Vi er hos Britt og Casper, Camilles bedste veninde Lauras forældre, i Oak Park vest for LA. Her er utrolig dejligt. De bor i et stort hus her i Oak Park – og har en skøn pool i baghaven. Paradis… Vi vil også flytte herover.

Det har Obersten, altså på skuldrene, for solen var hård idag…

Så er Camp Mosegård tilbage i fin form på Mallorca, og vi vil forsøge at terrorisere Jer i 14 dage med nyt om stort og småt fra Balearerne.

Vi har fået lejlighed på 4. sal helt som lovet af hotellet, og de havde sat en stor “velkommen tilbage” skål med goodies på køkkenbordet. Helt præcist har vi fået nr. 413 med hav- og pooludsigt, og selvom de tre piger ikke mener udsigten er helt så god som sidste år, så er Obersten rigtigt godt tilfreds. Der er nemlig skygge på det meste af balkonen hele dagen, så alt i alt perfekt for rejseholdet og især en gammel mand og hans morgen-, middag- og aftenritualer med bøger, Tour de France i skyggen og drink(s) sammen med min ven Bloggen.

Er alt så ved det gamle? Jep, det må man i høj grad sige. Vi har allerede mødt nogle af de gode samtalepartnere fra nogle af de forrige år, og så kan man sige, at det er sygt eller rystende eller fedt, men det er søde mennesker, og hvor godt folk er kommer godt folk til som de siger i Lady og Vagabonden (tror jeg nok, her kan jeg måske få hjælp af Emilie og Amalie?).

Vejret er perfekt med 32 grader og kun få skyer om dagen og omkring 21 grader om natten, lige koldt nok til, at vi ikke behøver ligge med aircon, og derfor fik alle yndige damer sovet lidt længe her til morgen mens obersten gik til supermarkedet via stranden og handlede, hvad der skulle bruges til morgenmad og frokost. Jeg kan sige, at vandet i Alcudia bugten er helt klart og lækkert, så stranden kalder nok allerede imorgen.

Nu sidder den gamle mand og havet så her på balkonen på Ivory Playa, i det far/farfar Anders nok ville kalde stjernestunden, og skriver til Jer derhjemme, som om det var en rejseberetning fra en anden verden…altså jeg mener Menne og Finn har deres magiske unikke Grønland, og Thomas er “over there” i Californien, hvor de får én på opleveren, så hvad fanden har jeg egentligt at komme med her fra turistfælden Alcudia?

Se det er jo det, vi prøver at fortælle Jer, nemlig at hverdagen på Camp Mosegård (hvor meget vi end holder af den, kære Dan Turrell) indeholder så meget arbejde og udfordring, at vi er i underskud med alt det kroppen har brug for, altså afslapning, sol og udetimer, samvær og forkælelse.

Helt uden udfordring er ferien jo ikke, for hvor skal vi spise i aften?

Kh

Oberst Jespersen

Yosemite

Alt vel i Californien. Vi ankom tirsdag sidst på eftermiddagen efter en skøn tur på business class (SAS havde opgraderet os gratis!). I går var vi rundt i SF. Det var en kold og tåget dag.

Generalstaben på Camp Mosegård vil lige informere om nyligt uddelte fortjenstmedaljer.

Om Caro – Se link:

http://www.gbk.dk/2016/06/10/aarets-u19-pokal-gives-til-caroline/

Om Sofie og to kusine-sergenter Marie og Camille:

Sofie og Marie bestod audition her til aften til LG Gymstars elitetruppen og er nu fuldgyldige medlemmer. Dette blot dagen efter de som aspiranter til Gymstars truppen vandt bronze i Oslo til det store internationale stævne Gymstars for Life.

Camille dansede sig under audition flot og uventet ind på aspirant holdet hos LG.

Tillykke til de unge damer, og så er det ellers tilbage til det hårde arbejde ladies.

Obersten

Denne gang fra dejlige Provence – vores årlige golftur med Søren Jakobsen, Christian Mou og Søren Dresing.

Hej derhjemme.

Efter et par dage i Paris er man altid klar til at flytte herned permanent og overgive sig til fanske fristelser som flûtes, cafe creme og Côte du Rhone. Vi genser alle de gamle steder, hvor Anja og jeg var unge og forelskede, og hvor mor og far eller Aase og Flemming havde os med, og det virker som om, vi aldrig kan få nok af romantikken og kærligheden, arkitekturen og storheden.

Men der er ugler i mosen, og det er måske bare, fordi vi Anja og jeg er ved at blive gamle, eller fordi det er søndag før 2.pinsedag, hvor franskmænd og turister i massevis vil det samme som os, men hold nu op, hvor er der mange mennesker i midtbyen og ved de store seværdigheder. Det er faktisk ikke rart at være der længere, for køer, lommetyve, romaer og plat turistøkonomi dominerer i en grad, så vi automatisk søger væk og ud til roligere kvarterer, hvor vi kan få en hyggelig og fredsommelig frokost samt en god lang spadseretur med indlagte kulturelle og historiske højdepunkter fra oberstens aldrende ekspert-sortiment.

Det er til gengæld så også fantastisk dejligt at nyde netop de roligere dele af Paris sammen med to store piger, der taler fransk, omend stadig lidt vakkelvornt, og som de franske drenge og mænd konstant drejer hovedet af led for at beundre og belure. Oppe på place de Tertre fik vi en kold drink på “Au Cadet de Cascogne”, restauranten hvor jeg friede til Anja for 23 år siden, og portrætmalerne vimsede om pigerne, som de synes var “si belles”.

Både Anja og pigerne er faldet for kvarteret herude ved hotellet tæt på Tour Montparnasse med masser af caféer, butikker og et happy hour koncept, som vi naturligvis udnytter uden skrupler. Bevares ikke alle cafébesøg (og dem har der været en del af…) har været udendørs som håbet, men vi har ikke haft en dråbe regn siden ankomsten fredag først på aftenen.

Faktisk er der happy hour nu, så jeg gør som mandlerne og smutter, så vi kan få sagt ordentligt farvel til en elsket ven – Paris je t’aime 😘.

Obersten

Skolen og Cirkus Baldoni havde arrangeret et projekt, hvor klassen kunne prøve at være med i en cirkusforestilling.

https://www.youtube.com/watch?v=MXM8fhib2FI