https://youtu.be/zIbMguc6578

10 grader i Gentofte kl. 18:30 d. 17. december… Jeg har fundet shorts frem.

Så skal Finn og jeg besøge det jyske. Vi tager afsted fredag formiddag med kurs mod Krik til behagelig samvær med Inger og Peter. I løbet af lørdagen støder Jenses inger til os.

Mandag går turen til Den gamle by i Aarhus med ophold på Lille Provence – en oase midt i byen. Mandag aften spiser vi hos Finns søster og svoger.

Tirsdag tager vi hjem, idet vi skal besøge den gamle synagoge i Krystalgade med efterfølgende kosher middag.

Der sker lidt her i Hørshol,m

Knus fra Menne

blot til alm. OBS: I følge SAS har jeg fløjet 15 gange rundt om jorden med dem…

https://www.dr.dk/tv/se/indefra-med-anders-agger-3-saeson-2015/indefra-med-anders-agger-2-10-2

Hvis I er interesserede i at møde et par af topcheferne fra NN. Mads er en af mine personlige helte – han er meget, meget dygtig.

her sidder vi  i Birgitte og Karls vidunderlige sommerhus og nyder tilværelsen.

vi kørte til Nyborg slot hvor DR. Margrethe holdt danehof og snød den danske adel. Hun fik sin søn ind som arving til også Danmark (foruden Norge). Der lagde hun grunden til Kalmarunione

I morgen går turen til Fredericia til den gamle fæstning  og volde.

i over morgen til Åbenrå og Tønder. Vi vender hjem igen fredag.

knus fra Menne

Lidt godt nyt skal I også have. Guldknappen gik til Ganni i år:

http://www.altfordamerne.dk/guldknap/guldknap-artikler/ganni-modtager-guldknappen-2015/

Modeugen i KBH gik også godt. Bl.a. prinsesse Marie kastede glans over vores show, vi har fået medvind fra modekongen O’Shea fra MyTheresa, samt ikke mindst positive ord fra Berlingskes Sarah Skarum. Hun er en svær modeanmelder at gøre tilfreds, så det bragte smilet frem på min mund, at læse om vores kollektion i positiv karma fra hendes øjemed. Det er jo trods alt rart at alle de mange arb nattestunder ender i produkter der glæder derude.

Flere knus fra / M

Kære Alle

Rita er i denne uge blevet akut indlagt efter at have været sløj igennem længere tid. Det lægen troede var “sten i øret” virus, viser sig at være en tumor i hjernen. Rita skeler, får epileptiske anfald og har hjerteflimmer. Så det er mildest talt noget skidt. Vi kan godt føre samtaler med hende, men hun er forståeligt nok fjern og hendes hukommelse fungerer ikke så godt. Casper og Troels har været en del på Hillerød, hvor de har stået Claus bi under læge samtaler for at der var flere ører tilstede.

I morgen skal Rita have en større scanning, så man kan konstatere hvor tumoren har dannet sig fra. Rita har overlevet både bryst- og lunge kræft, så vi forsøger at være optimistiske. Men uanset, så bliver det en hård omgang.

Bare så I ved besked.

Knus M

Jeg har fået nyt job. I forbindelse med en større intern re-organisering af forskningen i NN, blev mit område integreret ind i et søsterområde. Jeg skal nu tilbage til mine rødder og være projektleder, hvilket er noget der har ligget i mine overvejelser i et stykke tid. Dermed er det slut med at have en linjeorganisation, hvilket nok også betyder jeg må sige farvel til min elskede bil, men det er nu kun en lille ting i forhold til et bedre jobindhold.

Projektlederstillingen er i forskningen, så jeg vil fortsat have min dagligdag i Måløv, men nu med et mere spændende job 🙂

Thomas

Jeg skal love for, at det blev en begivenhedsrig sidste uge og blog på Mallorca denne gang. Vi skal hjem imorgen, men hvem skulle have troet, at vi ville være mere end lykkelige over blot at være i live!? Man ser faktisk anderledes på livet i dagene efter en grim ulykke, som den vi blev udsat for i onsdags med parasailing.

Vi er ellers typisk ikke ude på de vilde ekstreme oplevelsesture, vi synes det er for farligt, og da slet ikke med børnene. Men denne gang skulle det altså være, det så så flot ud, når faldskærmene sejlede forbi vores vinduer, og Emma og Ida havde jo også lige prøvet det, så hvorfor ikke? Men skæbnen var hård ved os. Med alle 4 på båden og sat fast på faldskærmen flyver vi stille afsted fra båden, først 1 meter så 2 meter og så…sker det. Om det var linen der knækkede eller om faldskærmen bare ikke var sat ordentligt fast til båden ved vi ikke, men faldskærmen rykkede pludseligt meget kraftigt i os, og et hårdt slag rammer Anja og jeg i hovedet, hvorefter det går op for mig, at vi ligger i vandet og bliver trukket hurtigt væk fra båden af faldskærmen fyldt med vind. Jeg kigger på Anja og hun bløder fra øjet, hvorefter jeg hører Sofie græde panisk og Caro råber til mig, at jeg bløder fra panden og har kæmpe buler, som vokser for hvert sekund.

Panikken fortsætter og mandskabet på båden virker lamslåede og handlingslammede med undtagelse af én, der heldigvis hopper i og sikrer, at Anja kommer op på en flydende båre, der trækkes af en årvågen livredder på jetski, som hurtigt var på stedet. Kun ved hjælp af en anden turist på båden kommer vi andre fri af faldskærmsudstyret og linerne til faldskærmen, som er ved at trække os under vand på trods af redningsvestene. Han tog resolut sin egen redningsvest af, forlod sin familie på båden og hoppede i vandet for at hjælpe os. En ægte engelsk supermand, som flere gange dykker for at frigøre specielt mig fra de mange snore til faldskærmen, der havde viklet sig om mine ben, mens børnene blev hjulpet op på båden.

Efter at have samlet skærmen op sejlede man os ind mod land og efter at være blevet genforenet med Anja blev vi hurtigt kørt til hospitalet af parasailing firmaets ejer, der også sørgede for at informere hospitalet om deres forsikring, som nok skulle dække udgifterne til vores ophold på privathospitalet i Muro blot 2 minutters kørsel fra stranden og vores hotel. Anja indlægges for at der kan føres kontrol med øjet og tilbringer natten alene derude, mens jeg tager hjem til pigerne for natten. De klarer sig ellers helt på egen hånd på hotellet onsdag og torsdag og handler, laver frokost osv. på trods af den traumatiserende oplevelse.

Resten af historien er triviel om hospitaler og ventetid, og den kan I høre, når vi kommer hjem, men vi er OK omend lidt rystede, men frem for alt glade for, at det ikke gik værre 😅.

Sidste aften skal nu nydes med en drink på balkonen og en tur til vores favoritrestaurant italienske Piero Rossi på molen i Alcudia havn med det fedeste lounge område og lækker mad/vine, for livet skal leves!

Mange hilsner til alle i vores dejlige familie fra de uheldige helte 😉.

knus