Nyt job, sølvbryllup, gaver og dejligt samvær-

Idag er jeg den lykkeligste blandt mange. Sikke dog en forrygende vognmand. Han hjalp os med emballagen og tog den med igen!!!!

Finn greb omgående brugsanvisningen og begyndte at installere. Jeg puttede flasker ind.

Det har været en uvirkelig dag. I morges smugkiggede vi, for at se hvor mange er der! Hvem er der? Og så væltede der ind med mennesker. Jeg  siger jer, I har aldrig set sådan en æresport. Så mange blomster i vores hjem og den blev så smuk-

Det er svært med ord. Men jeg er glad for, I sluttede jer sammen med Nemetherne.

Og så har Alexandra fået job!!!!!

Jeg kan kun sige, jeg er en heldig kvinde..

Knus fra Menne

PS jeg mangler bare børnebørn.

Jeg kan ikke sidde stille i Falck, jeg får raget en masse opgaver til mig og rodet rundt i forretningen og så griber det om sig og vupti er der nu nyt job i vente igen 🙂

10. april bliver det officielt i Falck, at jeg får det globale HR ansvar og bliver højre hånd for vores nye direktør Jesper Lok og hans Executive team, der bestyrer 8 ud af de 11 mia.  vi omsætter for i Falck. Jesper har ansvaret for vores Emergency division, hvor vi har Ambulance og Brand både i Europa, Asien, USA, Latinamerika og Australien. Vi er fx 3. største ambulanceoperatør i USA og vi har 750.000 abonnenter i Sydamerika, der betaler for at ambulancen henter dem. I Sri Lanka har vi lige åbnet en privat lægeklinik, der fungerer som skadestue og apotek og ambulancekørsel på samme tid. Her tegner du bare abonnement via SMS.

Ja, Falck er meget mere end de fleste ved og jeg kommer nu til at få fingrene i den store globale forretning. Mit ansvar bliver at hjælpe Jesper med udvikling af organisationen, finde talenterne og sikre de rette teams. Derudover at være sparringspartner for hans direktørgruppe og assistent for Jesper selv. Jeg skal bl.a. stå for den årlige samling af 30-40 direktører fra hele verdenen. Jeg kommer til at rejse ud i verden, men vil fortsat bruge det meste af min tid i Danmark, hvor Executive team også sidder. Så nu er det tid til at få genopfrisket mine sprog og kaste mig selv ud i en kæmpestor udfordring.

Det er en hel unik og spændende mulighed for mig, som jeg vil glæde mig til at komme i gang med 🙂

Kære alle,
I lørdags d. 14. om aftenen begik jeg den alvorlige fejl at gå i seng før Mor. Resultatet var, at hun faldt på trappen for første gang siden september og en ekstra gang på kurven før jeg kom til.

Hun slog sin ryg og havde stærke smerter, som senere på Sydvestjysk Sygehus efter nøje undersøgelse blev diagnosticeret som fastlåste rygmuskler, men heldigvis ikke med brækkede elementer. Vi tog Falckbussen hjem med recepter på smertestillende og muskelafslappende præparater. Det har siden da været en udfordring for stakkels mor med smerter og mig med en velfortjent straf som “Butler Henry”!!

Mor har i dagene indtil nu torsdag d. 19. stort set intet kunnet på egen hånd, så velkommen til Plejehjemmet “Batteriet” med én patient og én plejer.

På trods af dårlige odds har vi tilsammen gået op og ned ad trappen hver dag, sovet godt, været i bad begge, skiftet sengetøj, vasket sengetøj – også efter gæster – gjort rent, lavet mad, købt ind (mens Mor hvilede sig) Mor har fået vasket hår ved Gabi mmm. Kors hvor har hun haft meget at se til førhen, men puh-ha hvor er hun krakilsk, når jeg skal lave hendes metier!

Mor er begyndt selv at kunne rejse sig fra sofaen og under min overvågning gå på toilettet, mens hendes balance er sat tilbage og har givet anledning til, at jeg har ansøgt Fanø Kommune om besøg hver time i de perioder i næste uge, hvor jeg nødvendigvis skal være i Esbjerg til retsmøde og indvielse af ny flyrute. Aftaler i denne uge har jeg kunnet aflyse.

Min handel af farm i Botswana er gået glat igennem , men desværre? vælter opgaverne ind og jeg afviser på stribe, bortset fra de ting, jeg kan klare herhjemmefra.

Vi er seje sammen, at I ved det og det bedste er at se, at Mor pludselig, medens jeg sidder ved computeren og holder emails fra dørene, står i køkkenet efter første egen movement fra sofaen til køkkenet og siger: Se det kunne jeg da godt.

KH

Far

(skrevet så vidt muligt i bedste James Ellroy stil)

Lørdag, dagen inden afgang. Vejrudsigten ser god ud. De 3 er begejstrede. “Far, vi har besluttet af køre Harry Potter maraton om aftenen dernede”. Smukt – passer fint med slap-af-hensigten. Deres rullekufferter er pakket på 5 min, indtil jeg gør opmærksom på de ting, de har glemt. Solbriller. Toilettaske. Underbukser. Badetøjet var ikke glemt. Pas – check. Credit cards – check. Solcreme, aftersun, kortspil. Ro på. Taxa, Vækkeuret til kl. 4.

Tidligt, men friske. Spænding, spørgsmål. “Hvornår går flyet, far”. “Hvordan checker vi ind, far”.  “Skal vi i lounge”. Jeg forsøger at holde hovedet koldt – det lader til at vi følger planen.

Air Atlantic flyet er nyt og standard charter. Kedelig forudbestilt mad, som ingen spiser på trods af prisen. Bøger, iPads, iPhones hjælper med de 5 timer turen tager. Pigernes ører beskyttes af indkøbte propper. Marie pudser næse i 20 minutter på vej ned for en sikkerheds skyld. Lufthul under indflyvningen. Jeg fortæller røverhistorier om langt værre turbulens, jeg har oplevet, for at berolige hende – og mig. De 3 har udsigt til alle hotellerne på vej ned. Vores pools – flere – blev spottet. Camille og Elliot nøj’er. Marie holder fast i mig og lytter. Touchdown. No sweat.

Privat transport til hotellet. Godt tænkt, Thomas. Overrasket. “Far, det er så typisk dig”. Turen fra lufthavnen er trist. Tørt landskab under ødelæggelse af bulldozere og turisthoteller. Vagterne ud af lufthavnen og ind til hotellet bærer guns. De 3 er lidt trykkede af indtrykkene. Hyatt skilt. Allé’en er omgivet af ørken og ufærdigt anlægsarbejde. Varm modtagelse på hotellet. “We’ll take your luggage, Sir”. “Here are your keys, Sir”. Manden med bagagen kører os ned til værelserne i en golfvogn. De 3 er solgt. Skønne værelser, skøn udsigt. Jeg er solgt.

Godt valg, Thomas. Vi når lige poolen inden aften. Drinks på Beach House. Fantastisk. Middag på buffet-restauranten – mexican night falder i god jord hos De 3. Et kort kik på regningen… Skulle have valgt halvpension.

De næste dage bliver hurtigt rutine: Op 8:30-9. Morgenmad ved buffeten. Pool – godt med solcreme. Bad. Frokost ved Beach House. Pool. Bad, varmere tøj. Drinks ved Beach House. Kortspil på værelset. Dinner. Harry Potter på værelset. Godnat. Vejret er godt uden at være hedt. Om eftermiddagene blæser det lidt op.  Soldnedgang betyder sweater på. Rutinen forplanter sig i alle. Tilfredshed. Smil. Hygge.

Kokken ved “ægge-stationen” charmerer os alle sammen. Omelet with everything bliver et ritual for Elliot og jeg. Pandekager og spejlæg til Camille og Marie. Han står der også ved aftensmaden. Vi prøver alle varianter af buffeten. De arabiske desserter bliver overraskende godt modtaget af De 3. Han ser kun sjældent sin familie – kone og barn. De bor langt væk. Eftertænksomhed hos os alle.

Onsdag er det diset og køligt.  Vi tager en vogn til Naama Bay. Naama Bay. TURISTFÆLDE. Vi er alle utrygge ved indsmiderne, der vil have os over til netop deres cafe, men lærer hurtigt at sige bestemt nej tak. Efter et par hundrede meter skifter det karakter til VESTLIG TURISTFÆLDE. Men Hard Rock cafe giver os ly og tryghed og god mad. Resten er Naama Bay er det samme. Kedeligt. Vognen henter os. Udflugt klaret, oplevelse registreret. Hyatt, home sweet home.

Torsdag – det store spring. Vi booker dykning til fredag formiddag. Spænding. Bekymring. “Hvad med mine ører, far”. Jeg skriver under på at vi alle er uden fysiske skavanker der forhindrer et dyk til 2 meters dybde. Sover uroligt.

Fredag. Intro-dyk i poolen. Camille er lige ved at springe fra. Jeg lover Marie at hun kun skal ligge i overfladen. Ned til den store flydende badebro iført våddragt og nerver. Camille nu meget bekymret. Elliot og Marie sammen, Camille og jeg. Vi gør håndtegn til instructor. OK. Op/ned. Indtrykkene vælter ind. Bobler, lyde under vandet. Nerver afløst af begejstring. Der er koraller og fisk overalt. Fokus på åndedrættet, mens de tropiske fisk vifter til os. Smil til fotografen! Wauw.

Fredag eftermiddag. Endelig tager pigerne mod til sig og begynder at tale med de to danske piger vi har delt svimming pool med hele ugen. Liva og Luca skal hjem i morgen. De udveksler kontaktinfo og hygger efter aftensmaden.

Lørdag. Skal vi allerede hjem i morgen? Vejret er perfekt nu. Sidste tur ved poolen. Sidste middag hos vores kok. Varmen i min lomme er mit credit card, der advarer mig om at check out er i morgen. Flammende varme. Fantastisk ferie. Vi smiler. “Det har været så skønt, far”. Jeg smiler.

Billeder på Flickr

Billeder fra vores scuba diving tur

Lille video

Efterskrift:
Turen til lufthavnen mindede os om at Sharm el Sheik ikke er noget charmerende sted. Jeg ved ikke om der bliver et gensyn. Flyturen går med “Hvid Jazz” – den sidste af Ellroys LA kvartet.

så starter Paul på mandag efter 3 ugers venten på tilladelsen. Istedet for 1måned har det taget 2. Alt er godt

Vi kan nu proklamere en nyhed, der vil ryste verden – eller i hvert fald tilfredsstille far/farfar/morfars fornemmelse for teknik. Vi har købt nyt fjernsyn – MPEG4 ready, wifi, hi five og alle mulige andre forkortelser 🙂 Da det nu var et stort tema til julefrokosten, synes jeg at jeg ville dele det med jer 🙂

Kh

2015 – here we come!

Tak også for en dejlig jul i 2014. Mange gode stunder, ikke mindst julefrokosten 2. juledag.

http://youtu.be/4quRbf0NKJA

Emma og Maries matematiklærer har sendt et lille klip fra julehygge i 6. klasserne.

Ja alle mine kære, så er mit stærkt forsinkede “barn” ES-Air blevet flyvende! Hjemmesiden er gjort offentlig, men mangler endnu booking-delen og andre småting. Men folk skal allerede nu vide, at “Esbjerg flyver”!
Se f. eks. denne flyer
Flyer A5 (startup) (3)
og besøg vor nye hjemmeside
www.es-air.dk.
KH
Far Anders

vil i være søde at kigge i skaber og skuffer? Den bliver 100 år i juni