Hej derhjemme

Måske er jeg ved at blive gammel…men for pokker 35 grader i skyggen er varmt, det er måske meget godt, at vi skal hjem imorgen tidlig, hjem til et mere moderat sommervejr i DK med hele 10 grader mindre, i hvert fald siger DMI, at det bliver 25 grader i Vangede, og det lyder himmelsk i mine øre lige nu, som jeg sidder i skyggen på altanen på Ivory med den trods alt skønne udsigt over Alcudia bugten.

Nå OK, nu skal man jo ikke have ondt af mig, jeg har som altid med denne blog en kold ting ved min side, lige nu en iskold Estrella Damm pilsner, der gør livet temmelig tåleligt, specielt set i lyset af, hvordan ferien er gået alt taget i betragtning, når man husker på, at jeg kom afsted med alle de knubs fra styrtet. Ligesom en forslået Vingegård ikke vinder Tour’en i år, så vandt jeg heller ikke det hele ved at tage med, f.eks. kunne jeg ikke komme hverken i pool’en eller i havet, og det er altså noget af en bet i det her vejr og med det lækre vand, som vi har her ved Playa de Muro.

Vi har fået slappet af, og der er “no regrets”, da slet ikke hvis man også ser på, at Anja og jeg fik slået de unge i bordtennis, ikke blot én men hele 3 gange, vi fik lært Zou’s kæreste Simon meget bedre at kende, og fik indviet ham i vores Mallorca boble med alt, hvad der dertil hører af spøjse traditioner og tvangshandlinger i løbet af dagen og de skønne varme aftener, som vi stort set aldrig oplever i Danmark.

Der er som nævnt i tidligere indlæg lidt mere ferie i vente til Anja, Zou og jeg i starten af september, det kan således være, at I kommer til at høre lidt mere til mig på Bloggen til den tid, men for nu bliver det tak for denne gang og på gensyn i sommer-Danmark.

Kærligst Obersten

Hej derhjemme

Så er det på søndag vi skal hjem, og som sædvanligt er det noget obersten glæder sig til, for efter 16 dage i sydens sol og med kun det ene formål at kede sig, så ser jeg frem til at komme hjem og få dagligdagen igang igen, den der gode hverdag, som jeg, ligesom Dan Tyrrell, holder af.

Temperaturen er også kommet op omkring de 35 grader nu, og da det er for varmt for mig, især når jeg ikke kan komme i vandet, og da Tour’en er afgjort og slutter på søndag, så er det bare med at komme hjem til Camp Mosegård, hvor græsset sikkert er gået amok med al den regn, og hvor fokus skal rettes tilbage mod arbejde og…den næste ferie, som venter lige om hjørnet. Ja, I læste rigtigt, vi skal jo ned i Søren og Birgittes hus i den første uge af september sammen med Flemming og Inge Marie og gense det elskede Provence Côte d’Azur med besøg i Callas, hos Anjas gamle værtsfamilie, osv.

Men er det så et endeligt farvel til Mallorca? Det er der ingen der ved, vi er trofaste folk, det bør ingen være i tvivl om, tænker jeg efter alle vores ture herned, og man skal jo aldrig brænde nogen broer eller lukke nogen døre, som ikke kan åbnes igen (?), men næste år ved vi ikke hvad byder på, hvilket jo egentligt også er lidt spændende ;-). Vi skal ikke til Mallorca næste år, så alt er i spil, ja OK, måske ikke Danmark, somrene er simpelthen for regnfulde og kolde synes vi, der er brug for sol og varme, men derudover er “all bets open”.

Vi vil gå til Alcudia havn og fornøje os med en paëlla og lidt kold hvidvin, mon ikke vi så kan få kigget på næste års feriedestination inden de sidste krampetrækninger imorgen her på Ivory.

Tak fordi I læste med, kæmpe kram.

Obersten

Hej derhjemme

Når vi vælger ferie på Mallorca på Ivory Playa er det som I ved for at komme ned i gear og ikke lave ret meget andet end at tage sol, hygge med venner, lave sport, få massage og finde gode restauranter med god rødvin. Det kan lyde kedeligt, men det er hele pointen, vi har jo set store dele af Mallorca, og for at komme ned i gear er det en god ting at lære sin krop den svære disciplin, som det er at kede sig. Der er jo fart nok på derhjemme, ikke en weekend ledig uden gæster og arrangementer, masser af arbejde og huslige pligter, praktiske ting der skal løses og så al den kommunikation på de sociale medier…

Jeg siger ikke på nogen måde, at dem der elsker at holde ferie med sightseeing, action og kulturelle elementer de fleste dage er forkert på den, som i overhovedet ikke, den model bruger vi jo selv, når vi er afsted med vennerne fra Herning, og det er i den grad berigende for sindet og en gave til vores individuelle kulturforståelse samt det rigtige at gøre, for at øge kendskabet til omverdenen omkring os og den historie, som har bragt os til der, hvor vi er idag, det er vigtigt!

Men hernede på Ivory Playa tvinger vi os selv ned i gear, og det kan kun lade sig gøre, fordi vi befinder os i et trygt og lidt kedeligt miljø, hvor vi har sat os i den situation, at vi følger en daglig, doven rytme. Den indeholder faste elementer som morgenmad og frokost på værelset, men også strand, sol, samtaler, bøger, Yatzy, drinks på altanen, falden i staver over havudsigt og stemmer fra poolen samt ikke mindst middagslur og muligheden for at sove længe om morgenen er grundsubstanser, der nok er simple men effektive.

Mellem Anja, børnene og jeg snakker vi tit om, hvorvidt det er ved at blive lidt kedeligt bare at tage her til Ivory og slet ikke foretage os noget, og spørgsmålet er, om vi stadig ville komme her, hvis ikke vores venner såsom Jesper Maigård og hans sønner samt dem fra Kolding var her. Svaret kan jeg ikke give Jer idag, men jeg tænker, at vi på et tidspunkt sadler om og finder andre måder at slappe af på, og det bliver jo nok også uden børn, da de selv finder deres egen vej med ferier, men for nu tror jeg, det stadig er vigtigt for os at forsøge at kede sig med jævne mellemrum, at give hjernen fri. Jeg tror ikke vi endnu har set konsekvenserne af, at det moderne menneske har et konstant bombardement af information, en konstant skulle tagen stilling til helt ligegyldige nyheder på sociale medier og det perfekte liv, som diverse influencere forsøger at videregive for virksomheder, der ser en marketingkanal og et større salg.

Det er måske også derfor Tour de France er så populær hos mig og mange andre, for hvad er mere “dejligt” kedsommeligt end de første mange timer af en etape indtil finalen de sidste 30-40 minutter, hvor alt springer i luften og bliver et kæmpe drama. Jeg elsker begge dele ligesom jeg elsker det kedelige ved ferier på Ivory Playa, hvor min kone sover så godt og længe, og hvor der tales, smiles og leges, og hvor det er helt OK at kede sig eller forsvinde i en bog for først at komme op til overfladen, når de dejligt lune aftener sætter ind med mere hygge, charme og tilmed lækkert hår.

Alt godt herfra og mange kram fra Ivory.

Obersten

Hej derhjemme

Så blev det tid til endnu en besked her fra feriedestination Mallorca og den lille familie, som blev én deltager rigere igår ved 1-tiden, hvor Zou’s kæreste Simon ankom og skal være her sammen med os den sidste uge. Super hyggeligt på mange måder, Zou er glad, det er dejligt at lære den unge mand bedre at kende, og de har fået deres egen lejlighed. Det betyder også, at jeg har fået min seng ved siden af Anja tilbage, hvilket er skønt for obersten, der hidtil har haft en hård men retfærdig tilværelse på en sofa i stuen. Ja OK, det kræver nok lidt mere forklaring, og det følgende skal ikke være et forsøg på at få medfølelse eller udtryk for selvmedlidenhed, for det er det værste jeg ved, nej det er blot en konstatering af tingenes tilstand, og de følger det har. Se på det ligesom Vingegård, han beder ikke om medlidenhed pga. hans styrt, men han kan jo ikke trylle, selvom han restituerer vældigt godt, ligesom mig…

Styrtet inden afgangen, de beskadigede ribben, det brækkede kraveben og den brækkede tommelfinger, har simpelthen gjort det umuligt for mig at sove på siden, hvilket for det første er virkeligt irriterende og for det andet, så betyder det, at når jeg endelig sover, så snorker jeg i en sådan grad, at hverken Zou eller Anja mente det var muligt at sove ved siden af mig! Det er jo fair nok tænker jeg, og så er en hård seng faktisk godt for ryggen. Nuvel det er faktisk gået meget godt, vi har alle sovet godt hver nat, og der er andre ting, der kræver flere watt end at sove, såsom f.eks. at tage et bad. Det lyder skørt, men forestil Jer at stå i badet med en pose over en brækket venstre tommelfinger, som ikke må få vand og en højre side, hvor du ikke må gøre for meget med det brækkede kraveben, og hvor hver eneste bevægelse udover at holde armen ind til kroppen er rimeligt smertefuldt. Det gør faktisk et helt almindeligt lille brusebad til en større bjergetape, hvor du skal bruge alle dine Watt og lidt mere til, men når du kommer over stregen og er blevet ren for solcreme og sved, ja så er det alle anstrengelser værd, også selvom du har mistet tid på de førende og ikke har udsigt til nogen gul trøje.

Udsigt til en stor varm gul sol er der jo altid hernede på Mallorca, og bare fordi man er forslået, skal der jo ikke laves om på ferierutiner med ture til stranden. Hertil har jeg købt mig en lille strandstol, da det er umuligt at komme op fra sandet, hvis jeg først er kommet ned at ligge. Med mine åbne sår på højre knæ og albue har lægerne også frarådet mig at bade i både pool og Middelhav af frygt for bakterier, jeg skulle jo nødigt ende som erhvervsmanden Jim Hagemann Snabe, der var ved at dø efter en svømmetur i Øresund, hvor han fik et sår på skinnebenet. Det er mega nederen at være på verdens 6. Bedste strand og ikke kunne bade i det lækre klare vand, som kan køle dig ned, men jeg har taget ja-hatten på og foretager nedkøling på alle mulige andre måder, som indimellem også kan inkludere en kold IPA, Intern Polar Afkøling.

I skal som sagt ikke have ondt af mig, vi nyder stadig livet hernede, og jeg trækker ligesom Vingegård ligeså mange Watt som altid og restituerer ganske hurtigt, men om det rækker til den samlede sejr i klassementet, det må tiden vise ;-).

Kram fra Ivory Playa

Sikke en dejlig dag vi har haft i dag sammen med familien Hansen i Holland. De tog os først ud på vandretur i Nationalpark Zuid-Kennermerland, som er en nationalpark med klitter og helt anderledes natur end man ellers regner med. Det var op og ned i klitter og bakker med træer som ved stranden i Blåvand og en stor sø i midten med strand og mulighed for at bade. Flere steder var der nogle, der lavede yoga og vi stødte på en hel gruppe mennesker, der lavede silent disco på kanten af søen med hørebøffer på og hvor de bare dansede rundt mellem hinanden 😄

Efter en frokost med de traditionelle pandekager med lækkert madfyld kørte vi til Zandvoort, som er Hollands svar på Vesterhavet. Her møder den hollandske kyst Nordsøen på den samme barske måde som på Fanø. Der var god vind og bølger, så der var hundredevis af kite-surfere i vandet. På selve stranden ved Zandvoort ligger der dobbeltrækker af små feriehuse, som er ejet af hollændere og tyskere og som hvert år bliver taget ned i vinterperioden og sat op igen til sommer. Det er lidt ligesom camping, for der er fælles toiletter og du er meget tæt med dine naboer. Et lidt spøjst fænomen og måske lidt synd for stranden, hvis du spørger mig. Langs hele stranden er der beach clubs og madvogne med de famøse Kibbelings og en slags rå sild som er meget populær hernede.

Det var en dejlig måde at slutte vores Hollandstur på. Her til eftermiddag har vi været i jacuzzien hjemme ved Dan og Jola og i aften er der barbecue med Hamburgers og så siger vi tak for denne gang til Holland 🇳🇱

Vi har forladt Lauwersoog og havde i går en skøn tur ned mod Dan og Jola, som vi nu bor hos. Vi kørte på det 32 km lange dige, der forbinder Noord-Holland med Friesenland. Det blev bygget i 1932 for at forbinde de to landområder, men også for at beskytte Holland mod Nordsøens indtog. Det er et meget fascinerende byggeri, hvor der i hver ende er en sluse til skibe. For enden af diget ligger Den Oever, en fiskerby. Det var ret sjovt igen at se ægte fiskerbåde med kæmpe net ligge i havnen, næsten som i gamle dage i Esbjerg 😊 Husene og gaderne var så utrolig fine og vi fandt selvfølgelig en lille butik med diverse kunsthåndværk og sjove ting fra havet, så endnu engang har Peter og jeg nye pynteting med hjem til pavillonen. Vi kan bare ikke lade være, det er så hyggeligt at kigge på ting, vi har fundet på vores rejser.

Efter dette hyggelige stop kørte vi videre til Alkmaar for at spise frokost på Abby’s restaurant, som jeg havde læst om. Et meget hyggeligt sted, der også var helt fyldt op. Her kan man bl.a. få carpaccio sandwich, det har jeg godt nok aldrig set før. Ærgerligvis regnede det en del, for ellers havde vi bagefter vandret lidt mere rundt i byen, den var simpelthen så hyggelig og charmerende. Kanaler over det hele og huse ligesom i Amsterdam. Det er jo altså bare noget af det bedste ved Holland.

Dernæst kørte vi videre til Dan og Jola. Dan er Peters bonusbror og de har fundet det skønneste lille enderækkehus med kanal rundt om. De har lavet det så skønt langs skråningen ned mod kanalen og et terrassestykke med jacuzzi, så det er virkelig livsnyderi på højt plan. Jola tog os til Haarlem i dag, som er hendes hjemby. De kalder Haarlem for lille Amsterdam og flere danskere tager nu hertil i stedet for Amsterdam, da der også er en af de bedste strande her (Zandvoort). Så da vi gik rundt i byen i dag, mødte vi en hel del danskere undervejs 😊 Vi fik naturligvis også shoppet her, men mest Peter, jeg gemmer pengene til Neumünster på turen hjem 😄 I morgen bliver en afslapningsdag og en tur ud i naturen, det bliver nu også dejligt.

Hej derhjemme

Det er næsten ligeså varmt som det plejer på Mallorca nu, vi var oppe at kysse 33 grader idag, så det var stranden der reddede os, som den har gjort så mange gange før, for her findes den svale vind og det lækre, helt rene og gennemsigtige vand, som sender os herned med jævne mellemrum for at slappe af og netop få den sol og de D-vitaminer, som vi har brug for. Ja OK, jeg er jo ikke i stand til at profitere af vandet denne gang, men det kan Anja og Zou, Jesper Maigård og alle de andre, i stedet bruger jeg andre midler til at svale mig. Jeg går stadig ture langs vandkanten og så har jeg købt mig en lille strandstol, hvor jeg kan slappe af i vinden uden at ribbenene tager livet af mig, som de har for vane at gøre i løbet af natten…

Derudover er der jo Corona, som kan svale én, det er jo nærmest ligesom at drikke vand, bare lidt bedre smag, og så tænker jeg naivt nok, at så får man da dækket noget af væskebehovet. Men der er jo også en anden Corona, som vi helst ikke snakker om, men som er begyndt at irritere os igen, både hernede på Mallorca og i Tour’en. Anja har måske nappet en mild form de sidste to dage, og det er jo ikke den form, man gerne vil være i, bare spørg Michael Mørkøv! Uheldigvis for ham kan han ikke tage en spontan hviledag, som Anja gjorde igår, hvor den stod på masser af søvn og lidt underholdning i form af den nye Frækkere end politiet tillader, Axel Foley. Mørkøv måtte stå af i Tour’en, men vi stod ikke af på filmen, som faktisk var ganske godkendt, og godt at se Eddie Murphy og hans medskuespillere tilbage i god form, og heldigvis er Anja også tilbage i sædvanlig god form idag.

I god form må man også sige, at Vingegård er, det var en magisk etape igår, der må give ham vinger fremdadrettet, og for mig, som trofast ser Tour’en de sidste to timer om eftermiddagen, er det aldeles gode nyheder. Jeg tror på en samlet sejr til Vingegård igen i år, for pokker det skal jeg, vi er jo soulmates nu, efter vores ensartede store styrt, og så håber jeg bare, at han ikke lægger sig forkert i feltet og får en slipstrøm af Corona lige i fjæset, det ville være virkeligt sørgeligt at udgå med netop Corona, for realiteterne er, at jeg hverken kan eller vil undgå at få den i fjæset, ja faktisk må jeg nok tage en ekstra Corona for “holdet”, ligeså snart jeg har skrevet denne blog færdig.

It’s a dirty job, but someone has got to do it!

Obersten

Jeg elsker sæler, der er så nuttede…. Måske fordi jeg er fra Esbjerg og vokset op med sæler. Men at være på et vaskeægte sælhospital i dag var godt nok spændende! De får sæler ind, der er blevet efterladt og sæler, der er kommet til skade eller er syge. De gennemgår tre faser: Fase 1 hvor sælerne er meget svage og er isoleret i små stille rum, hvor de bliver fodret med særlig føde og fra hånden. Hvor de kun ganske kort må komme i vandet for at spare på energien. Her kommer personalet i heldragt og mundbind for ikke at overføre smitte og der er medicinsk pleje af sælerne. Fase 2 hvor sælerne er raske, fedet lidt op og får lov at komme i vand. Her skal de øve sig på bevægelse og få mere energi. De får stadig døde fisk, men på bunden af vandet, så de får øvet sig i at hente fisk i vandet. Altsammen under observation af personalet. Og endelig fase 3 hvor sælerne blot bliver vejet en gang om ugen for at tjekke om de er klar til at blive lukket ud, de får levende fisk de selv skal fange og de er flere sammen i vandet. Man kan tydelig se forskel. I fase 1 ligger de bare helt stille og kigger op en gang imellem. I fase 2 bevæger de sig, men tydeligt med besvær og lav energi. I fase 3 var de sjove og legesyge og tumlede rundt i vandet. Meget fascinerende, se flere billeder og videoer på Facebook eller Instagram 😃

Derefter kørte vi tilbage til Lauwersoog, hvor vi bor, og spiste frokost på Waddengenot aan See – en restaurant der har specialiseret sig i Kibbeling, som er den hollandske udgave af Fish & Chips, bare meget bedre hvis du spørger mig. Mums det var lækkert! Her til eftermiddag slapper vi af med bøger og Tour de France, det skal der også være tid til 😊 I morgen går turen videre til Dan og Jola (Peters bonusbror), hvor vi bl.a. skal køre henover det 30 km dige, der blev bygget for at lukke Holland af for Nordsøen og forbinde Noord-Holland med Frisenlandet. Stay tuned! 😃

Efter en problemfri lang køretur i går, landede vi i går i Groningen, der ligger i Nordholland tæt ved den tyske grænse. Det er en universitetsby, hvor 1/4 af de ca. 200.000 indbyggere er studerende. Det mærkede vi tydeligt, idet der er unge mennesker og cykler over det hele og en rigtig hyggelig stemning. Der er restauranter, barer og caféer overalt på et ikke særligt stort område med kanaler og små veje over det hele. Far ville have elsket det ❤️

Til gengæld ville Marianne nok have nydt vores sightseeing i dag. Vi startede dagen med at se Groninger Museum udefra. Det er helt specielt bestående af fire vidt forskellige bygninger i skønne farver. Regnbuerne er overalt hernede, så der er virkelig statement med support til LBTQ miljøet.

Dernæst tøffede vi videre til Folkingestraat, der er en lille gade med diverse sjove butikker fyldt med kunsthåndværk og andre specialbutikker. Her hænger der blomster i afskårne mælkekartoner på væggene og farvede paraplyer henover gaden. På vej videre oplevede vi en af de små broer over kanalerne løfte sig for et passerende skib, det virker banalt, men det er altså fascinerende med sådanne mekanikker i de meget små kanaler 😊 Efter en hurtig frokost og en række vintagebutikker (ja, der var nærmest ikke andet, så de støtter også genbrug i stor stil), kørte vi lidt udenfor centrum til Rietdiephaven, der er det mest charmerende kanalområde med de skønneste farvede huse – wauw.

Nu er vi så landet i Lauwersoog, hvor vi har lejet et lækkert hus ud til vandet i et par dage. Her er virkelig dejligt, jeg sidder i solen og skriver dette indlæg i en liggestol og skal snart have fat i min bog ☀️

I aften skal vi hygge med god mad, vin, spil og fodboldkamp. Vi må jo støtte Holland, der er i semifinalen i aften. Det er tydeligt at mærke begejstringen hernede med oppyntning alle vegne og klargøring til fest. Tænk sig hvis de kommer i finalen, så skal vi da vist ud at danse med hollænderne på søndag. Prøv lige at søg på hollandske fodboldfans på YouTube og se, hvad de kan 😃

Ja, Holland kan virkelig noget og vi er ikke blevet skuffet.

Hej derhjemme

Det er jo så moderne at lave madblog derhjemme og lægge sine bedste opskrifter ud til fælles skue. Nogle gør det bare fordi de vil dele deres viden med verden, mens andre har fundet ud af, at man kan leve af det, hvis man lader reklamer være den del af det. Lad os slå fast med det samme, her på bloggen er der ingen reklamer, og jeg regner ikke med at skulle leve af det, men tænkte, at I skulle kende opskriften på den perfekte Mallorca ferie.

Det er naturligvis muligt, at I allerede kender alle ingredienser i denne ferie-ret, baseret på mange tidligere blog indlæg fra Ivory Playa, men jeg vil alligevel gøre et forsøg på at overraske med et par små hyggelige detaljer.

Langtidsstegt Ivory med rødstegte lår og brunt skind
Ingredienser til 3 personer:
– Ivory findes ofte tæt ved Playa de Muro, én af verdens 10 bedste strande
– 8 timers tilberedelsestid ved middelhøj varme
– Selvom Ivory’en skulle have nogle få steder med skrammer så er det OK, det har ingen betydning for rettens gode smag eller udseende
– Husk at skylle den godt inden den sættes over
– Giv kun retten små doser af høj varme ad gangen, ellers risikerer man at brænde den på og give den en grim skorpe
– Tilsæt lidt væde hele tiden, gerne en god hvidvin eller brug en spansk øl af en slags, det giver en god smag
– Smør jævnligt tilstrækkeligt olie på, det gør skindet mere brunt og lækkert
– Husk at lade retten hvile ca. 30 minutter når den har været i gang halvdelen af den angivne tilberedelsestid, men lad den ikke ligge for længe og sørg så for, at få den igang igen
– Retten kan sagtens klare at blive varmet op igen og igen, men frys den ikke ned
– Ivory’en skal gerne føles blød og lind når den er færdig, og man kan med fordel servere den sammen med en god gang blandede grøntsagshoveder fra forskellige steder i Jylland, det vil tilføre retten lidt ekstra krydderi og give den modspil.

Vi har det iøvrigt godt og nyder at slappe af, der er behov for det for alle deltagere på den ene eller den anden måde ;-).

God tirsdag derhjemme og kram fra

Obersten