Av, av, av…. min hofte og arm. Brødre, jeg fatter ikke, at I kan spille fire dage i streg uden at få ondt alle mulige steder?! Nå, mere om det længere nede. Jeg skal jo lige lave en recap på eftermiddagen og aftenen i går først.

Vi tog endnu engang en eftermiddag på rooftoppen i jacuzzi, pool og sauna. Jeg havde allerede der ondt i hoften, så det var guld værd for kroppen at være i vand. Der er en fantastisk udsigt fra vores hoteltag – jeg må tage et billede til jer, når vi går derop i dag.

Middagen i går aftes blev på en fiskerestaurant helt ned til vandet, som jeg ikke kender navnet på og kan heller ikke finde den på TripAdvisor. Vi gik bare derhen fordi alle de lokale stod i kø i søndags, da vi kom for at komme ind og spise til frokost. Og vi undrede os godt nok lidt, for indenfor var vinduerne klistret op med klart tape for at lukke blæsten ude, gamle stole og bænke og det så godt nok lidt primitivt ud det hele. Men hold nu op, hvor man ikke skal dømme på det ydre. Deres menukort var en stor fiskefestival. Der var 15-20 forskellige fisk, som man kunne vælge. Hvis du er i tvivl om, hvad det er for en fisk, så kommer de og viser dig den. Herefter bliver den grillet og serveret til dig sammen med grillede grøntsager og kartofler. Der var alverdens fisk…. Peter forelskede sig  i en pighvar – 800 gram, som han pillede og spiste rub og stub 🙂 Jeg havde mere lyst til tagliatelle pasta med rejer og flødesovs – altså STORE TYKKE rejer…. nam nam. Og så blev jeg overtalt til en dessert, for de havde så mange og jeg måtte så prøve en af de portugisiske kendinge, som består af alt, hvad de kan lave af deres citrusfrugter hernede: lime/citron pie, mandarinsorbet, appelsin med lime ovenpå. Det var himlen af syrlige ting for mig og til stor morskab for Peter, når jeg indimellem skar ansigt af det meget syrlige – ha ha.

Her til morgen kørte vi så til Quinta do Peru, et meget fint sted i mellem bjerge og det hele ser meget nyt og velholdt ud ift. Aoreira. Vi var begge så ømme, så vi måtte investere i en golfvogn igen for at være sikre på at komme alle 18 huller rundt 🙂 Da vi kommer ud til caddie masteren for at få vores vogn, spørger Peter om hans holdning til vejret og han siger: “There will be shower today”! Okay, tænker vi så og lige som vi kører ud med vognen for at hente vores bags, så vælter det ned. Nåmen, vi er jo rutinerede i regnvejr, så på med regntøj på både os og bags og så er vi klar. Og da vi så træder ud på første tee holder det op og ud kommer det dejligste solskin med 17 grader, som vi endte med at gå rundt i hele dagen 🙂

Banen var noget mere spændende og smuk end Aoeira I og med mange flere bunkers bl.a. rundt om stort set samtlige greens og op langs banen! Vi landede i adskillige og der var op- og nedture ift. at komme op af dem 😉

Det var generelt en svær tur for os begge – både grundet udfordringerne, men ligeså meget fordi vi begge spillede ret dårligt og gårsdagens begejstring dalede langsomt sammen med stigende ømhed i kroppen. Vi var begge ude at lege imellem træerne også – herunder Peter, hvor I kan se, hvor tæt husene ligger og hvor fede de også er. Men jeg skulle nødig svømme i den pool med lidt for mange venstrespillende golfere 🙂

Vand var der også på denne bane og jeg kan afsløre, at alle de steder, hvor man skulle over vandet, kom jeg IKKE over vandet… ej heller i andet slag….

Nåmen tilbage til de ømme kroppe. Jeg kunne de sidste to huller stort set ikke løfte køller og jern mere grundet ømhed i armen og svang dårligt grundet ømhed i hoften, men det forklarede aldeles ikke hele min dårlige runde, hvor jeg stregede halvdelen af hullerne og til gengæld lavede 18 point på de huller, jeg ikke stregede. Temmelig ustabilt. Peter lavede 23, så han vandt igen, men han var heller ikke velspillende i dag.

Vi ser nu frem til en dag i Lissabon imorgen, hvor vi har hviledag fra golfen, så vores kroppe kan restituere. Vi spiller alt for lidt må jeg bare konstatere, men vi er også enige om, at det godt kunne blive en årlig tradition at tage på golfferie, så vi er ikke slået ud endnu! 🙂