kedeligt er det så, at det tvinger Obersten og den bedre halvdel til at gøre det samme! En løbetør ved stranden og en tur i fitnesscenter er det således også blevet til for de gamle 😉, og det var lige ved at koste Obersten det førnævnte hedeslag…

Feriens første to restaurantbesøg har sat en virkelig høj standard, og det bekymrer mig naturligvis, når vi står foran 10 mere af slagsen. Dels kan det næsten kun gå nedad bakke herfra, og dels er der langt igen for feriekassen…til trøst affinder damerne sig faktisk med min daglige morgenmad og frokost på værelset, og godt vi ikke har valgt enhver gourmets værste mareridt – All Inclusive.

Det er dejligt, at de gode restauranter i Alcudia stadig er gode, og hver aften er en stjernestund med de to velopdragne unge mennesker, vi har med på tur ❤️. Især vores favorit-italiener “Piero Rossi” med lounge yderst på molen i Alcudia havn var et dejligt gensyn igår ude midt mellem de store yachts, som besøger Alcudia hver sommer.

Pigerne har ikke lige fundet de store bekendtskaber endnu, men det skal nok komme. Utroligt er det dog at iagttage, hvor mange arrogante unge danske rekrutter der er, det virker faktisk som om de svenske, tyske og engelske delegationer er mere åbne…

Hermed kan dagens afrapportering vist afsluttes med visheden om, at mens det i Danmark tilsyneladende regner løs, så kommer der endnu en ren soldag i feriepadiset imorgen 🌞.

Obersten

Misforstå os ikke, vi er skam ankommet til Ivory Playa igår aftes, men det er altså ligesom at komme hjem 😃.

Hotellet vidste naturligvis at vi var kommet “hjem” til dem igen,  så vi har fået et meget lækkert værelse på 4. sal med udsigt over Alcudia-bugten og poolen og et par søde hilsner fra direktøren som vi kan nyde under opholdet.

Idag har været en traditionel første dag, hvor vi har prøvet at finde os til rette, fået lidt sol, og så har farmand haft sine sørgelige hårde pligter med at købe ind og få skaffet de vigtigste overlevelses-fornødenheder såsom øl, vin, chips og isklumper…Ja OK der blev også købt vand og mad, men gin og martini var allerede leveret til os på sædet i flyet, mangler vi så noget?

Temperaturen siger 30 grader og en god brise, og pigerne har allerede klaget over, at der er lidt koldt på balkonen, når solen ikke står på…de skulle skamme sig 😱🌞.

Det ser ud til, at vi får vores hedeste ønsker opfyldt, dvs. sol og afslapning i massevis, men først gælder det et slag kort på balkonen med en drink til alle 4, og så venter dagens største opgave – hvor skal vi spise?

Stay tuned to Radio Stoney from Alcudia 📻.

Kærlighed til folket

Sommerbilleder

Vi har haft to dejlige ugers ferie. Først Berlin: Her var vi på flodrundfart, shoppede på Friedrichstraße, var hos Rittersport for at få lavet custom made-Rittersport chokolade, gik tur i Tiergarten, var i  Neues Museum på Museumsinsel og fik den obligatoriske tur i cykeltaxa. Alt sammen med dejlige Radisson Blu Berlin som udgangspunkt.

Dernæst Hals med Emma, Simon, Charlotte og Camilles veninde Laura. Vejret var ikke i top, men vi nød en afslappet uge i det dejlige sommerhus, spillede spil (Settlers!), gik ture, læste bog osv.

Yep, den starter nu. Vi kører til Berlin mandag, Fanø torsdag, Hals – med Charlotte og co lørdag, hvorefter børnene fortsætter med ferie med Lotte.

Solen skinner, ferie… What more could you want?

Og et billede til Menne: