Med mobilos i lommen er vi altid på og altid klar til at tage et billede, og det samme gælder for os hernede på Mallorca. Men det jeg vil sige er ikke så meget relateret til det faktum, at de unge konstant fotograferer sig selv og poster det på Insta eller på Snappen. Nej, jeg taler om det, som vores gamle ven Dan Turrell mente med at skrive Vangede Billeder, altså at man med ord kan beskrive et hood, et område, en by, et kvarter, eller hvorfor ikke som her sin feriedestination.

Egentligt er det jo det, jeg har prøvet at gøre i alle de år I har fået beretninger hernede fra, så mon ikke den gode Danny ville have været lidt glad, hvis han vidste, hvor meget inspiration han giver familien Steenstrup? Jeg er i hvertfald inspireret af ham og hans skrivemåde, den er levende og autentisk, præcis som jeg håber mine blogindlæg også er.

Idag har netop været en typisk Mallorca-dag med masser af S’er – sol og strand, sand og sololie, sjov og spas, skønne sild og en særlig strandtennis-succes. Sofie og undertegnede slog alletiders rekord da vi fik skudt 240 gange til hinanden uden at bolden røg i vandet eller i sandet. Det er muligt der er nogle i familien, som mener at have præsteret bedre, men det vil vi se, før vi tror det ;-).

Sejlene er nu sat til en fantastisk afslutning af dagen i aften, hvor vi skal på restaurant Mirador de la Victoria. Den ligger oppe i bjergene ved Pollenca bugten med udsigt højt over selve bugten og i første parket til en gudesmuk romantisk solnedgang. Det skal altsammen skylles ned med en AN/2 og et par billeder af hele molevitten, for når alt kommer til alt, så var det jo nok kun Dan Turrell, som kunne klare sig kun med ord, vi andre amatører er nødt til også at skyde et par billeder for at fange stemningen. Til gengæld garanterer jeg, at stemningen bliver god på Mirador, ellers får de unge mennesker sku’ lov til at løbe om kap ned ad bjerget, præcis som Danny boy selv gjorde ned ad Mosegårdsvej, når farmand blev sur eller lige skulle tjene en hurtig skilling i et væddemål med én af de andre fædre i ghetto’en…

På gensyn imorgen til flere billeder.

Godformiddag fra St Julian her på Malta.

Længere blog indlæg følger. Ville blot lade jer vide, at vi er vel landet og indlogeret med skøn udsigt til Middelhavet og casino på spidsen af molen! Ja, feriestilen er absolut lidt anderledes i år ….

Kan jo betyde mange ting, men i dette tilfælde handler det om, at komme i ferieform. Alt imens de tramper i pedalerne i Frankrig, og Fuglsang taber tid igen igen ved at sidde for langt tilbage (det fjols), så lader vi andre trampe rundt på øen under deres ferie, og glæder os over, at det ikke er os. Vi giver den gas på næsten alle andre parametre, og mens pigerne allerede har været i fitnessrummet og i spa, så laver jeg mest crossfit, og måske man skulle slå sig ned på den slags hjemme i Danmark. Der er jo allerede Crossfit Copenhagen, hvor de løfter bildæk og hænger i kæder og klatrer i reb, men mit koncept er lidt anderledes, for jeg bærer madvarer hjem fra supermarkedet, jeg bærer drikkevarer, håndklæder og luftmadrasser til og fra stranden, jeg ligger i akavede stillinger på stranden og ved poolen, og ikke mindst så kan man da håbe, at der også skal laves lagengymnastik…

Nok om fitness, for anden dag i træk har det været lidt skyet hernede i løbet af dagen, og med kun ca. 28 grader, så er det jo lidt koldt…i hvertfald hvis man sammenligner med det, som vi er vant til hernede. Hvad fanden er det med Mallorca i år tænker vi?
Vejret er anderledes, turistmængden er reduceret, man kan faktisk bestille et hotelværelse på Ivory Playa ugen inden man vil afsted, og Anja har nu banket mig 2 gange i bordtennis!! Intet er som det plejer, og derfor er der kun én ting at gøre, nemlig at komme i ferieform.

Vi starter i aften med en ekstra god flaske rødvin, så tager vi os en dejlig stor dessert, og til kaffen skal der muligvis slubres i en spansk Hierbas, hvorefter en fantastisk stor fadøl runder aftenen af til et spil Davoserjas. Resultatet er total afslapning, med sikkerhed for en ordentlig lur i solen på stranden imorgen, og kun én ting kan forhindre dette: Jesper Maigård.
Som sædvanligt er han en orkan af en talestrøm, og det er jo efterhånden en del af feriecharmen. Den mand ved bare utroligt meget om musik og er meget interesseret i alt om vores familie, så Emma er også blevet udspurgt grundigt på stranden og i spa, hvilket hun har klaret til UG med kryds og slange.

Ligesom i Touren vil de næste dage vise, hvorvidt jeg er i god (ferie)form, jeg satser i hvertfald på ikke at gøre som Fuglsang, jeg skal sku’ ikke ende bagerst, når sidevinden sætter ind og skiller fårene fra bukkene.

Kh Obersten

Den første uge er altid lidt af en lotteriseddel, for man skal jo lige finde sig til rette selvom det er ottende gang, vi er på Ivory Playa. Visse spørgsmål skal besvares, såsom hvem er her i år, som vi kender fra tidligere? Har hotellet lavet nogle nye tiltag? Er stranden stadig ligeså fin og lækker som den plejer at være?

Men ét af de vigtigste spørgsmål at besvare er altid, hvor skal vi spise om aftenen, og især nu da vi har to nye med, så har vi stor fokus på at få vist vores gæster de steder, hvor vi plejer at komme og føle os velkomne. Derfor har vi indtil nu allerede været på vores to favoritrestauranter, nemlig S’Albufera herude omkring hotellet og så den italienske Piero Rossi inde på molen i havnen. Maden har været fin, ejerne har genkendt os og givet Cava og forret på husets regning, så selvom der er gået to år, så er fam. Steenstrup stadig i høj kurs :-). Det samme kan man åbenbart ikke længere sige om Mallorca, og det kommer egentligt som en kæmpe overraskelse for os.

Der er markant færre turister hernede, og restauranterne klager over en så stor nedgang, at de har reduceret deres lukketid og frygter lidt for, hvad fremtiden bringer. Vi var noget chokerede over at se en nærmest tom restaurant Piero Rossi, byens bedste pizzasted og perfekt beliggenhed på molen. Ejeren sagde, at hoteller med all-inclusive til ingen penge (og med meget ringe mad) truer deres overlevelse, ligesom billigere destinationer som Kroation, Cypern, Grækenland, m.m. Tager deres del af turisterne, altså dem som ikke har mange penge. De andre med masser af midler rejser mere til Asien eller Nordamerika eller på oplevelsescruise.

For os betyder det ikke umiddelbart noget på kort sigt udover, at det er nemmere at få bord, taxa’er kommer hurtigt, og der er generelt færre mennesker og mindre støj. Men for øen er det et skidt tegn, og på sigt kan det også få betydning for os – hvem vil sidde på en halvtom restaurant eller bo på et halvtomt hotel? Går de gode restauranter pludselig på kompromis og satser på billigere løsninger, som vi ikke bryder os om? Slækker de på vedligehold? Hvilke turister vil komme i fremtiden?

Vi gjorde naturligvis, alt hvad vi kunne for at støtte de stakkels (men stadigt godt ved muffen) restauratører vi kender ved at give den endnu mere gas, end vi tidligere har gjort, men vi kan jo ikke redde Mallorcinerne, hvis de virkeligt har fået skruet prisen for højt op, eller hvis folk bare vil noget andet. Vi fortsætter i hvertfald med at nyde øen, dens strande og dens folk, men vi må se om forandring bliver nødvendigt også for os, bare de ikke stopper med at lave AN/2 :-).

Krammer fra Ivory Playa

Selvom vi også spiller Davoserjas hernede, så er det faktisk ikke derfor dagens blog starter med vores hyggelige lille kortspilsomkvæd. Nej det er fordi, man er jo omgivet af damer hernede og, fordi ferier på Mallorca med Camp Mosegård handler om damerne først og fremmest. De er bare mest synlige hernede, om det så er på stranden, på restauranten, ved poolen eller på værelset generelt. Nu kan det jo være, at det bare er mig, jeg er mand og ser vel mest damerne på stranden, især når det som Jesper Maigård siger: “Er utroligt populært med bikini’er uden overdel i år”. Det er så ikke lykkedes ham (endnu…) at få hverken Anja, Caro, Sofie eller Emma til at smide overdelen, men han arbejder på det, ligeså hårdt som han arbejder på konstant at fortælle Anja og jeg, hvor heldige vi er med vores piger, og i år har Emma allerede efter 1½ dag i hans selskab formået at få Jesper til at sige, hvor dejlig og køn en kusine Sofie dog har.

Jesper nyder virkeligt sine ferier og sine venner på Mallorca, og han er ikke ene om det. Det ligger måske bare til navnet Jesper, men jeg bliver simpelthen også bare glad i låget over at være afsted med 4 vidunderlige kvinder, til trods for, at de tager lang tid om at blive klar, til trods for, at de ikke kan slå deres far/onkel/mand i bordtennis, til trods for, at de ikke vil smide bikini-overdelen. Egentligt tror jeg, at det er forskelligt, hvad der hjælper folk med at komme ned i gear, men jeg har på fornemmelsen, at ikke blot pigerne men også Jake har det meget godt med, at Oberst Jespersen klarer ærterne med morgenmad og frokost, borddækning og opvask, kolde drikkevarer til strandtasken, m.m. Det er for pokker da ikke så svært, jeg er bare den type, som bedst kan lide det, når folk har det godt og hygger sig, og så giver de ½ timer med mad og oprydning et par gange om dagen rigtig god mening, især med en kold øl og Tour eller lidt godt musik i højttaleren.

Nogen vil sige, at jeg forkæler pigerne hernede, skal de ikke sættes lidt i arbejde? Men hvorfor det? Forklaring: Kort efter jeg havde mødt Anja sagde min svigerfar engang til mig, at jeg skulle passe på med at ville gøre det for godt for Anja, hun skulle jo nødigt blive alt for forkælet og dermed på sigt umulig og unødigt besværlig. Jeg er ikke sikker på, at jeg fattede hans ord dengang, men jeg fulgte mit hjerte og forkælede samt begærede hende uden filter dengang i de unge år, og sørme om ikke jeg også fortsat gør det 🙂
Når jeg kigger på Caro og Jake idag, så tror jeg ikke, at jeg behøver sige det samme til Jake, som Flemming sagde til mig, for ikke blot er han 23 år og dermed meget ældre, end da jeg mødte Anja, men han virker til at have styr på det med at være kærester, være moden, opføre sig pænt og samtidigt vise Caro en stor hengivenhed uden at det kammer over. Giver det mening? 

Nå men damerne er ved at være klar til drinks, så nu vil jeg lige lave nogle lækre ting med isklumper til nogle lækre damer og så håbe, at de ikke bliver alt for forkælede, inden vi igen sætter kursen mod Danmark om laaaaaaaaang tid. 

Kh Obersten

Klokken var 4 i morges da seks mand høj drog afsted fra Camp Mosegård. Trætte bevares men feriestemte og klar til det ukendte, som lå forude. Her snakker jeg naturligvis ikke om Ivory Playa, men om det faktum, at der var to nye soldater med i den bataljon, som Obersten tog med sig til Mallorca for at sikre sommerfreden.

Soldaternes Allerbedste Skybus fragtede os sikkert til sydens sol, og udenfor ventede som aftalt en militæreskorte kun til Camp Mosegård, så de præcis kl. 10.30 rullede op foran hotellet. Naturligvis var alt forberedt og som aftalt blev nøglerne til lejl. 414 lynhurtigt udleveret til obersten sammen med nøglerne til det lille men eksklusive studio 425, hvor den dansk-engelske konstellation skulle høre hjemme. Uden tøven fik alle mand badetøj på og strøg ned til poolbaren og en hurtig frokost, hvorefter stranden var næste stop.

Men bedst som man sidder der i baren og spiser, mødes man af en gammel kending: Såmænd ingen ringere end Hr. Christian Mou, som har sine to rekrutter Viktor og Frederik med på øvelse. Efter en lynende skarp analyse fandt Mou og obersten hurtigt ud af, at Hr. Mou kunne hjælpe obersten ud af suppedasen :-), som bestod i en frygtelig og potentielt farlig ikke-eksisterende lagerbeholdning af kolde 1664. De to indgik derfor en kortsigtet men lukrativ drinksaftale, hvori Mou ville bringe kolde 1664 til lejl. 414 mod til gengæld at få lov til at nyde udsigten på den fantastiske altan.

Hvor længe gælder aftalen så? Tja, Mou stikker hjem til DK imorgen allerede, så mens vi siger goddag til Ivory, er der andre som må sige farvel. 14 dage i 30 grader og høj sol kan være en udfordring, men her kommer man straks til at tænke på et gammelt ordsprog: It’s a dirty job but someone’s got to do it!

Nu får jeg besøg på altanen af hele bataljen, det er drinkstid!

Obersten

Svalerne kommer morgen og aften flyvende og drikker af poolen. En var ved at falde ned. Robotten kører hver dag og renser vandet. Det er meget klart uden snavs.

Knus

Volterra

Idag har vi været i en 3000 år gammel by på toppen af et mindre bjerg bygget af etruskerne. Indbygger antal dengang 5000 med forsvar mur rundt. 300 år f.K. erobres den af romerne, på et tidspunkt boede der. 25.000.

Byen er kendt for sit alabast arbejde i alle mulige former. Overdådige lamper, løver til skønne halskæder. Selv om jeg kom med adskillige hints lykkedes det ikke. Jeg må leve uden.

Men allerdejligst er der på terrassen med en dejlig svalende brise.

Knus herfra

Toscana

Så har vi fundet os tilrette.

Fundet supermarked med lækkert kød, pølser og pst. De har sørme også vin fra Montepolociano.

Huset er et dejligt 21/5 , med 3 soveværelset, 2 badeværelser og e5 mandetoilet med udsigt til en olivenlund. 2 fra 21/5 kommer onsdag sammen med poolmanden.

Terrassen har den dejligste udsigt.

Vi overlever!!!

Knus fra menne

https://www.google.dk/search?q=laure+briard&ie=UTF-8&oe=UTF-8&hl=da-dk&client=safari#mie=e,,laure%20briard%20cravado,H4sIAAAAAAAAAONgFuLVT9c3NEwyjy-vTDErUoJw08wMjQyLjY21BH1LizOTHYtKMotLQvKD8_PSF7GK5CSWFqUqJBVlJhalKCQXJZYlpuQDAPVjVUFKAAAA