Rosendal

img_0065

img_0068

Albert har jo fået arbejde hos Rosendal her i Ålsgårde landskabet. Deres julestuer er netop åbnet, og hvis nogen skulle have lyst til at besøge ham derude, har han et par æbleskive billetter han må dele ud 😊
Man har det godt hos Rosendal. Forleden kom han hjem efter deres julefrokost, mæt og glad. Havde konsumeret 3 stk af “den bedste flæskesteg han nogensinde havde smagt”. Derudover havde han vundet et gavekort til Magasin på 1000 kr!
Forleden havde han malet bænke, sluttede af med varm te og æbleskive hygge i deres fælles stue.
I dag forærede jægeren, der hører til gården, 2 frisk skudte fasaner. Ahem, how to do?? 😄 Tror jeg må give dem til Santa 🎅🏻 Flotte er de ellers….

Bridge

Hallo allesammen

Jeg har spillet i en landsdækkende turnering med over 380 deltagere sammen med min makker Irene.

Vi blev nr. 1 i klubben som øst / vest og på landsplan blev vi nr. 15!

Hvad siger I så?

knus fra menne

 

 

Status på NN

Vi har haft den store fyringsrunde i NN’s forskning. Som omtalt tidligere, var jeg ikke synderlig optimistisk.

Det endte lidt bedre end frygtet, idet jeg stadig har et job hos NN, men ikke længere i forskningen. Jeg skal fremover arbejde i vores produktion. Stillingen er ikke så god som tidligere, men er egentlig spændende nok: Jeg skal arbejde med at finde og administrere eksterne producenter til nye lægemidler. Mit nye kontor er i Bagsværd, så nu er der ikke længere en undskyldning for ikke at cykle på arbejde 🙂

 

Omtale i pressen

Som Thomas skriver er der lidt stille på bloggen, men det kan også skyldes Whats app, som er nem for en ikke IT nørd som mig at bruge 🙂

Nå, men i dag har jeg så faktisk lidt nyt, som er en blog værdig. For dem der kan læse Børsen, vil man i ejendomssektionen i dag kunne finde en helside med et interview med mig i anledningen af, at vi har lavet en ny ejendomsfond.

Den bliver åbenbart læst, for jeg er blevet kimet ned hele dagen, sågar også af journalister fra udlandet, som ville vide mere om, hvad jeg havde gang i. Helt hyggeligt at blive ringet op fra London “could we have an interview, please?” 🙂

Artiklens indhold er gengivet i flere medier, så I er måske stødt på den.

Knus

Vitaminpiller, m.m.

Jeg faldt over denne på DR: Link. (Jeg er helt enig i konklusionen)

Der er meget stille på blog’en for tiden. Det er måske ikke så underligt fordi der ikke er så meget positivt at berette for tiden, men man må også gerne skrive hvis livet er lidt øv, som f.eks. at jeg måske/nok skal finde nyt job snart pga. NN’s noget frustrerende fyringsrunde (link).

Jeg så Charlotte og Peters nye hus i går – det er et godt køb(!), og vi fik bestilt billetter til sommerferie i juli i Birgitte Wuth og Søren Jakobsen’s sommerhus i Le Val, Provence – og det er ganske dejligt at se frem til 🙂

Thomas

Hamborg

Kære Alle

Først og fremmest tusinde tak for alle skønne indlæg, ferieberetninger og billeder 🙂 Herligt at følge lidt med, stor tak til Thomas for denne blog.

Her kommer endeligt lidt lyd fra moi, i forlængelse af at alle gerne skulle have modtaget et foto album fra min Dropbox. Håber det spiller, for jeg lagde dem ind på Autobahn og der var lidt nye funktioner jeg ikke helt kunne styre smukt via mobil.

MaaC har nemlig storhygget i Hamborg.

Vi boede i det eneste beliggende hotel i den Unesco verdensarv beskyttede bydel Speicherstadt. En spændende historisk del af Hamborg, og hotellet var en god oplevelse. Vigtigt at bo med udsigt til floden, for havnesideudsigt ligger i byggepladsrod. Hotellet er istandsat på et fundament af en gammel kaffebørs, og med velbevaret kig til 50’er/60’er arkitektur + farver. God bar, udmærket italiensk restaurant og tilfredstillende morgenbuffet.

https://www.ameronhotels.com/de/hotel-speicherstadt-hamburg

Vi så et program om Speicherstadt på NDR, måske det kan streames hvis nogen skulle have interesse.

Havnefronten blev nydt i lang og stor udstrækning. Der bliver bygget i stor stil, og Hamborg er et univers af gamle såvel som nye aktive kraner. Både i den arbejdende del af havnefronten og den bebyggede del. I den nyere ende finder man et universitetskvarter i udvikling samt et større Greenpeace foretagende med radarer så store som spion ører på taget 🙂 jvf. Dropbox album. Her var der mange skønne spisesteder (især sushi enoteket fra foto album), og fine butikker samt torve med rar atmosfære.
Her besøgte vi også autoprototypemuseum, hvor vi bl.a hilste på Herbie in real life og Albert fik sig en tur i en Formel 1 simulator. Daniel: ved siden af lå der en bygge konstruktions udstilling i Lego, du er vist nød til at lokke nogen med til Hamborg 😉 Albert nød i øvrigt bilerne ved den nye Havnefront, og jeg må sige, at alene lampeinstalltionerne i de store firmaer på havnefronten er en tur til Hamborg værd ! Vi fandt endda en foyer med en rumrejse 2001 kuppel indeni. På en af molerne finder man også Tysklands svar på Turning Torso, dyreste husleje i Hamborg. Pænere end Sverigesudgaven efter min mening.

I centrum var Nikolaj kirken desværre pakket ind i stillads, og fjernsynstårnet lukket længere ude. Men den japanske have i forlængelse af fjernsynstårnet var da skøn – selv i regnvejr 🙂 Og det rå St. Pauli kvarter i vest er også spændende nok at gå rundt i. Måske nok mest for Mali og undertegnede; det er et spraglet Nørrebro/Berlin farverigt kunstner kvarter. I overgang eller tæt på grænsen til det frække undergrunds Reberbahn, som snart bliver klemt ud/væk af det pænere Hamborg liv. Vi sukkede over gadekunst, blomsterhandlere og intimistiske caféer. Jeg synes det er hyggeligt at jeg har fået mig en lille mini fellow boheme pige jeg kan nyde indtryk med. Og hun er faktisk ganske skarp til at se og udleve med kreative øjne og ører.

I den anden sø ende med skønt springvand nød vi dog også inspiration i perlerækken af dyre brands butikker, arkader og storcenter gourmet. Hamborg er absolut et shoppe mekka for dem der har lyst og råd til det 😉

Lidt drama nåede vi også at opleve, da vi måtte evakueres under brand alarm på hotellet. Amalie var svært bekymret, brandalarmer og beredsskabs biler larmer temmeligt højlydt når sådan nogle fredede bygninger trues. Brandmændende konstaterede dog hurtigt falsk alarm og tilbød alle forskrækkede børn en tur i brandbilen inden de kørte afsted med Polizei. Amalie nåede at spørge om både terror og forsikring på hendes dagbog hvis nu hotellet eksploderede …

Næste gang er der stadigt meget at se i Hamborg: miniature togbane, musical, Deichmann haller m fotomuseum, Kunsthallen med min yndlings impressionist Manet (ikke forveksle med Monet). Osv osv

En afslutning med manér

Så er det sidste aften i Alcudia, og den skal bruges fornuftigt. Hvad bedre end at tage en tur på favoritrestauranten steak-huset S’Albufera sammen med sønderjyderne fra Åbenrå efterfulgt af lidt show og kaffe med avec foran scenen på Ivory Playa. Restauranten er dejligt tæt på, og så kender vi dem næsten, som om det var Café des Colonnes – altså “special treatment for you my friend”.

Igår og idag har vi nydt stranden her ved Platja de Muro, i vores øjne den bedste strand i verden med klart og varmt vand, som vi ikke har set bedre siden Thailand for nogle år siden. Sidst på eftermiddagen trækker hele familien så op til poolen sammen med alle de andre, og det er her, at de store spørgsmål i livet bliver behandlet sammen med Åbenrå-familien og P5-Jesper og hans helt igennem fantastiske sønner Thomas og Martin, som Caro og Kajsa har været i byen med hernede. Spørgsmål som Vejles Boldklubs fremtid (Jesper er stadionspeaker og helhjertet Vejle-fan), og EFB’s pludselige økonomiske og ledelsesmæssige problemer…i sandhed store essentielle spørgsmål!

Igår aftes var vi inviteret til den nærliggende badeby Pollenca, hvor min kollega Jacob har en formidabel lejlighed med en 100m2 stor tagterrasse med udsigt til havet og bjergene. Her indtog vi et fantastisk måltid med spansk tortilla, grillet kød og en pæn portion mallorcinsk rødvin i dejligt selskab, hvilket, ifølge min kone, fik mig til at diskutere uforholdsmæssigt vedholdende med taxachaufføren om hjemturens pris. Uanset hvor meget mallorcinsk rødvin man har indtaget, så mener Oberst Jespersen ikke, at det er rimeligt at blive rullet af en spansk taxachauffør, og sådan er det altså!

Om vi får mulighed for at komme tilbage til Ivory Playa de næste par år er usikkert, da vi måske har planer om sommerferie først med vinklubben og så med vennerne fra Herning, men vi skal nok komme tilbage, det har vi aftalt med pigerne. Hotellet og de dejlige mennesker vi har genset hernede har endnu engang gjort lykke, og vi er kommet så langt ned i gear, at selv Anja føler kroppen er gået i slowmo, og så kan vi ikke forlange det bedre.

Både pigerne og vi har lyst til at se mere til pool-vennerne, og Caro snakker allerede med Jespers sønner om en re-union i Vejle eller i København. Vennerne i Åbenrå skal vi også se mere til, om det bliver dernede i grænselandet eller en storbytur i København for de gæve sønderjyder vil tiden vise, men obersten har en skummel plan om at spille golf med faderen Jens, som er på militærlandsholdet i golf og har hcp. 4.

Imorgen venter som sædvanligt en lidt anderledes og vemodig dag med pakkeri, lidt sol og en hjemtur med hr. og fru Danmark, men lige nu sidder vi altså stadig på balkonen med udsigt over havet, 30 grader og en kold drink, det er da en afsked med manér.

Jesper

Alt og intet om Steenstrup familien