Gode venner i Kalkan

Så bliver blog’en spam’et fra Kalkan 🙂

Gode venner i Kalkan: Dykkermaske (Amalie svømmer som en delfin når hun får maske på, nu uden vinger eller andre former for hjælpemidler, faktisk vil hun helst ligge i vandet hele dagen)(+ de er rare at have når man snorkler i Middelhavet); Bob og hele hans slæng inkl familie (lokal rest. og kiosk); Ali (venlig taxa mand, der ikke forstår et kuk engelsk, og som ik helt kan forstå hvor Babapapa og Mama er blevet af); Ibor (egentligt Ibraham – hårdtarbejdende ung gut der kan hjælpe med husets fejl og mangler. Vi har ikke fundet så mange af dem endnu. Serverer også på en af de mest tjekkede tagrestauranter i Kalkan); han er i øvrigt søn af poolmanden, som dukker op og renser pool og poolområde hver morgen. Som heller ikke taler engelsk, men blev meget glad og fortalte ivrigt når far og Casper spurgte om noget vedr området; Aymin (sød multibutiksdame i Kalkan, som har lært Mali mavedans. Ja, det var ret fantastisk hyggeligt at se hende vippe hofter i klingeoutfit, video må følge)

image

Og nå ja, så er der lige alle de venlige dudes i Mahal beach club. I dag blev Mali især knyttet til én af dem, efter han kørte al sin charme ind over det lille pigevæsen 🙂

Ikke nok med at Albert synes Mahal beach club er et James Bond sted; så grinede vi lidt ekstra her til formiddag da vi spiste brunch dernede. For minsandten om ikke “M”, (i form af en vaskeægte Judi Dench kopi), viser sig at være en af de bærende kræfter på hotelsiden. Albert kunne næsten ikke styre sit udtryk da hun kom og spurgte ham om han var tilfreds med sin morgenmad 🙂 Ja; vi kan godt lide James Bond film hjemme hos os 😉

Historiske Kalkan

image

Mahaba! Kalkan City view enclosed. Man forstår hvorfor det kaldes den turkise kyststrækning.

Har fordybet mig i oldtidshistorierne hernedefra…. Området er smækfyldt med ruiner fra antikken. Vi fik fornemmelsen af de mange interressante steder, da vi passerede resterne af et amfiteater på vej til Patara Beach i torsdags. Patara stranden er fredet naturområde, som man betaler for at besøge. Der er et rigt dyreliv, som vi desværre ikke fik færten af. Havskildpadderne kommer jo om natten, og deres lizards og fugle div blev formentligt skræmt væk af de mange mennesker der hoppede ivrigt i bølgerne. Esen floden støder til Middelhavet her. Amfiteatret kan have tilhørt Alexander den store, som i 333 indtog flere af byerne hernede. Bl.a Pinara & Xanthus, som stadigt er bynavne på kortet at finde. I 197 kom området under syrisk kongerige imens det 500 f.kr. hørte under det persiske rige. Det har også været byzantinsk samt græsk-romersk….. I 1424 hørte området under Ottoman riget. Der er fundet rester efter både templer, roman bath’s, og endda kristne kirker. Hvilket er en pudsig kontrast til det muslimsk religiøse dagligdagsbillede i dag. Floder og vand springer frem i bjergområderne, og der er tilsyneladende nogle spændende kildelandskaber, som jeg er lidt ærgelig over ikke at besøge.
Så i stedet guffer jeg historierne fra en solstol…..Måske nogen har hørt om LOVE OF CAUNOS? Sagnet om en fortvivlet forelsket tvillingekongedatter, der springer ud fra en klippe, hvorefter Guderne forbarmer sig, og forvandler hende til en bæk. Åbenbart et udtryk man hægter på ulykkelige kærlighedshistorier i dag.

Varme er dejligt, men det kunne være fantastisk at besøge området en dag hvor der ikke er så lunt. Så man kan udforske bjergturene, ruinerne m.m. Det er ganske enkelt for varmt til større udflugter. Termometeret i morgen lover 36 grader….mon ik vi holder os til pool og overdækket terrasse…..

Kram!!

USA del 4

Hej derhjemme og Jer i Kalkan.

Klokken er 7 morgen her i Oakhurst lige syd for Yosemite Natl. Park, og idag går turen tilbage til San Francisco, hvor vi har to dage inden hjemrejsen. Imorgen har vi en VIP rundvisning og smagning hos vinmager Seghesio i Sonoma County, som vi glæder os meget til, men ellers står den på et sidste gensyn med San Francisco.

Vi har haft helt utrolige dage siden sidste blog. Trylleshowet “Illusions” med tyske Jan Rouvin var verdensklasse, selvom det foregik på ét af de gamle afdankede hoteller i Vegas, men det var faktisk sjovt også at se, hvad der sker når hoteller i Vegas bliver slidt, får ringere klientel og så går ned ad bakke uden vedligehold og ender med at blive revet ned, hvilket helt sikkert også sker med Riviera inden alt for længe.

Helikopterturen ud til Grand Canyon koster en million, milliard og er ret beset urimelig og ufattelig dyr, men den var intet mindre end helt utrolig og fantastisk – en “Once in a life time experience”. Mere herom når vi kan vise Jer billeder og video derfra.

Mandag aften tog vi en Strip-tur, hvor vi fik set mange af de store interessante og imposante hoteller langs denne extravagante og ufattelige hovedgade i byen, hvor kasinoerne spreder mani, glæde og stor ulykke blandt tusindvis af mennesker hver dag. Nu skulle vi jo ikke på kasino, så vi var bare glade for at se Bellagio og dets store springvand, Ceasars Palace, Venetian, m.m.

Tirsdag tog vi afsked med Vegas og kørte gennem den imponerende flotte og lidt skræmmende Death Valley med 46 graders varme. Vi måtte som så mange andre slukke for air condition for at undgå overophedning af bilen på vej op ad de lange bjergstræk ud- og gennem dalen. Naturen herovre er bare så STOR og imponerende, og det var da også et flot skisportssted vi overnattede på igår i Mammoth Lakes, inden vi fortsatte vores Odyssé gennem Yosemite Natl. Park igår.

I har sikkert hørt om skovbrandene herovre, og vi var faktisk heldige overhovedet at kunne køre igennem Yosemite og ind i dalen. Der var ekstremt røgfyldt stadigt mange steder, så sigtbarheden var ofte dårlig, men vi fik masser af store kig til parkens forjættende natur og de kræfter, som er på spil, når lyn møder tør skov og sætter en næsten ustoppelig proces igang. Yosemite kan ikke forklares med billeder, den skal opleves!

Denne ferie lakker mod enden, men det har været en utrolig rejse for os, hvor vi har fået alle de oplevelser og al den luksus vi kunne ønske os og mere til. Vi glæder os til at dele billeder og videoer med Jer :-).

Fortsat god ferie til de Tyrkiske badegæster og store knus herfra.

Jesper

Kalkan

image

Kalkan : middelhav (ikke ægeriske), bourgonvillaer en masse (se foto), Hawaii blomster, palmer, pool, mojitos div slags (ingefær nu min favorit, gin tonic = mors og fars favorit uændret for varme lande ferier), bjerge, rå veje, skør trafik (ikke mange biler på vores bjergside dog), krydret mad, sødmefyldt frugt, limetræer, figentræer, oliventræer, venlige mennesker, gæstfrihed, god service, britiske turister, gode lædervarer, pida, mezes, lira, hvid arkitektur (som henleder en lille tanke til Corbusier pavillonen i Barcelona…med etager og terrasser på), Beach clubs & terrasserestauranter (steder som i James Bond film som Albert siger – mest vores egen lokale Beach club :-): www.villamahal.com, enorme bøf tomater, mystisk mælk, varme!, tropenætter, moskéer (aftenbøn i højtalere brøler i Kalkan centrum), æblete, børn der er længe oppe (inkl vores egne), twinkle light nights……

Alt og intet om Steenstrup familien