Nyt golfmedlem i familien :-)

Ja, så måtte yngstedatteren også med i golffamilien og bliver derfor pr. 1. august meldt ind i Egedal golfklub og får mit DGU kort igen. Jeg var i dag ude at snakke med dem og det er fin nok dokumentation for dem, at jeg havde mit gamle medlemsnummer fra Breinholtgård Golfklub, så ingen kvalifikationsmatch eller noget som helst. Jeg skal blot aflevere mit ønske om at blive medlem og så skal det først være efter 1. august, da jeg så ikke skal betale for hele dette år i medlemsskab. Så næste år er jeg klar til Oldes Cup! 🙂

Derudover kan jeg berette, at jeg er i gang med at male terasse. Næste år står den nok på en slibning først, men i år nøjes jeg med en omgang forskønnende maling med træbeskyttelse. Prøv lige at se denne skønne forskel! 🙂

Vand i kælderen del 2

Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget 🙂

I dag kom holdet fra ISS langt om længe. De blev enige med sig selv om, at gulvet var færdigt og har således revet hele gulvet og listerne op, fjernet alle måtterne nedenunder og opstillet en affugter. Derudover desinficerede de lige hele kælderen både på gulve og op ad væggene – inkl. inde på mit badeværelse. Jeg har det rigtig godt med, at der er så rent! 🙂 Men det betyder jo så også, at jeg skal have nyt gulv og der skal jeg jo selvfølgelig have nogle fliser i stedet, hvilket også passer mig særdeles strålende, at jeg får mulighed for det. Så nu må vi se, hvad jeg får af erstatning, for samtidig er jeg jo i fuld sving med at få løst selve problemet, så jeg ikke får vand igen. Det ved jeg endnu ikke, hvordan det ender.

Forpustet over denne smøre?

Så hør bare her: Codan har allerede behandlet mine indboskader og jeg troede jeg måske ville få omkring 6.000 kr. eller sådan noget, men nej, de har lige skrevet til mig, at jeg får 16.734 kr. i erstatning… Tænk sig engang, hvor er jeg dog et heldigt mennesker…. Mon ikke der så nok skal blive til et rigtig flot flisegulv, der kan tåle lidt vand, hvis uheldet er ude 🙂

Ak ja, der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Stay tuned til næste del af “Vand i kælderen” 🙂

Vand i kælderen

Jeg gik som de fleste i København heller ikke glip af fornøjelsen med at have vand i kælderen og oprydning derefter. Desværre stod der stadig en del flyttekasser, og jeg har måtte fylde 15 affaldssække med ting der er ødelagt. Heldigvis ikke de vigtigste ting, for jeg fik reddet fotoalbums, dyre vinterjakker osv. Nu afventer jeg så en affugter, der kunne komme inden for de næste 8 dage og derefter en vurdering af skadesomfanget i kælderen ifht. mit trægulv. Men hey, mine 1-2 cm. vand kunne slet ikke hamle op med genboens 50 cm vand, så jeg er en af de heldige 🙂

Italiens tur og god aften

Sikke mange hyggelige aftener på blog’en. Det er jo også en særlig skøn årstid, med basis for lækre måltider fyldt med vitaminrige sager af den friske og bedste slags.

I går havde jeg også en fantastisk aften —- faldt i søvn kl. 20.00 med Albert ved min side og Tintin på maven.

Træt efter nogle ugers intenst arbejde. Pinsen især trak tænder ud. Så nu er det dejligt at gå sommerferie i møde. Jeg går også en ny stillingsbetegnelse i møde hos Noa Noa. Når jeg har fået kontrakten på plads giver jeg en melding til jer.

Tak for en hyggelig fødselsdag hos søs. Ang. min tur til Italien:

På opfordring lægger jeg hermed et link på blog’en, så I kan se hvor jeg boede under mit besøg hos søde Mario i Italien. Mario er Noa Noas sko leverandør i det italienske og han er en ganske særlig (stor og hyggelig) pappa. Han er vokset op i et smukt område i Italien, hvor der ligger mange forskellige sko “fabrikker”, der alle udmærker sig ved at være uundværlige led i håndlavet fodtøj. Som dreng cyklede han rundt og gjorde ærinder for alle disse fabriksejere. Og således grundlagde han stien til at blive en højt respekteret figur i området; og kender alle og enhver på bjergsiderne. Vores danske grossist led deltog også på turen, og det var dem der ganske venligt indlogerede os på deres stam sted. Det var virkeligt en skøn forretningstur, når man kunne starte og slutte dagen for sig selv i en pool beliggende med bjergudsigt. Samtidigt kan man jo ikke klage over det italienske køkken…. en dejlig og ikke mindst lærerig tur. Endeligt er det uforglemmeligt for mig at have trykket hånd med den mand, som skulptører sko for Hugo Boss og hotte stilethæle brands i flæng.

Her boede jeg i et lille lyseblåt værelse med udsigt ud over området – Casa de campo:

www.acasadecampo.com

I området er der mange skønne gamle byer a la Perigeaux. Specielt den sidste aften var ren forkælelse fra Mario og hans familie, hvor vi blev inviteret til middag i St. Elpidio a Mare – se restaurant foto under denne hjemmeside, faneblad: “turismo”

 http://www.santelpidioamare.it/flash/index.html

Og hey – hvor er man monster privilligeret. Nu lyder det jo som ren sukker. Men jeg har slet ikke været inde på fabriks besøgene og det faglige. Og jeg skal hilse og sige, det er ikke lutter lagkage at stå i giftige indfarvnings dampe og svede over farligt lim og laser-/håndskære det samme læderstykke i flere timer… og det er endda gode arbejdsforhold vi støtter i Italien, sammenlignet med Kina/Indien.

Noa Noa arbejder primært med leverandører som er bsci certificeret.  http://www.bsci-intl.org/

I dag holder jeg fri efter at have fået ansat en ny acc makker i går. Min afdeling får tilført 3 nye ressourcer. Så er det forhåbentligt slut med nattearbejde…

God weekend og knus til alle. //MaryLou

En gode dag II

Det lyder som en rigtig hyggelig aften I havde der, Mor og Far. Jeg havde en rigtig hyggelig lørdag:

Kristian, Uffe, Thomas Steenberg og jeg spillede 9 hullers golf på Passebækgård om eftermiddagen. Passebækgård er en pay-and-play bane, så Uffe og Thomas kunne spille med, selvom de nærmest aldrig har spillet før. Det var sjovt at opleve, hvordan de fik først respekt for hvor svært det er, og derefter oplevede begejstringen for det gode slag. Efter golf kørte vi hjem til Kristian, grillede koteletter, asparges pakket i bacon, brød med pesto/soltørrede tomater/gedeost og andet godt, og spillede poker og whist til kl. 3 🙂

En god dag

Fredag startede med, at mor slog mig 3 gange i yatzy – overlegent – men så fik vi hvide asparges, rosastegte svinemørbradbøffer og ægte hollandaise og bagefter avèc’er, espresso og cigar til “Så det synger” og så var alt kringeling.
Far

Amalies dejlige udbrud

Michael skum-master  ~  Michael Schumacher

Mor vil du ikke læse Pappi Lindstrømpe for mig? (Astrid Lindgren vs. Pippi Lanstrømpe)

Kongfritter

Melelelon

Huu lak ka dogs out? (Who let the dog’s out….når man synger med på Alberts sange)

Alt og intet om Steenstrup familien