Fra Nolans meget fine film “Interstellar”. Her opført i en kirke:

Ikke blot blomstrer lyngen i forhaven og vejret er varmt. Ryggen har det væsentligt bedre, og idag er det blevet til vask af trægulvet i hele stueetagen, indkøb og en 6km gåtur omkring Gentofte sø, med den sidste time af 7 timers P7 Mix maraton om Duran Duran i ørerne.

Livet er igen fantastisk at leve,  smerterne gået i glemmebogen og fokus rettet mod det dejlige danske forår. Endeligt kan man igen sige det, som Dan Turrell så smukt viste os med sit geniale sprog: Jeg holder af hverdagen 😃.

Kram til alle fra Oberst Jespersen der idag for alvor genindtræder i sit embede på Camp Mosegård.

Som det vil være de fleste bekendt, tilbringer vi en uge under sydens sol, mere præcist på Boa Vista – en af flere øer, som samlet udgør den lille republik Cap Verde. Bonusinfo: Cap Verde er en gammel portugisisk koloni, som i dag er en velfungerende selvstændig stat med omkring 0,5 mio. indbyggere ifølge landets egen hjemmeside. Det med velfungerende er måske en tilsnigelse, fattigdom er der i hvertfald en hel del af…

Men vi er “spærret inde” på et dejligt resort, hvor palmerne står tæt og drinksene flyder frit (nærmest bogstavelig talt i dette “all inclusive” koncept). Udenfor er der totalt goldt, så kontrasterne står knivskarpt. Vi trøster os med, at vi med denne ferie lægger penge i kassen, så de med tiden kan opnå en højere levestandard hernede. Tænk at en politolog kan falde så dybt som til at skrive sådan….

Nå, men betalt har vi da, så vi forsøger at få fuldt udbytte. Og det får vi. Masser af afslapning, solbadning og pool. Kombineret med fodbold på stranden (både undertegnede og Daniel, med det resultat at mine ben er helt færdige 🙂 )

Jeg prøver at uploade et par billeder.

Jeg havde egentlig sat mig for at skrive en blog hver dag i Jespers ånd, men desværre er wifi forholdene ikke til det. Der er ikke wifi på værelset, og det er jo en katastrofe, da det er der, jeg ellers nyder min dry martini. Så langt rækker all inclusive åbenbart ikke…

Men i baren sidder vi nu alle fire og skriver, og vi sender kærlige hilsener hjem.

Mandag er nok ingens favoritdag, men min startede godt i denne uge:

For et par uger siden fjernede min læge på min opfordring et modermærke. En histologisk undersøgelse viste senere, at det kunne være et malignt melanom. Jeg var på Herlev i dag for at få den endelige diagnose, og lægen kunne heldigvis fortælle at der ikke var noget ondartet. Han fjernede lidt mere væv for en sikkerheds skyld, og kunne dermed afslutte alle mine bekymringer.

Så jeg har lidt ekstra luft under vingerne i dag 🙂

Elliot har været syg de sidste par uger. Lægen bekræftede i dag, at han har mononukleose. Han har ikke længere feber, så det værste er nok overstået, men han skal tage det stille og roligt de næste par uger. Det er han heldigvis god til.

Kusiner og fætre kan selvfølgelig rammes, men i princippet er det kun Caroline, Albert og Simon som kan få alvorlige symptomer; – de yngre får en meget mild udgave af det, hvis de bliver smittet. I vil nok tro at de har halsbetændelse.

Vi voksne burde være immune.

Man kan lave gif-filer med “Lively” app’en på en iPhone 6S 🙂   (hvad er en gif?)

Kære familie

Med alle de medier der bruges idag, er det næsten som om Blog’en er blevet glemt, og Thomas har helt ret når han skriver, at der har været noget stille.

Jeg er om nogen skyldig i ikke at have brugt den til opdateringer på min ryg situation, og det er for dårligt, men bedre sent end aldrig, og her er lidt nyt:

Jeg er pillefri for første gang i 3 uger, og arbejder på 2. uge nu for fuld drøn hjemmefra. Ryggen har det godt, selvom den stadig klager ved fysiske aktiviteter udover øvelserne og de daglige gåture i mosen. Der er ikke uudholdelige smerter men blot træthed og irritation, som hurtigt sætter sig og fortæller, at nu skal jeg lige skifte stilling eller tage en slapper. Jeg er stærkt på vej tilbage, men samtidigt må jeg erkende, at det tager tid og vil påvirke mig meget i de kommende måneder både fysisk og psykisk, men det er OK, jeg er klar til det.

Rent fysiologisk havde jeg en stor diskusprolaps mellem 4. og 5. nederste lændehvirvel (L5), og den er ikke umiddelbart linket til min Scheuermann. Kuren er at smertelindre og holde sig i god form med ryggen, de nederste mavemuskler (korsettet – som de kalder det) og kroppen generelt, og det skulle jo nok kunne lade sig gøre :-). Der er efter en prolaps større risiko for gentagelse, men med min ryghistorik, så er der vist ikke sket det store skred her…og én ting er sikkert, jeg er motiveret for at lave alle de øvelser de giver mig!

Anja og pigerne har klaret sig uden den sædvanlige service fra undertegnede, og de har gjort alt, hvad de kunne for at hjælpe mig, så de er nogle skattebasser alle tre. Nu er der service på igen, blot er ambitionsniveauet skruet en tand ned for en stund…

Tak for alle de kærlige tanker, hilsner og “begivenhedsrige” besøg på hospitalet.

kh Jesper

Der har været stille på blog’en i et stykke tid. Det kan ikke skyldes, at der ikke sker noget – alene Jespers hospitalsbesøg med 2x besvimelse har sørget for rigelig “underholdning”…

Der sker ikke det store på Herredsvej ud over influenza hos både Camille og Elliot. Jeg håber, jeg slipper, men odds er ikke gode.

I sidste uge var jeg i Beijing. Her er et par stemningsbilleder: