Fik I egentligt guldkornene fra Caros dag?

Mali i kirken:

“Skal de sige ja til Christiansdammen?”

“Er drengene med de røde sløjfer i halsen så prinserne?” (Om konfirmanderne, efter at have konstateret at alle pigerne måtte være prinsesser….

“Jeg vil også op og spise” – forklaring til hvorfor I fandt Amalie i hælene på Daniel til Nadver…. Jeg kunne simpelthen hverken nå eller overskue at forklare hende hvad det helt nøjagtigt betød. Hvilket gav et lidt pudsigt resultat i ansigtsudtrykket, da præsten sagde at det var Jesu Kristi legeme.

Æg

Heldigvis havde mor rigeligt med æg til at lyksaliggøre mig (og jer) med 5 skønne børn. Nu har hun fået et mere i Yatzy (3 nederlag i rap) på denne skønne forårsfredag.
Livet er da bare dejligt æggesandt?
Hanen i Gården

Finns mor

Finns mor døde i går med hele familien omkring sig, stille og ikke med mange smerter.

Alexandras forsikring dækker en returbillet, så hun har valgt at komme hjem på en kort visit.

Knus fra Menne

Bededagsferie

Sikke en dejlig forlænget weekend. Stille og rolig torsdag aften med farmor og farfar da jeg kom hjem fra Beijing. Martinien var lige hvad jeg havde brug for – næsten ingen jetlag siden!

Fantastisk konfirmationsfest for Caroline fredag. Det er længe siden jeg har hygget mig så meget.

Lørdag tog børnene og jeg til Hotel Legoland, hvor vi boede til søndag. Det er en god måde at gøre Legoland. Børnene var ekstra søde og gode til at finde løsninger, når alle ikke var med på alle forlystelserne. Så bliver det ikke nemmere og sjovere. Det er en dyr fornøjelse, men det er godt. Minibyen kan stadig begejstre både store og små.

Moonshine

… er navnet på Maries band. Her er de til Gentofte mesterskabet. Blandt dommerne var bl.a. Thomas Ring – kendt fra X-Factor 🙂

http://www.youtube.com/watch?v=-Roifc_t3nQ

Paris calling

Nogle gange er det jo lidt ærgeligt, at det ikke er nemmere at rykke telt pæle op og flytte…..har lige sagt nej tak til et ret labert job tilbud i Paris for et worldwide brand. Det er muligt jeg kommer til at sukke lidt i aften og et par dage fremover. Forårshilsener fra eventyrprinsessen der gik i dvale med en dejlig familie i Ålsgårde (^_^)

Alt og intet om Steenstrup familien