Så kan vi byde velkommen til Camp Mosegårds blog fra Fuerteventura, de Kanariske øer.
Det er måske ikke alle der ved, at vi er afsted, men vi tog en hurtig beslutning, efter at Anja havde fået klemt hovedet mellem en bil og en bildør med en hjernerystelse til følge og nogle nakkesmerter, som forhåbentligt bare skal masseres væk. Heldigvis var der stadig plads på et fly og et hotel hos Apollo Rejser til Suite Hotel Atlantis Fuerteventura Resort, et 4-stjernet “in the fucking middle of nowhere” hotel ved Corralejo på den totalt golde ø med tusindvis af gale tyske og danske cykelturister. Apollo kørte os sågar i taxa til hotellet fra lufthavnen, måske vidste de, at vi var stamgæster på Mallorca og bare ville sikre sig, at vi blev godt behandlet, tænk hvis de kunne få nye stamgæster?
Danskerne og tyskerne cykler som sagt hernede, de er mildt sagt fitness-elskere, men englænderne kan man regne med, for de vil bare gerne have lov at blive sindsygt røde i solen og have deres all-inclusive med alle de bajere og GT’ere, som barpersonalet kan nå at servere. Hvis vi kan finde os selv ét eller andet sted midt imellem, så er vi glade, men denne ferie handler bare om, at Anja skal have ro, få svimmelhed og nakkesmerter væk og komme tilbage i fin form. Kan vi så få lidt sol med i pakken, så er det jo ikke dårligt, og vi har haft 27 grader idag, ikke en sky på himlen, det er lige til at holde ud, og vi er ikke blevet røde rejer som englænderne, til gengæld tyder det på, at vi kommer hjem med en dejlig tan :-).
Uden at sige for meget, så er det faktisk lidt at et feltlazaret vi har hernede, for udover Anja, så kæmper Sofie stadig med sin forstuvede fod fra et forkert trin på en trappe på NAG, og idag gik det så galt for obersten under en ellers succesrig strandvolley-match med en masse skøre englændere og tyskere. Ét forkert trin og så forstuvede han storetåen men spillede naturligvis videre og sikrede en sød sejr, som måske nok kommer til at føles lidt hård i nat og de næste par dage, men ikke noget et par GT’ere ikke kan tage…
Nu er vi jo ikke konkurrencemennesker som sådan…eller jeg mener måske lidt (!), så Sofie og jeg stillede naturligvis op i bordtennis tidligere på dagen mod 12 andre grandvoksne mænd med selvtilliden i behold. Hvem stod overfor hinanden i finalen? Far og datter :-). Stærkt af Sofie at gå i finalen med en forstuvet fod…
Resortet hernede er OK, men ikke som vi kender det fra vores elskede Ivory Playa på Mallorca. Det her er all-inclusive med 4 restauranter, så der er nok at tage af, men måske har vi bare høje standarder hjemmefra, eller også er englændere og tyskere totalt ligeglade med madens kvalitet. Nuvel, vi overlever, og det er jo ikke Marokko og dårlig mave…
Vi har været tro mod familien Steenstrups spille-gen og købt raflebægere og spillekort hernede, for nok er vi alle sårede og skal restituere, men spilles det skal der, og jeg skal nok holde Jer underrettede om, hvem der er ovenpå.
Obersten i ukendt land
