Tusind tak for sidst til alle i almindelighed og Annemette og Henrik i særdeleshed,
Jeg har en del filmklip – inkl. overrækkelsen af pokalen til Thomas – samt nogle billeder. Thomas vil guide mig til at lægge det på nettet (youtube?) så snart lejlighed bydes.
Som I nok kan forestille Jer, har vi følt stor lettelse over scannings-resultatets frifindelse af Kirstens smukke hoved; vi afventer nu nogle elektriske målinger d. 28. ds., men USA venter!!!
KH
Far Anders
7Up var en stor succes til søskende-komsammen i lørdags. Jeg husker stadig sodavanden fra tidlige ferier i Le Bourg og for en 80-90’er revival i DK. Sjovt at børnene er vilde med den… Måske er den klar til et comeback?
Men når det er sagt, så er der jo ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Jeg tror i hvert fald ikke, at der kan være mange flere hjørner af poolen og af stranden, som vi ikke har besøgt, og pigerne har fået købt de venindegaver, som er helt og aldeles obligatoriske på en ferietur til Mallorca. Læg dertil, at vi er ved at være helt nede i gear alle 4, og det betyder at ferien har opfyldt sit formål, og så er vi ved at være klar til at tage hjem for denne gang.
Nede i gear betyder helt enkelt, at pigerne er længe oppe sammen med venner her på hotellet, og at Caroline først kommer “hjem” efter at vi andre er gået i seng! De går nu ikke i byen eller noget, hygger bare her på hotellet. Det betyder igen, at pigerne – inklusiv min kone – sover længe om morgenen og først får serveret morgenmad kl. 10. Så er der 2-3 timer til at sole sig hvorefter farmand har forberedt frokost på værelset, og kl. 15.00 er vi igen igang med pool eller strand i 2-3 timer. Senest kl. 17.30 bevæger jeg mig som den første op og bader samt laver drinks, læser nyheder og skriver blogs. Alt i alt betyder denne rytme, at ingen af os får for meget sol eller for lidt mad og drikke. Jeg får nok forholdsmæssigt mere drikke og mindre sol end de andre, men sådan er det vist generelt med mænd i vores familie…:-).
Imorgen er det den store farvelaften, og planen er at tage op til restaurant Mirador på Mont Victoria, hvor vi kan spise gourmetmad på kanten af en klippe og se solnedgangen over Pollenca bugten. Det kan man da kalde at slutte af med stil. Læg dertil at pigerne er helt ovre deres småskavanker fra den første uge, så er vi egentligt ret godt tilfredse med os selv og med ferien, selvom hotellet ikke kan få topkarakter pga. de mange småbørn, larmen ved poolen og den eklatante mangel på solstole man oplever hver dag.
Måske jeg slutteligt lige skulle afsløre et lille mysterium fra én af mine første blog hernedefra, nemlig spørgsmålet om, hvorfor jeg kaldte indlægget Daseferie med Dante? Nej, det må man enten selv finde ud af ved at læse Dan Browns nye bog Inferno eller spørge mig ved lejlighed face-to-face. Vi kan jo ikke afsløre alt på denne ferieblog, selvom jeg er klar over, at der har været mange og lange indlæg, men forhåbentligt har I haft glæde af dem? Anyway, hvis der har været for mange, så er det skidt, men måske det alligevel er godt for noget, obersten har således haft en særdeles god undskyldning for at gå op på værelset til en drink, og det er da godt for noget! 🙂
På magisk vis er det blevet tid til endnu en ammunitionspåfyldning, så i dronningens navn siger vi SKÅL.
Oberst Jespersen
En lidt sær titel til en lille kort aftenblog fra Mallorca, men ikke desto mindre meget retvisende. Idag blev vores piger “bortdømt” fra loungepoolen, idet de jo ikke er 18 år. Det i sig selv er jo OK, hvis bare der var andre steder man kunne finde en solstol på det her børnehotel af en anden verden, når man kom ned til poolen lidt senere om morgenen end alle de stakkels forældre, som har medbragt børn i alderen 0-5 år! Men vi sover altså længe og så er det med solstole slut, og det prøvede jeg naturligvis at forklare de to livreddere, som insisterede på, at vores piger skulle forlade loungepoolen.
Desuden kan det være lidt svært at sove på højre side for undertegnede de sidste par nætter, for et bøjet ribben og et stort blåt mærke omkring højre skulder kan i den grad mærkes. Det var såmænd bare en stor tysker der mente, at vores lille hyggelige vandpolo kamp var ligeså vigtig, som de verdensmesterskaber i samme sportsgren der lige nu foregår i Barcelona.
Stranden var fantastisk idag på endnu en varm dag hernede, og nu er familien ved at gøre sig klar til en aften i det gamle Alcudia, mon ikke både iltre livreddere og van(d)vittige tyskere er glemt, når den første slurk AN/2 ryger indenbords?
Har lige nået at se Rikke Møller Pedersen sætte ny verdensrekord i 200 meter brystsvømning, så er der da lidt af efterligne i morgen tidlig, når jeg svømmer i loungepoolen før nogen andre ankommer….
Obersten (en lille smule vred stadig).
Hvad betyder det sidste ord egentligt? Mange ting går jeg ud fra, men for os hernede er det lidt følelsen af, at ferien er godt inde i sin anden uge, og det er ligesom om, at vi har oplevet det hele før. Hvad mener jeg så med det?
Sofie har fundet en super norsk veninde, Nora, som er hernede sammen med sin far og nogle andre nordmænd. Faderen er i oliebranchen og kender godt til Esbjergs indtog på denne scene, onklen er politimand, og sammen med resten af familien kommer de fra Trondhjem. Man kan hverken se eller mærke, at Nora er et år ældre end Sofie, men hun er frisk og har helt samme lidt frække, uimponerede og udfordrende stil som Sofie. Men vi har oplevet det før, venskabet bliver så godt, at det faktisk hæmmer vores aftenaktiviteter lidt, det er dog OK.
Caro har fundet sammen med et mindre slæng af især drenge men også piger i hendes alder, som hun er sammen med det meste af dagen om det så er i poolen, på fodboldbanen, i vandvolley for teenagere eller om aftenen efter “lukketid”. Det skulle ikke undre om én af drengene finder anledning til at kysse vores kønne datter meget snart…
Anja og jeg forsøger at slappe af, men varmen er slem i denne uge, og da vi begge har læst vores bøger færdige indenfor de sidste par dage, så er vi faktisk begyndt at kede os lidt. Jeg ved godt det lyder sindsygt og utaknemmeligt. men som omtalt tidligere, så er størstedelen af gæsterne på dette hotel småbørnforældre, og de er umulige at starte en dialog med. Vi gik derfor til stranden idag, og det var ikke nogen dårlig beslutning. Vinden tog den værste hede, havet kølede os ned ind imellem og den norske oliemagnat sad ved vores side, og vi fik vendt det meste af verdenssituationen sammen med ham mens børnene hyggede sig i hver deres lejr.
Nu skal det jo ikke lyde som om vi aldrig er sammen med vores børn på disse ferier, for det er vi, men det er som oftest ved alle måltiderne. Morgenmad og frokost laver farmand på værelset og der er mødepligt, mens middagen nydes i byen eller på hotellets ganske fine restaurant med underholdning. Igår var vi på en dejlig spansk restaurant i Alcudia havn helt ude på spidsen af molen, hvor alle de store lystyachter ligger, heriblandt Michael Schumachers grå monster yacht. Vi sad helt ud til havet og masser af sejlbåde der lå for anker, og jeg fik den skønneste paella med alt godt fra havet og en Mallorcinsk Marcia Batle rødvin – uhmmmmm.
Det tomme glas ved siden af mig fortæller mig nu, at dagens Blog indlæg er slut, for ellers bliver det svært at nå en re-fill inden vi skal ud at spise, for satan det er hårdt at være på ferie :-).
Hilsner fra Camp Mosegårds hårdt feriende bataljon.
Så er uge nummer 2 startet her i Alcudia. Lad os først lige understrege, at I dag lader jeg ikke min drink blive varm, for der er reserve-isklumper og mere gin lige ved hånden :-). Og lad os så lige samle op på ét par af de kommentarer, som Marylou og Menne har været på bloggen med. AN/2 er en vidunderlig vin der koster EUR 17 i butikkerne hernede og altså EUR 25 på restaurant, så kan man ikke andet end købe denne vin, når man helst vil drikke lokal rødvin på restaurant hernede. Til Menne’s kommentar om skovbrande, så har vi ikke nogen her i Alcudia, men vi læste om det hurtigtog der kørte af sporet og dræbte 87 mennesker andet steds i Spanien – ikke noget godt nyt for sikkerheden omkring de ellers så lovpriste hurtigtog…
De sidste par dage har vi været meget aktive hernede, og vi har været utroligt priviligerede, men der har desværre også været lidt malurt i bægeret for vores to dejlige velopdragne piger. Sofie kæmper med soleksem – uhhhh det klør 🙁 – og et stort forkølelsessår, og Caro har efter en lang pool-dag i forgårs fået for meget sol under øjnene, så vi har holdt lidt lav profil med solen de sidste par dage og smurt til den store guldmedalje.
Nok om skavankerne for vi er nødt til at prale lidt. Lørdag var en meget varm dag, men vi sluttede den af med middag yderst på molen i Alcudia på Piero Rossi’s italienske restaurant. Her var moderen og døtrene yderst tilfredse med lækre autentiske italienske pizza’er, og faren var i himlen med AN/2 og den skønneste Tagliatelle med Krebsehaler i en tomat-basilikum sovs. Men, men, men, det var jo intet sammenlignet med igår. Vi var på besøg hos min kollega Jacob, hans kone Helle og deres to børn i Port de Pollenca ca. 12km nord for vores hotel i retning mod fyret på Mallorcas nordøstlige spids, som kaldes Formentor.
Port de Pollenca er for det mere modne publikum, og vi følte os straks hjemme i den hyggelige og langt mindre (og mindre turistprægede) by på den anden side af Alcudia bugten. Jacob og Helle har i marts investeret i en lejlighed på 94m2 i en mindre bygning med 4 lejligheder. Der er fælles pool og deres lejlighed har netop det, en lejlighed hernede skal have: En tagterrasse på 110m2 med sol og skygge, lounge møbler og en rigtig mallorcinsk grill, som Jacob næsten brækkede ryggen på at slæbe op. Lejligheden har naturligvis air condition…
De har været hernede i 3 uger for at male, købe møbler og grill, m.m., og det er meningen, at lejligheden skal lejes ud i de “gode ferie-perioder”. Vi havde en fantastisk aften med grill og Rioja, og vi sad oppe på terrassen indtil midnat med kig til stjernerne, bjergene lige bagved Pollenca og lidt tag-vand-op-øvelser lige hen over vores hoveder af vandflyverne, som slukker de brande Menne spurgte til. Billeder følger når vi kommer hjem.
Sjovt nok havde alle damerne i familien bedt om at få lov til at sove længe idag, så jeg vækkede dem ikke, da jeg sneg mig ned i voksenpoolen kl. 8.30, netop som de ansatte var færdige med at gøre den ren. Det var guddommeligt at starte dagen helt for sig selv i en rengjort lounge-pool. Siden har vi stort set ikke været uden for dette healende sted, for da jeg endeligt fik pigerne op, så var der ikke én eneste ledig solstol tilbage på hele hotellets “børne-område”, og så trak farmand alle 3 piger med derind og trodsede indgangskravet på de 18 år! Er det forkert? Når de ikke kan garantere en solstol, så må man improvisere…og Ingen sagde noget til os eller smed os ud indtil vi selv gik kl 17.00. En lille appetitvækker af “voksen-pool-loungen” er sat ind her:
For fanden nu er min drink helt fordampet…refill!
Mange hilsner også fra pigerne.
Jesper
Tastaturet brænder for at give Jer derhjemme en lille hilsen fra turisthelvedet, hvor der i 4 dage nu ikke har været en eneste sky i sigte nogen steder på den blå himmel over Alcudia. Alt er nu ved det gamle som vi siger, altså sol hele dagen krydret med pool i massevis, børn og voksne der spiller poolvolley og når klokken nærmer sig 17, så er det drinks og Blog-tid :-).
Måske vi lige skal nævne hvilke bøger familien har med på ferie, for det er jo en uundværlig del af underholdningen på solstolen ved poolen og ikke mindst er det værktøjet, som giver mig og andre voksne mulighed for at holde cellerne igang samtidigt med, at man kan lukke resten af Star Tour gæsterne fra hele Europa ude. Caroline læser Det hemmelige løb af Tyler Hamilton om dopingmisbruget i cykelsporten. Anja læste Journal 64 af Jussi Adler og er nu igang med Peter Gades bog En vinder har altid ret. Jeg læser den nye Dan Brown Inferno, som virkeligt giver meget stof til eftertanke omkring befolkningstilvæksten på jordkloden, kan varmt anbefales hvis man kunne lide hans andre bøger.
Dagens nyhed er at Caro vandt bordtennisturneringen hernede og skal op og have diplom på scenen i aften. Det betyder så, at vi ikke kan komme på havnen og spise i aften, men det er OK, vi skal nok nå derind i løbet af de næste par dage.
Søndag skal vi om og besøge en af mine arbejdskolleger, som for nyligt har købt en lejlighed i Port Pollenca ca. 8 km fra Alcudia. Han har inviteret os til grill og hygge på deres 110 m2 store tagterrasse, og lur mig om ikke der er en øl eller et godt glas Binissalem Mallorcinsk rødvin med i planen :-).
Med en brun farve på kroppen der allerede nærmer sig Lindt mælkechokolade og en kold dry Martini ved min side træder Oberst Jespersen af for nu og ønsker alle i Steenstrup bataljonen en dejlig aften. Har på fornemmelsen at den deling jeg har med hernede nok skal klare strabadserne og komme helskindet hjem om 10 dage.
For fanden nu bliver min drink varm igen….
Obersten
Hej derhjemme
Sidder her på balkonen og skriver til Jer på 2. dagen af vores ferie. Alt er som det skal være – men det var det bestemt ikke de første to dage. Det var ikke vejret den var gal med, men derimod værelset og en tunforgiftning!
Vi ankom ret sent kl. 23 til hotellet mandag aften og fik et værelse i stueetagen lige ud til de mindste børns legeplads og splash-pool. Det var ikke populært, især ikke når vi nu havde bedt om et værelse så højt oppe som muligt…så efter en hurtig klage fik vi værelse 4311 på øverste etage med udsigt over pool og et (med god vilje) lille kig til havet igennem lidt træer. Det betaler sig at klage!
Ved frokosten i hotellets pool-bar igår fik Anja så en salade nicoise, og efter ganske få minutter begyndte hun at få en kraftig allergisk reaktion og nældefeber. Vi så det lige lidt an, men det stod hurtigt klart at det blev værre, så vi strøg op på værelset med hjælp fra guide og livredder, for Anja besvimede nærmest på vej derop. Fik tilkaldt læge som gav hende en insprøjtning med cortizon og anti-histamin, og i løbet af et par timer blev en træt Anja sig selv igen. Puhaaaa…
Idag er livet så skønt igen må vi sige. Hotellet er super kvalitet og hjemsted for cykelhold og trekkingentusiaster om vinteren. Det har således spa, sauna, massagerum, fitness- og spinningrum, etc. Men det er et kæmpe charter-familiehotel af den vildeste slags, dvs. det er stort og der er mange småbørn. Heldigvis er der mange og store pools, og så er der hemmeligheden, som vi helst ikke taler om (vi skulle nødigt have at flere finder den…) nemlig en afsidesliggende og helt vidunderlig voksenlounge-pool med dobbelte romantiske kærlighedssolsofaer og en stor pool i et græsk look. Kun voksne har adgang og det er vidunderligt! Misforstå mig ikke, vi har også haft småbørn og har respekt for at de larmer og bruger plads, men altså den lounge-pool kommer til at redde os denne gang. Sender et billede senere. Må indrømme at vi savner lidt Ivory Playa, som vi plejer at bo på, men OK vi overlever :-).
Pigerne har idag fundet sammen med Julie på 13 år, hvis forældre er fra Nr. Sundby. Jeg har allerede haft held til at blære mig lidt overfor hendes far Kristian med Esbjergs åbningssejr mod Nordsjælland, men han er også glad for AaB slog jo FCK, så vi soler os bogstaveligt talt i begge at være favorit-dræbere :-).
Hov min drink bliver varm, mere Mallorca blog en anden dag.
Knus Jesper
Det kan godt være det hedder Fede Dorit i Ålsgårde. I Hørsholm hedder det Stærke Viola
Der er født en prins af Tårbæk, Møsser har fået en lille dreng 1 uge for tidligt pga svangerskabsforgiftning. Drengen vejer 2.830 g., højde må I vente med. Så der er barselsvisit i vente.
Kærlig hilsen Menne