God aften eller god morgen derhjemme. Fra loungen i Newark lufthavn får I her den sidste opdatering fra obersten og hans specialtrænede elitekorps af feriefolk.
Der var helt uventet brug for specialtræningen, da vi som de absolut sidste gæster (!) gik fra borde på Harmony of the Seas, for en farlig og ukendt agent havde på mystisk vis fået snuppet Caros kuffert i den store ankomstshal for Royal Caribbean (RC), hvor 6.000 stopmætte, brune og voldsomt forkælede krydstogtsgæster prøver at finde hoved og hale i bagagelevering, told og paskontrol. Endnu mere uventet og utroligt var det, at synderens efterladte kuffert og bagagemærke afslørede, at manden kom fra Danmark og af alle steder fra Esbjerg! Vi ringede til ham 3 gange men uden held, og sendte derefter spejdere ud blandt de mega lange køer til paskontrol. Manden var dog væk, og da en venlig RC medarbejder bad os om at gå i en anden lang kø, var vi sikre på, at spillet om den sorte kuffert var tabt. Lige indtil oberstens trænede øje fokuserede på en kuffert 20 meter længere fremme i køen. Manden var mistænkeligt mørk, men alligevel fik seniorsergent Carolinski ordre på at udfordre manden i en direkte duel, vind eller se din kuffert forsvind(e)!
Carolinski gik direkte i kødet på manden og fik hurtigt identificeret sit navn på kuffertmærket, så uden omsvøb kom det fra den tapre soldat: “Du har vist taget den forkert kuffert” (og hvis du ikke giver den tilbage, så er du færdig). Manden fattede kun langsomt at spillet var ude, men efter at have kigget sig lidt omkring og set, at der stod en hel specialenhed og kiggede ham surt i øjnene, så overgav han sig uden videre kamp. Om det var Carolinskis smukke ydre, eller om manden bare var en træg vestjyde, det skal jeg ikke konkludere på her, men en katastrofe blev med lidt held afvist, det var det vigtigste.
En anden omend noget mindre katastrofe ramte os en time senere, da vi af en kulsort og meget lækker Mercedes limousine var blevet sat af på Trump International Beach Resort i Miami North Beach, stedet, hvor vi allerede efter sidste ophold på Trump i Las Vegas med rejsefællerne fra Herning, besluttede at skulle tilbringe de næste 3 dage i sus og dus mod at betale en fyrstelig hotelleje. Smuk indkørsel og bellboys i uniformer, men ved nærmere eftersyn viste det sig, at det 5-stjernede luksusresort var blevet ramt af samme syge som hr. Trump selv lider af: For meget facade og fake news.
Omend stadig lækkert og med fuld service, kæmpe poolområde og lækker privat badestrand, så kan hotellet simpelthen ikke løbe fra sin alder, og vi konkluderer hurtigt, at det nok ikke længere er blandt de førende hoteller i Miami. Det ligger for langt væk fra det hippe South Beach område, hotellets indre og ydre trænger til en renovering, og der vokser hurtigt store og meget flottere resorts op ved siden af som paddehatte i en våd skovbund. Sengene var fantastiske, udsigten fra 25. etage helt eminent, og faktisk fandt vi ikke noget at klage over udover, at flere af hotellets restauranter havde lukket mandag og tirsdag, der var suspekt mange russere og mexikanske gæster på hotellet, ligesom nogle af de ansatte ikke virkede så stolte og glade for deres arbejde, som de burde på et luksusresort. Er det starten på en deroute?
Vejret i Miami var ligeså ustadigt som en god dansk sommer, dvs. det ene øjeblik styrtregnede det, og det andet var der sol og sommer, men der var 35 grader i skyggen og mega høj luftfugtighed. Vi fik derfor slet ikke set Miami, men brugte i stedet tiden på at nyde poolen og den lækre strand til Atlanterhavet, hvor vi lå mellem beskyttede havskildpadde-reder og svømmede mellem fiskejagende pelikaner og store stimer af mindre fisk, det sidste især til stor fornøjelse for de yngre og snorkelglade familiemedlemmer.
Vi er nødt til at komme tilbage til Miami en anden god gang, hvor det ikke er så varmt, for Everglades, Art Deco, kanalerne og de mange lækre hoteller står stadig på en ønskeliste. En helt fantastisk argentisk steak restaurant reddede den kulinariske del af dagene i Miami, med det lækreste kød vi nogensinde har sat tænderne i, men det kunne ikke redde fornemmelsen af, at vi med Trumps Beach Resort og det lumske sommervejr ramte noget fake news, som selv en pæn facade og lidt kejtet hentehår ikke kunne rette op på.
Om Trump bliver en politisk og økonomisk katastrofe vil tiden snart vise, men vi er egentligt lidt ligeglade, for ferien var alt andet end en katastrofe – tværtimod det var endnu en utrolig rejse med Herningenserne på 1. klasse i uudforsket land. Mange minder og mange erfaringer rigere sender vi Jer de varmeste hilsner, vi glæder os til at komme hjem til Jer.
Obersten
